Aktiviteter

Seminar om samordningsnummer
med Helle Pallesen som oplægsholder

I Danske Torpare afholder vi jævnligt seminarer, webinarer og andre aktiviteter til glæde og gavn for vores medlemmer.

Seminarer og webinarer er begge faktuelle oplæg, hvor der fortælles om alt fra jura til etablering af egen brønd. Forskellen er at seminarer foregår fysisk i foreningens lokaler i Ballerup, mens webinarerne foregår online over programmet Zoom. Udover disse afholdes der jævnligt andre spændende aktiviteter, hvor der i stedet er fokus på hygge, gode oplevelser og muligheder for at møde andre torpare.

Hvis du gerne vil deltage i en aktivitet, skal du gå ind på torpare.dk/aktiviteter og klikke dig ind på den aktivitet du gerne vil deltage i. Der finder du alle informationer om pris, tilmelding, m.v.

Som medlem af Danske Torpare får du rabat på aktiviteterne, og det kan derfor hurtigt svare sig at være medlem. Prisen afhænger af typen af arrangement, men den vil altid fremgå i aktivitetens beskrivelse. Læs mere om medlemspris her. Læs mere om hvordan du bliver medlem her.

Hvad for nogle aktiviteter afholder vi?
I Danske Torpare afholder vi en bred vifte af aktiviteter. Du kan se dem alle i kalenderen på torpare.dk/aktiviteter. Det kan fx være:

    • Faktuelle seminarer om køb af hus i Sverige, Samordningsnummer og Generationsskifte med mere
    • Spændende arrangementer såsom Jazz på den svenske ambassade, traneture til Vattenriket og vandreture i samarbejde med Dansk Vandrelaug

Ansvarsfraskrivelse
Oplægsholderne arbejder frivilligt og ulønnet for Danske Torpare. Oplæggene er baseret på oplægsholdernes egne erfaringer inden for emnet og udtryk for vedkommendes personlige, faglige opfattelse. Danske Torpare kan ikke påtage sig selvstændigt ansvar for indholdet. I tvivlstilfælde opfordres man til at opsøge yderligere professionel, betalt rådgivning.

Seminarer

Seminarer er faktuelle og har fokus på videreformidling af viden om et givent emne. Oplægsholderen vil ofte være en af Danske Torpares ekspertrådgivere. Seminarerne afholdes enten fysisk eller online i form at et webinar.

Aktiviteter

Når der ikke er tale om et seminar (eller webinar) kaldes det blot for en aktivitet. Her er der fokus på spændende oplevelser og muligheder for at kunne møde andre torpare. Aktiviteterne afholdes somme tider i samarbejde med andre foreninger, som fx Dansk Vandrelaug.

Danske Torpares lokaler

De fleste af foreningens fysiske aktiviteter foregår i Danske Torpares lokaler. Det vil typisk være seminarer og netværksmøder. Danske Torpare har lokaler i Industriparken i Ballerup, hvor der er mulighed for at parkere. Adressen er:

Industriparken 4
DK-2750 Ballerup

Industriparken 4
DK-2750 Ballerup

Webinarer

Vores seminarer afholdes ofte i en tilsvarende onlineversion i form af et webinar. Dette foregår over zoom, men er ellers fuldstændig samme princip.

Du kan her se en guide til hvordan det fungerer når det er online:

Vejledning Til Zoom – Webinar

Kommende aktiviteter i Danske Torpare

Du kan se alle kommende aktiviteter i Danske Torpare ved at klikke på knappen til højre.