Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Ny mentor-ordning i foreningen

Er du ny dansk torpar i kommunerne Ålmhult eller Ljungby, er der nu gode råd og input at hente til dit nye svenske lokalområde. Har du for eksempel brug for at få anbefalet en god håndværker i byen, eller svar på hvor du skal henvende dig for andre slags lokale råd, kan du kontakte en af de mentorer, som har hus i det samme område i Sverige som dig. Mentor-ordningen er et nyt tilbud i foreningen, og viser det sig at være en hjælp for nye torpare, er det tanken at finde mentorer i flere områder med et større antal danske torpare.

Lige nu har vi et mentorpar i Ljungby og et i Älmhult, som har haft hus i Sverige længe, og kender deres lokalområde godt.

Her kan du møde de første mentorpar:

Henry og Lis Larsen fra Hillerød med torp i Ljungby

Henry og Lis har i ca. 13 år haft hus i Ljungby kommune, ca. 16 km. fra Ljungby i Elinge ved Hamneda og har af flere omgange haft kontakt med håndværkere, Ljungby kommune, Skatteverket og andre myndigheder, som har givet dem et godt kendskab til lokalsamfundet.

Lis er oprindeligt uddannet økonoma og Henry er uddannet skatterevisor og har også i en periode været kontaktperson for besvarelse af skattespørgsmål, udfyldelse af selvangivelse mm. for foreningens medlemmer.

Henry og Lis tilbringer meget tid i det svenske torp, og står gerne til rådighed for nye medlemmer med spørgsmål.

Henry og Lis kan kontaktes på mail: henry.larsen@hotmail.dk / lis.kammer@hotmail.dk

og på telefon:

Henry 2176 2160   

Lis 29648777

 

 

Tage Jacobsen og Merete Jensen fra Vejle med torp i Älmhult

Tage og Merete købte hus lidt uden for Älmhult i 1999 og tilbringer så meget tid i Småland som muligt - i snit 10 gange om året.

De er velintegrerede i lokalsamfundet og har gode kontakter til såvel kommunen som lokale håndværkere, og har gennem årene fået lavet forskellige forbedringer på deres hus - bl.a. en vandboring for 3 år siden.

Tage er 65 år, uddannet civilingeniør og arbejder som selvstændig virksomhedsrådgiver.

Merete er 60 år, uddannet klinisk diætist og er hjemmegående.

Tage og Merete synes det er spændende at møde andre torpare, og giver gerne en kop kaffe og et godt tip til lokalområdet, hvis en ny torpar kommer forbi.

Du kan kontakte Tage og Merete på mail merete.jensen58@gmail.com

og på telefon: 29895915.