Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Sensommeren byder på det svenske krebsegilde

August og september er sæson for det svenske krebsegilde. Kombinationen af snaps og krebs er en sensommer-klassiker, som mange restauranter serverer. Kräftskiva er en folkefest med pyntet bord og kulørte lamper, servietter og andet i krebsefarver, og papirhatte og truthorn af plastic og ikke mindst hagesmække er almindelige syn ved denne fest.

Kan sagtens laves derhjemme

Krebs er bestemt også noget, man kan lave i sit eget køkken.

Krebsene serveres oftest kolde, så det kan være en god idé at tilberede dem dagen før krebsegildet. Der er ikke meget arbejde i selve krebsene. De LEVENDE KREBS skal koges i en gryde under låg i 10 minutter med dild salt, hvorefter gryden tages af komfuret og krebsene bliver i det varme vand i fem minutter mere. De dør øjeblikkeligt, så man skal ikke have mere ondt af dem end af de andre dyr, man spiser. Mere tilberedning er der ikke. Voldsomt lyder det, men man skal regne med, at der går mindst 20 krebs pr. person.

Tilbehøret gør forskellen

Der er tradition for, at krebsen ledsages af dressing, lyst brød – evt. også knækbrød – mayonnaise og en svensk ostetærte eller en hård västerbottenost. En sidste ledsager, som kan være svær at komme uden om, er den nærmest obligatoriske snaps. Snapsen behøver ingen invitation – eller introduktion – den dukker op til ethvert krebsegilde, som man også tit kan opleve det ved danske julefrokoster. Snapsens store betydning i forbindelse med kräftskiva bliver meget tydelig gennem de mange snapse-viser, som svenskerne elsker.

Her kan du læse mere om traditionen og få inspiration til selv at fange din krebs.

Herunder kan du se, hvordan den tilberedte krebs skal håndteres ved bordet: