Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Vandanalyse

Medlemmer af Danske Torpare får 15 % rabat på analyser af brøndens drikkevand foretaget af virksomheden Eurofins.

Eurofins er en af de største leverandører i Sverige (og internationalt) inden for analyser af levnedsmidler, herunder vand- og drikkevandsanalyse. Firmaet tilbyder analyse af drikkevand og undersøger den kemiske og den mikrobiologiske kvalitet samt udarbejder prøvetagningsprogrammer og analysepakker efter myndighedernes krav og kundens behov og ønsker. 

Nederst på denne side findes link videre til, hvordan man bestiller analyserne og får rabatten.

Beskrivelser af de forskellige analyser

  • "Mikrobiologiskt analyspaket"

...er en standard metode, hvor man i vandet leder efter 3 hyppige typer bakterier, der indikerer overfladevand, levende eller døde dyr i brønden eller fækalier. 

  • "Kemiskt analyspaket"

...måler mængden af en række kemiske indholdsstoffer, der ofte optræder i større eller mindre grad i vand: Høje indhold af nogle er absolut uønsket, andre er i sig selv ufarlige men indikerer, at der er "noget galt" med vandet/brønden. De emner der analyseres for er foreskrevet af myndighederne

  • "Metaller" 

...der analyseres for en lang række metaller, der udmærker sig ved deres giftighed. Der skal analyseres for meget små mængder. Analysen er relativt dyr.

"Komplett analyspaket - normalkontroll " 
...er en kombination af de 3 ovenstående. Prisen er lavere, end hvis de 3 analyse-pakker bestilles enkeltvis.

  • "Radon" 

...der analyseres for den radioaktive gas radon. Normalt tænker vi på radon som noget der trænger op i husene fra undergrunden, men det optræder også i vandet, især fra borede brønde. Hvis man skal rang ordne nødvendigheden af radon analyser, er det vigtigste at få analyseret luften i helårsbeboelsen – især hvis der er opholdsrum i kælderen, derefter kommer luften i fritidshuset og sidst vandet i fritidshuset, hvor vand fra gravede brønde endda normalt ikke indeholder meget radon, fordi det forsvinder op at udluftningsrøret. Vandet i helårshuset er normalt vandværksvand, hvor iltningstrappen har fjernet radon.

Hvilke analyser vælger jeg?

Er det første gang eller første gang i mange år du skal have foretaget en vandanalyse, så vælg som den billige løsning:   Mikrobiologisk og Kemisk analyspaket eller vælg "Komplett analyspaket - normalkontroll " (hvor du får tungmetallerne med) - det giver et god oversigt over brønden/boringens "helbred".

Har du en gravet brønd, hvor du efter nogle år gerne vil have en ny analyse, så vælger du igen Mikrobiologisk og Kemisk analyspaket. Hvis du har haft problemer med tungmetaller vælger du i stedet Komplett analyspaket.

Har du en boret brønd (vandboring) og du tidligere har fået en mikrobiologisk analyse uden fejl og ingen tungmetaller, kan du næste gang nøjes med en Kemisk analyspaket, med mindre du har fået specifik mistanke til, at der er kommer bakterier i systemet.

Behovet for en radon-analyse er selvfølgelig afhængig af hvad der tidligere er målt og af om området, hvor man har hus, er kendt for høje radon afgivelser (søg på kommunens hjemmeside).

Du kan få brug for andre analyser, f.eks. pesticider (”sprøjtegifte”) o.l. – Eurofins kan det hele, men umiddelbart er det udenfor rabatordningen.

Husk, at startafgiften kun betales én gang, hvis du bestiller alle de analyser, du har brug for i samme bestilling/ordre.

For at få glæde af denne medlemsfordel skal man være logget ind (det kan du gøre øverst på denne side) og klikke på linket Vand på torpet under Husets teknik. Det er en stor fordel at udfylde de mange oplysninger i analysebestillingen på en computer frem for på en tablet eller telefon.