Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Få hjælp til dine spørgsmål om skat

Vi kommer ikke udenom at skulle betale skat af vores fritidshus i Sverige. Skatten og selvangivelse kan afstedkomme tvivl og spørgsmål, som foreningen kan hjælpe dig med. 

Foreningen tilbyder derfor medlemmerne skatterådgivning. Der står en erfaren og kompetent rådgiver bag med særligt kendskab til svenske forhold og eget hus i Sverige.

Få hjælp til dine skattespørgsmål
Vores frivillige skatterådgiver hjælper med dine skattespørgsmål. Har du brug for hjælp, skal du sende en mail til mail@torpare.dk med angivelse af medlemsnummer og telefonnummer, hvori du beskriver dit problem og vedhæfter evt. relevante dokumenter. Så kan du inden for en uges tid forvente et svar på mail eller telefon.

Skatterådgiveren besvarer bl.a. spørgsmål om udfyldelse af de årlige selvangivelser, skattepligt ved salg, skattevirkning ved tilbygning og fradragsmuligheder.

 

 
Samarbejde med dansk revisor
Danske Torpare samarbejder med revsionshuset inforevision inden for regnskab og revision. inforevision kan bistå foreningens medlemmer med de spørgsmål, der opstår i sammenhæng med dansk beskatning. 
 
Ud over hjælp med den rigtige ansættelse af ejendommens værdi til den danske ejendomsværdiskat – som vi selv har forsøgt at imødekomme med artikler og beregningsmodeller her på vores hjemmeside – melder der sig ofte større behov, hvis man har skovejendom i Sverige eller har andre indtægter, f.eks. ved udlejning eller frasalg af arealer.
 
Medlemstilbud til Danske Torpare
inforevision har sammensat to rabat-pakker med rådgivning og ydelser, der dækker det typiske behov hos dig som ejer af et fritidshus i Sverige. 
 
Pakke 1: Ejendomsværdiskat og skattefradrag
Denne startpakke sikrer korrekt håndtering af fritidsboligens ejendomsværdiskat og eventuelle danske skattefradrag, f.eks. håndværkerfradrag.
 
Medlemspris:
2.500 kr. inkl. moms. (normalpris: 3.750 kr. inkl. moms)
 
Pakken er for medlemmer, som udelukkende har ejendommen til eget brug. Hvis du udlejer ejendommen, eller hvis du driver skovbrug eller andet erhverv fra den, indgår vi en særskilt aftale om pris og ydelser.
 
Pakke 2: Økonomi- og skattetjek
Pakken indeholder et møde på 1 time, hvor vi gennemgår og kontrollerer, om din ejendom er håndteret korrekt skattemæssigt set i forhold til dine øvrige danske indtægts-, udgifts- og formueforhold.
 
Medlemspris:
1.600 kr. inkl. moms (normalpris: 2.500 kr. inkl. moms)
 
Eventuelt efterfølgende arbejde/rådgivning afregnes særskilt. Prisen for det indledende møde modregnes i betalingen for efterfølgende arbejde.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke et møde med inforevsion, er du altid velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling:
 
Bo Sponholtz
tlf. 3953 5033
 
Jannik Petersen
tlf. 3953 5047