Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

september 2018

26. september 2018

Kivik åbner dørene til årets æblemarked

Æblemost, æblecider, æblekage, friske æbler, æblekunst og alle mulige andre tilberedte og forklædte æbler. Æblemarkedet i Kivik er et tilløbsstykke uden lige og et højdepunkt i det østskånske efterår. Arrangementet foregår i den kommende weekend og starter kl. 10.00 lørdag d. 29. september. 

25. september 2018

Motorvej fra København til Stockholm

Til foråret bliver der taget hul på den sidste del af E4, som stadig ikke er decideret motorvej. Det svenske Trafikverket indleder i 2019 arbejdet med de sidste 32 km omkring Ljungby, som på nuværende tidspunkt et en såkaldt 1+2-vej, hvor man skiftevis har en ekstra bane til overhalinger. Baggrunden for at udbygge vejen til motorvej skyldes primært, at der sker relativt mange ulykker på denne 32 km lange strækning.

25. september 2018

Vinterdæk er et lovkrav i Sverige

I modsætning til i Danmark falder hammeren, hvis man om vinteren i Sverige bliver taget med sommerdæk på bilen - i hvert fald hvis der er sne eller is på vejen, og det er der gode chancer for. Kravet gælder fra d. 1. december til og med d. 31. marts.

Campingvogne, trailere og andre anhængere er også omfattet af denne regel.

20. september 2018

Fællessang på kanelbullens dag

Siden 1999 har svenskerne haft tradition for at afholde kanelbullens dag den 4. oktober. I den forbindelse vil Danske Torpare gerne byde på en kop kaffe/te med kanelbuller kl. 17.00-18.30.

Kom og få en snak med andre torpare og syng med på de kønne, svenske sange sammen med Torpare-koret akkompagneret af korleder Ulla Jørholt på klaver.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

13. september 2018

Opskrift på Torpare-deller anno 1981

Vi har været i gemmerne og fundet Danske Torpares allerførste medlemsblade frem. Og tro det eller ej; – svampejagt, svampeopskrifter og svampetips var også et yndet tema dengang. Vi har derfor kigget en masse af de spændende retter med svampe igennem, og har udvalgt en helt særlig opskrift på svampefrikadeller fra foreningens 3. bladudgivelse; nemlig fra september 1981.

7. september 2018

Tre højdepunkter fra mødet med forsikringsselskabet Vardia

I onsdags havde Danske Torpare besøg af administrerende direktør i forsikringsselskabet Vardia Michael Vain Poulsen, hvor medlemmerne fik gode råd til valg af forsikring af torpet i Sverige.

Her er tre højdepunkter, som alle danskere med hus i Sverige har glæde af at vide.

1.Erstatningsprincipper