fbpx

Vi er et skridt nærmere en fælles nordisk betalingstjeneste

Senest opdateret 13. juni 2024.

For 1½ år siden slog det norske Vipps og det danske MobilePay pjalterne sammen, og om to uger (d. 19. juni) lanceres den fælles nordiske betalingstjeneste Vipps MobilePay. Med den kan danskere, nordmænd og finner sende penge til hinanden via deres telefon.

I Sverige har man et andet system, Swish, som teknisk er opbygget anderledes, og som desværre endnu ikke er med på den fælles nordiske platform. Ikke bare vi danskere, men også mange svenske virksomheder havde gerne set, at Swish kunne tage imod betalinger fra udenlandske kunder. Swish har eksisteret i Sverige siden 2011, og mere end 350.000 svenske virksomheder tager imod Swish-betalinger.
Vipps Mobilepay planlægger at lancere deres betalingsapp i Sverige engang til efteråret – om det bliver i et samarbejde med Swish eller ej, vil ingen udtale sig om på nuværende tidspunkt, men Swish er ifølge de svenske medier positivt stemt over for et samarbejde. Vi følger med i udviklingen.

Læs mere her: Swish MobilePay (Nyheter24.se) og Swish Mobilepay (Svt.se)

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter