Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Net1 advarer om brandfarligt router-batteri

Danske Torpare har modtaget en advarsel vedrørende batteriet i en bestemt router leveret af Net1. 

Det drejer sig om Net1-router model Atel U270(V). Brandfaren kan elimineres ved at tage batteriet ud og benytte med det tilhørende strømkabel. 

I det følgende gengives hele skrivelsen fra virksomheden:

Vigtig information om batteriet i din Net1-router model U270(V)

Vi er netop blevet informeret om, at der ved to lejligheder i Norge er opstået brand i batterier tilsluttet routere af mærket Atel U270(V), som benyttes af Net1s kunder. Derfor vil vi bede alle vores kunder som om at frakoble batteriet fra deres router for en sikkerheds skyld.

Du kan sagtens benytte routeren helt risikofrit, blot ved at benytte strømkablet i en stikkontakt. Fjernelse af batteriet har ingen effekt på routerens funktion. Det er også sikkert at benytte batteriet, når det er opladet, men som med al elektronik, skal batteriet ikke oplades mere end nødvendigt og det skal fjernes fra routeren, når det er opladet.

Vi vil derfor bede dig om at tage batteriet ud af routeren, hver gang det er fuldt opladet og først tilslutte det igen, når det skal bruges. Når batteriet oplader, vil power-lampen på routeren blinke, og når det er fuldt opladet, vil lampen lyse fast.

Vi beklager eventuelle gener, der måtte opstå, men vores primære fokus vil altid være vores kunders sikkerhed. og det er derfor vigtigt, at du frakobler batteriet fra din router, når du har strøm, og batteriet er fuldt opladet.

Har du nogen spørgsmål?

Vi har under billedet herunder samlet svar på alle de forskellige spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med ovenstående. Vi kan også henvise til linket herunder, hvor vi løbende vil opdatere med svar på de forskellige spørgsmål, vi modtager fra vores kunder net1.dk/u270batteri

Spørgsmål?

Hvordan ved jeg, om jeg har en U270 eller U270V router?

Vi sender dig denne mail, fordi vi har registreret at du netop har sådan en router. På etiketten under din router står hvilken model det er. Her har du mulighed for at identificere den som en U270 eller U270V-router. Anbefalingerne i denne mail gælder både router model U270 og U270V.

Hvordan afbryder jeg batteriet?

Sluk routeren ved hjælp af ON/OFF-knappen, tag stikket ud, og åben derefter batteridækslet under routeren, løft batteriet og tag batterikablet ud. Derefter skal du sætte batteridækslet tilbage, tilslutte strømledningen og tænde routeren igen.

Jeg har behov for at bruge batteriet, hvad skal jeg gøre?

Du kan fortsat oplade og bruge batteriet, men som med det meste andet forbrugerelektronik, skal man ikke oplade batteriet yderligere, efter det er fuldt opladet. Når power-lampen lyser konstant, er batteriet fuldt opladet, afmonter herefter batteriet og benyt routeren som normalt med strømkabel tilsluttet og batteriet frakoblet.

Hvad gør jeg med batteriet, når det er frakoblet?

Du vælger selv, om du lader batteriet sidde inde i routeren, men med kablet frakoblet, eller om du vil tage du ud, og kun tilslutte det, når det er nødvendigt.

Kan jeg bruge routeren som normalt uden batteriet?

Ja, routeren fungerer helt normalt uden batteri, når strømkablet er tilsluttet. Du har kun behov for batteriet, når du bruger routeren mobilt. Eksempelvis hvis du benytter den i bilen uden strømkabel.

Kan jeg bruge et andet batteri?

Nej, du kan ikke bruge et andet batteri til din router.

Hjælper det med et nyt batteri?

Nej, det hjælper ikke med et nyt batteri. Undtagelsen er, hvis batteriet har synlige skader eller er svulmet op. Kontakt os på 38 41 41 41 eller kundeservice@net1.dk, og vi sørger for, at du får et nyt batteri.

Hvor hurtigt skal jeg afbryde batteriet?

Vi anbefaler alle brugere at tage batteriet ud hurtigst muligt, for en sikkerheds skyld.

Jeg er pt. ikke ved routeren. Hvad skal jeg gøre?

a. Hvis routeren er tilsluttet med batteriet og med strøm, skal du afbryde batteriet så hurtigt som muligt.
b. Hvis routeren ikke er tilsluttet, beder vi dig om at fjerne batteriet, næste gang du planlægger at bruge routeren.

Jeg har haft min router i mange år med batteriet i, hvorfor skal jeg frakoble batteriet nu?

Fordi vi netop har fået kendskab til, at der ved to lejligheder er opstået brand i routere med batteri tilsluttet. Vi har derfor grund til at tro, at batteriet i nogle tilfælde kan tage skade, hvis det er tilsluttet strøm og oplades over længere tid. Derfor er det vigtigt, at du følger vores anvisning.

Hvad gør Net1 nu?

Alle U270 og U270V-routere er testet og godkendt ifølge gældende norske, svenske, danske og europæiske love. Routerproducenten er blevet kontaktet, og vi bliver løbende orienteret om fejlfindingen. På det skandinaviske marked er der over 100.000 routere, som alle har fungeret fejlfrit. Men da sikkerheden har vores højeste proiritet, beder vi dig om at tage problematikken seriøst.

Kan routeren begynde at brænde, selvom jeg ikke har et batteri i min router?

Nej. De to tilfælde af brand er opstået, mens batteriet har været tilsluttet routeren og er opstået på grund af batteriet.

Påvirkes routerens ydeevne ved at benytte strømforsyningen i stedet for et batteri?

Nej, routerens ydelse er den samme med batteriet frakoblet, bortset fra at routeren vil slukke, hvis strømmen afbrydes.

 
Kontakt Net1
Tlf.: 38 41 41 41