Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Danske Torpare har fået ny sekretariatschef

Danske Torpare har med virkning fra den 24. marts 2017 ansat Victoria Lindtner som ny sekretariatschef.

Victoria Lindtner er 45 år, jurist og svensk statsborger, og har været bosat i Danmark i mange år, men kommer ofte til Sverige, hvor hun har sommerhus.

Victoria Lindtner kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Dansk Camping Union, og har arbejdet i turismeerhvervet i mange år. Victoria Lindtner har en stærk ledelsesmæssig baggrund, bred organisationserfaring og politisk indsigt samt en udpræget samarbejdsprofil.

Danske Torpares bestyrelsesformand, Bjørn Nielsen udtaler: ”Bestyrelsen i Danske Torpare har vurderet, at organisationens nye sekretariatschef har de helt rigtige kompetencer og erfaringer kombineret med den rette indstilling til at løfte opgaven med at implementere bestyrelsens vision om, at vore medlemmer skal have de bedste vilkår og de største oplevelser i Sverige. Vi i bestyrelsen glæder os sammen med Victoria, sekretariatet og de mange frivillige at styrke organisationen til gavn for vore medlemmer. ”

Victoria Lindtner udtaler: ”Jeg er meget motiveret til at drive organisationen fremad og skabe synlige resultater, og jeg ser frem til at styrke og videreudvikle organisationen i overensstemmelse med de af bestyrelsens vedtagne målsætninger. Jeg vil gå til opgaven med stor entusiasme, og jeg glæder mig til samarbejdet med bestyrelsen, sekretariatet og de mange frivillige og medlemmerne, som er fundamentet for vor organisation.