Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

ID-kontrol ved indrejse i Sverige

Ved indrejse til Sverige, skal du fremvise gyldig legitimation. Her kan du læse om, hvad det betyder for dig, der rejser mellem Sverige og Danmark. Den svenske regering har indstillet ID-kontrollen i Danmark inden indrejse til Sverige. Dette medfører, at Sverige har øget grænsekontrollen, og derfor skal du stadig fremvise gyldigt ID-kort ved indrejse til Sverige. Hvis du pendler med tog, bus, eller færge over Øresund, skal du ikke længere fremvise gyldigt ID inden afgang til Danmark, men der vil være sporadiske tjek ved ankomsten i Sverige. Hvad gælder som gyldig legitimation? Som gyldig legitimation kan du fremvise dit pas (eller et kørekort, for nordiske borgere).

Gyldig legitimation indeholder altid:

  • Et foto af kortindehaveren
  • Kortindehaverens fulde navn
  • Personnummer og/eller fødselsdato
  • Kortindehaverens underskrift
  • Oplysninger om ID-kortets gyldighedsperiode
  • Serienummer
  • Information om den myndighed som har udstedt ID-kortet

På hjemmesiden Polisen.se kan du læse mere forskellige typer ID-kort, der kan anvendes som gyldig legitimation ved grænsekontrol i Sverige.

Hvad gælder IKKE som gyldig legitimation?

På ID-kort som fx er udfærdiget af skattemyndigheder eller banker, fremgår der som regel kun information om, hvilket land kortet er udsted i og ikke information om kortindehaverens nationalitet. Disse kort kan du ikke bruge som gyldig legitimation vedrejse til Sverige.

 

Hvis jeg rejser med tog til Sverige?

Når du rejser med tog fra Danmark, skal du ikke længere fremvise gyldigt ID i Københavns Lufthavn i Kastrup for at fortsætte rejsen mod Sverige. Du kan nu tage toget direkte fra fx København H til Malmø. 

Når du rejser til Sverige med toget, vil der være etableret en midlertidig grænsekontrol fra Hyllie Station, hvor du skal kunne fremvise gyldigt billedlegitimation til det svenske politi.

 

Rejser du med børn, gælder det også dem – læs mere om dette længere nede på siden.

 

Hvis jeg er i bil til Sverige?

Kører du i bil over Øresundsbroen, foregår grænsekontrollen ved betalingsanlægget på Lernacken i Sverige, hvor du skal kunne fremvise gyldig billedlegitimation, og det svenske politi kan kræve at undersøge bilen. Hvis jeg rejser med bus eller færge?

Rejser du med færge mellem Helsingør og Helsingborg, vil det være etableret midlertidig grænsekontrol ved Helsingborgs havn (I Sverige), hvor det svenske politi vil tjekke rejsende, der rejser ind i landet. Her skal du kunne fremvise gyldig billedlegitimation.

Det er samme er gældende, hvis du rejser med bus - Gråhundbuss, Netbus eller buslinje 999 over Øresundsbroen, behøver du ikke længere fremvise ID ved afgang i Danmark. Ved ankomst til Sverige vil det svenske politi løbende tjekke rejsende, der rejser ind i Sverige, hvor du også skal kunne fremvise gyldig billedlegitimation. 

Skal mit barn vise ID?

Rejser med du med dit barn, behøver dit barn ikke at kunne fremvise gyldig billedlegitimation, så længe barnet rejser med dig. I enkelte tilfælde kan det svenske politi kræve at se dokumentation på dit barns identitet og tilhørsforhold. Derfor anbefaler vi, at du medbringer ID eller dokumentation på dit barn, når I rejser til Sverige.

Dette kan fx være: 

  • Barnets pas
  • Barnets dåbs-, fødsels- eller navneattest

Har dit barn ikke et pas, og du ikke kan finde barnets dåbs-, fødsels- eller navneattest, har du mulighed for at anmode om at få tilsendt registerindsigt på dit barn hos CPR-kontoret. Der vil dog være en vis sagsbehandlingstid ved behandlingen af anmodningen herom.

Personer under 18 år, der rejser alene, skal kunne fremvise eget pas eller gyldigt id-kort.

Kilde: Øresunddirekt.

 

 

Der er i øjeblikket intet indhold klassificeret med denne term.