Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

På vandretur uden at fare vild

Hvis du er vild med at vandre, men mindre vild med at rode med kort og kompas, er ruten Skåneleden meget anbefalelsesværdig. De fleste steder er den i hvert fald tydeligt afmærket med neonorange skilte og pletter, der kan spottes selv i tusmørke. Sekretariatet har desuden testet den tilhørende app, Vandra i Skåne, hvor man inden afrejse kan downloade et kort over de etaper, man planlægger at gå. Det gør det endnu lettere både at finde vej, men også at følge med i hvor langt man er kommet, uden at bruge dyr mobildata.
 
Skåneleden er en vandretur på mere end 1000 kilometer, der fører dig forbi nogle af Skånes smukkeste naturområder og attraktioner. Den er delt op i etaper, der passer fint til dagsture eller en weekend med rygsæk.