Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Lidt fakta om Lucia og lussekatter


Foto: Cecilia Larsson Lantz/Imagebank.sweden.se

 

Lidt fakta om Lucia og lussekatter

Tekst: Theresia Sawnholm

Sankta Lucia
En italiensk jomfru, som døde martyrdøden og dermed ofrede sit liv for at hjælpe fattige og for sin kristne tro. Hun levede ca. 300 år efter Kristus.

Luciadagen
Den 13. december. Traditionen at fejre dagen er opstå­et af et sammensurium af kristne og førkristne traditioner. Det handler både om at fejre Sankta Lucia, at hol­de lysfest på årets mørkeste tid og om sagn om hekse og andre oldnor­diske myter. Traditionen for at fejre Lucia som i dag stammer fra tiden omkring 1900-tallets begyndelse.

Lussevaka
I løbet af de senere år­tier er natten til luciadagen, altså den 12. december, blevet en af de dage på hele året, hvor politiet har mest travlt. Unge mennesker skal i byen og drikke mængder af alkohol. Det skaber en del ballade, og en hel del får – måske for første gang – fundet ud af følgerne af for meget sprut på en gang. Ud over et travlt politikorps medfører konceptet lussevaka søvn­løse forældre.

Lussekatt
En hvedebrødsbolle med safran og rosiner, der oftest er formet som et s. Den spises især den 13. december, når luciadagen fejres – men er meget populær i hele peri­oden op til jul. Den skal være blød og svampet og friskbagt. Min svigermor giver mig strenge instrukser, når hun har bagt. De må endelig ikke varmes op i ovnen – eller for den sags skyld i mikroovnen. Så bliver de tørre!

Lucia
Hun hedder ikke “luciabrud” på svensk. Kvinden eller pigen, der går først i optoget. I mange svenske byer med respekt for sig selv gøres et stort nummer ud af at nominere, stemme på og udvælge byens Lucia, som har hovedrollen i det officielle luciaop­tog.

Luciatåg
Mere eller mindre offi­ciel parade med luciabruden i front og tärnor (kvinder/piger med lys og glimmer i håret), stjärngossar (dren­ge/mænd med kræmmerhuse på hovedet og pinde med guldstjerner i hænderne). Det diskuteres livligt, om det er ok med nisser og brunka­gemænd og -kvinder som deltagere i optoget. Afhængig af deltagerne kan det bestå af børnehavebørn, skolebørn, kolleger, kammerkor, mu­sikskoler, familiemedlemmer eller sportsklubber … Mig bekendt er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvem der kan eller ikke kan sætte et luciaoptog sammen. Det vigtige er dog, at man gør sin fremtræden for at glæde andre.

Denne tekst er et udsnit af artiklen ”En svenskers Lucia”, som oprindeligt blev bragt i TORPARE nr. 163.

Hvis du gerne vil opleve ægte svensk luciaoptog, kan du stadig nå at booke billetter til luciakoncerten i den svenske kirke i København. Koncerten foregår i morgen aften den 14. december, og du kan tilmelde dig her.