Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Vigtig information om fibernet til alle med fritidshuse i Örkelljunga Kommune

På Danske Torpares netværksmøde med kommunen den 5. maj fortalte kommunens borgmester, Carina Zachau, at kommunen ønsker at tilslutte jeres ejendom til fibernettet. Dette er muligt for langt de fleste ejendomme.

Det foregår på den måde, at kommunen står for tilslutning helt indtil ejendommen, og man skal kun betale, hvis man vælger at bruge tilslutningen. Prisen er SEK 22.900, som altså kun skal betales, hvis man vælger at bruge tilslutningen. Denne pris er fast, uanset hvornår man vælger at bruge tilslutningen.

Örkelljunga Kommune har sendt breve ud, men da der var flere medlemmer af Danske Torpare, som ikke har fået brev fra kommunen, har kommunen bedt Danske Torpare om at sende denne information ud.

Hvis man har fået brevet med kontrakt, skal denne underskrives, hvis man ønsker at lade kommunen udføre tilslutningen.

Hvis man fravælger denne løsning, og man på et senere tidspunkt ønsker tilslutning, kan prisen blive væsentligt dyrere.

Man kan få yderligere information på mail fiber@orkelljunga.se eller på telefon 0046-43555016.

Ligesom der på kommunens hjemmeside kan læses mere: http://www.orkelljunga.se/fiber.