Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Sygesikringskortet gælder ikke længere som rejseforsikring

Fra d. 1. august 2014 kan du ikke længere bruge det gule sygesikringskort som rejseforsikring i EU, ej heller når du rejser og opholder dig i Sverige. I stedet skal du benytte det blå EU-sygesikringskort, som dækker EU, Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz, eller købe en privat rejseforsikring.

Det blå kort giver ret til læge- og hospitalshjælp, hvis der bliver behov for læge- eller hospitalsbehandling, tandlægehjælp, medicin m.m. Og dækningen sker på samme vilkår, som gælder for offentligt sygesikrede i det pågældende land. Ønsker du hjemtransport i tilfælde af sygdom, skal du tegne en privat rejseforsikring, inden du rejser ud.

EU-sygesikringskortet skal bestilles online på borger.dk. Vi anbefaler, at du bestiller det nye EU-sygesikringskort i god tid, da der kan være leveringstid på op til 3 uger.

Sygesikringen i Sverige hedder Försäkringskassan.