- Bank
- Biokube
- Bogcafé
- Bro
- Ejendomsmæglere
- Elforsyning
- Forsikring
- Færger
- Glas og termoruder
- Haveservice/Husservice
- Interiør og indretning
- Internet
- Jagt- og friluftsudstyr
- Jurarådgivning
- Kajak, havkajak, kano og andet kajakudstyr
- Kort
- Linoliemaling
- Maling og pensler
- Medlemsblad
- Minirensningsanlæg
- Oplevelser
- Skatterådgivning
- Tagtegl
- Transportabelt spa
- Udleje af hus
- Vaccination
- Varmestyring og overvågning
- Vildmarksbade, saunatønder mm.
- Motorsav
Spar penge på overfarten til Sverige
Som medlem kan du spare penge, når du sejler fra Danmark til Sverige for at komme op til dit hus.
Danske Torpare har i en årrække haft samarbejdsaftaler med rederiet Scandlines Helsingør-Helsingborg samt rederiet Stena Line, som sejler Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Varberg.
SCANDLINES HELSINGØR-HELSINGBORG
Du kan købe 10- og 20-turs færgekort med rabat til Scandlines Helsingør-Helsingborg-færgerne. Gælder personbil på maks. 6 meter og med maks. 9 personer.
Her køber du færgekort
Færgekort købes i færgeterminalen i Helsingør (ikke på Sveriges-siden), når du fremviser gyldigt medlemskort.
Gem kvitteringen
Husk at gemme din kvittering for køb af kortet - og helst ikke sammen med færgekortet. Mister du dit færgekort, kan Scandlines via din kvittering "lukke" kortet (for misbrug) og give dig de ture, der var til gode.
Færgekortets gyldighed
Færgekortet er gyldigt i 12 måneder fra ibrugtagning, modsat normalt 6 måneder.
Rabatordningen gælder kun foreningens medlemmer, og vi tager forbehold for prisændringer fra Scandlines.
- 10-turs færgekort (10 % besparelse)
Medlemspris 2.010 kr. (normalpris 2.209 kr.).
Som medlem sparer du 199 kr.
- 20-turs færgekort (15 % besparelse)
Medlemspris 3.081 kr. (normalpris 3.541 kr.).
Som medlem sparer du 460 kr.
Medlemmer af Danske Torpare kan gratis medtage almindelig* trailer alle dage kl. 18.00-06.00 i perioden 1. september 2017 - 31. maj 2018. Det betyder, at sejlturen skal påbegyndes efter kl. 18.00 og inden kl. 06.00. (Bemærk, at det er tidspunktet for billetpassagen; altså efter kl. 18.00 og inden kl. 6.00, som udløser gratis trailer-ordningen.)
Sejl og spis "dagens ret" for 69,- SEK
Færgeselskabet tilbyder også i 2018 alle torpare-medlemmer, at de kan købe og spise dagens ret i Drivers Lounge mod forevisning af gyldigt medlemskort. Dagens ret gælder for kortindehaver samt 3 yderligere rejsedeltagere.
Med dagens ret får du også salat, 1 stk. valgfri drikkevare (mælk, juice eller saft) og kaffe for 69 svenske kroner for det hele. Tilbuddet gælder på færgerne fra klokken 11.00-20.00 alle dage. Se marts måneds menu her.
STENA LINE
Stena Line rabat til medlemmer af Danske Torpare
Rejs med Stena Line til Norge eller Sverige og få 15% rabat. Rabatten gælder Endagstur, Economy, Flex og Premium billetter når du er medlem hos Danske torpare. Bemærk der gives ikke rabat i juli måned samt på passager- og miljøafgift.
Rabatten er gældende på følgende ruter: Frederikshavn-Gøteborg, Grenå-Varberg og Frederikshavn-Oslo.
Bestil billetter online og spar gebyr
Hvis du bestiller dine billetter over telefonen koster det 150 kr. i ekspeditionsgebyr. Bestil online via booking-siden, så slipper du for ekspeditionsgebyret og kan booke, når det passer dig.
Husk at holde øje med Stena Line’s side på Danske Torpare, der vil løbende komme ekstra gode tilbud og kampagner til alle medlemmer.
Book Stena Line online her med 15% medlemsrabat (kræver login).