Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Tjek dine breve

De fleste torpare betaler forsikringspræmier, el-afgifter, afgifter for renholdelse samt svenske skatter af huset i Sverige. Husk, at disse leverandører og virksomheder ikke har andre adresser på dig, end du selv giver dem. Ligeledes kan der i de modtagne breve være vigtige varsler og frister, der skal overholdes, hvis dækning og forsyning ikke skal gå i stå eller helt ophøre.

Som helt afgørende hovedregel er det dig som kunde, der har risikoen og ansvaret for, at disse vigtige meddelelser kommer frem. Også selvom der er sjusket med adresseringen eller andre fejl hos afsenderen, bør man udelukke enhver tvivl og risiko ved selv at følge nøje med i, om de sædvanlige regninger kommer til tiden.

Danske Torpare har kendskab til situationer, hvor medlemmer på grund af fejl ikke har modtaget opkrævninger i et år eller mere. Men man kommer desværre ikke langt med at hævde, at man ikke troede, man skulle betale, når man selv ønsker dækning og forsyning.

Så tjek lige posten.