Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Vinterdæk er et lovkrav i Sverige

I modsætning til i Danmark falder hammeren, hvis man om vinteren i Sverige bliver taget med sommerdæk på bilen - i hvert fald hvis der er sne eller is på vejen, og det er der gode chancer for. Kravet gælder fra d. 1. december til og med d. 31. marts.

Campingvogne, trailere og andre anhængere er også omfattet af denne regel.

FDM anbefaler, at man får skiftet til vinterdæk, før den første sne falder. Omkring efterårsferien kan være et passende tidspunkt. Især hvis man planlægger en tur til Sverige, hvor sneen sagtens kan ramme i oktober.

Særlige regler for Sverige

Dækkene skal have en mønsterdybde på mindst 3 millimeter, og de skal være mærket M+S (mountain + snow – altså med symbolerne bjerg + sne). Fra 1. oktober til 15. april er det tilladt at køre med pigdæk i Sverige. Snekæder er ikke et krav, men de må bruges, når det er nødvendigt.

Læs alle reglerne for vinterkørsel i Sverige her

Advarselstrekanten er et krav, og man skal også sørge for at have en skovl med til at fjerne sne, og sprinklervæsken skal kunne klare frostgrader. FDM anbefaler, at man også medbringer startkabler, et reb og sikkerhedsveste.

Her kan du læse FDM’s anbefalinger angående kørsel om vinteren.

Kilder: FDM, Motormännen og The Scandinavian Tire & Rim Organization