Betaling af svenske regninger og bank i Sverige

Det er svært at forestille sig at have hus i Sverige uden at skulle betale girokort o.l. Ejendomsskatten, elforbrug og levering af el, affaldsafhentning, tømning af trekammerbrønd, skorstensfejer osv. Det koster heldigvis sjældent de meget store beløb, men betales skal der.

I denne guide gennemgås mulighederne for at foretage betalinger, især rettet til dig, der er ny ejer af et svensk fritidshus.

Til orientering og sammenligning har vi tilføjet priser fra et par forskellige banker, der tilbyder samlede løsninger af pengeoverførsel og regningsbetaling.

BEMÆRK ISÆR, at de nærværende priser og forhold er, som forholdene ser ud efterår 2016. Undersøg de aktuelle priser og regler den dag, du skulle have brug for det.

Skrevet af leder af den tekniske rådgivning Bjørn Donnis i november 2016 og ajourført i januar 2017.


For dyrt eller besværligt at betale de svenske regninger?

Det er nok utænkeligt, at man ikke løbende vil have svenske regninger, der skal betales. Nogle klarer sig med en håndfuld pr. år – andre har måske 10 eller 20.

Efterhånden som posthuse lukker, checks forsvinder, vore samfund – selv bankerne – bliver kontantløse, bliver det kompliceret at betale en regning. Især er det vanskeligt, hvis ikke man er en ”normalborger” men en udlændig.

Oveni kommer ”hvidvaskningsreglerne”, der gør mange ting sværere og hvor Sverige øjensynlig som udgangspunkt har valgt at betragte alle udlændinge som højrisiko personer.

Nedenfor er gennemgået de oplagte muligheder for at klare betalinger begyndende med de simple metoder, der ofte er dyre og besværlige, og derefter videre til de metoder, der til tider er lidt komplicerede at starte, men som minder om de procedurer, du formentlig bruger i Danmark.

Betaling af regninger på posthuset i Danmark eller i Sverige

Det er i dag ikke længere muligt at betale girokort/indbetalingskort til svensk konto på posthuse, hverken i Danmark eller Sverige.

Regeringen har giver länsstyrelserne i opgave at etablere en grundlæggende betalingstjeneste for personer, der ikke kan åbne/har svensk bankkonto. Dette er blevet løst i løbet af 2007: se punktet nedenfor.

Let og dyr adgang til at betale girokort i Sverige

Da de svenske banker ikke er særlig glade for at håndtere indleverede girokort, og da posten ikke mere tager sig af dem, har den svenske regering taget initiativ til at få etableret en simpel måde til at betale girokort. Man har stiftet firmaet ”Kassagirot” www.kassagirot.se. Det betyder at man i ca. 400 forretninger (typisk kiosker o.l.) over hele landet kan indlevere girokort og få dem indtastet. Priser er SEK 39 pr. stk.

Der skal betales kontant med svenske kroner eller med svensk bankkort.

Hvis ellers forretningen er åben, kan betaling foretages kl. 7-22 alle ugens dage. Man SKAL kunne legitimere sig (lov om hvidvaskning) – dansk kørekort eller dansk pas er OK.

Da der kan være ganske langt til nærmeste forretning, er det en god idé på ovennævnte hjemmeside at finde et sted, der ligger tæt på eller praktisk på hjemturen og lægge adressen i det svenske hus.

Udenlandsk overførsel (fra bank i Danmark til betaling af regning i Sverige

Kender man det såkaldte IBAN-nummer og Swift/BIC-koden for modtagerens konto og bank, kan penge overføres direkte fra enhver dansk bank. IBAN-nummeret er et ”forlænget” kontonummer, der begynder med landekoden (DK eller SE), og SWIFT/BIC-koden er en nogenlunde gennemskuelig bogstavkode, der identificerer banken – f.eks. er Danske Banks BIC-koder DABADKKK og DABASESX i hhv. Danmark og Sverige.

MANGE svenske fakturaer, som f.eks. skatteopkrævninger, mange renovations- og el-regninger er påført IBAN- og BIC-informationen, selvom man til tider skal lede lidt.

Hvis ikke man kan finde informationen, må man bede kreditor om at oplyse nummer og kode.

Priseksempler(2016): En sådan overførsel koster i Danske Bank (2 dages standardoverførsel) DKK 50, hvis du bruger netbank, og DKK 250, hvis du benytter en filial. Kreditor skal eventuelt også betale for modtagelse af pengene i sit eget pengeinstitut i Sverige, hvilket kan medføre yderligere omkostninger for dig. Ønskes en ekspresoverførsel er de tilsvarende priser DKK 250 og DKK 500 pr betalingskort.

Jyske Bank tager DKK 50 for normal overførsel selvindtastet – DKK 250 hvis bankens personale skal involveres. Ekspres-overførsler koster min DKK 500.

I Handelsbanken er den tilsvarende netbankpris for en 2 dages overførsel DKK 60. En ”3 dages overførsel” bestilt i netbanken koster kun DKK 30.

Hvis modtageren har konto i samme bank som den man selv betaler i (for de banker der både findes i Sverige og Danmark), vil overførslen ofte være billigere

Løsninger med svensk bankkonto

Med mindre man har meget få regninger, vil man nok forsøge at få en svensk bankkonto – og her er det formentlig mest hensigtsmæssigt, at det er en netbank-konto, således at man kan foretage betalinger fra Danmark. I øvrigt er de svenske banker mindst ligeså omkostningsbevidste som de danske, så filialer lukkes i stor stil, og personalet reduceres kraftigt.

Grundlæggende er der to måder, som man kan etablere en svensk bankkonto på:

Uafhængig konto (A): Man tropper op i en svensk bank (medbringende masser af legitimation osv.) og opretter en konto.

Eller Svensk-Dansk Fællesløsning (B): man henvender sig i en dansk bank – sin normale bank eller en anden, der er specielt velegnet – og får gennem den danske bank oprettet en konto både i den danske bank og i en svensk (søster-)bank.

Fordele og ulemper ved de to typer

(A) Uafhængig konto:

Fordelen er, at man får konto i den svenske bank og bankafdeling, man vælger – f.eks. ud fra beliggenhed, naboen, der arbejder der, eller hvad der nu kan være aktuelt.

Man får en tilknytning til en lokal bankafdeling, hvor man måske kan få hjælp til andet end de rene bankforretninger.

Ulemperne er:

Det er måske ikke ligetil at få en konto, når man ikke har svensk personnummer.

Bankens personale ved ganske simpelt ikke, hvordan man skal håndtere sagen.

Lykkes oprettelsen, så skal man stadig med mellemrum overføre penge fra Danmark til Sverige på mere eller mindre omkostningsfyldt måde. At medbringe kontanter for at indsætte dem på kontoen giver store vekseltab og er efterhånden næsten umuligt. Den svenske bank vil ikke modtage kontanter fra en udlænding på grund af hvidvaskningsreglerne.

Det skal understreges, at det ”personnummer” man har fået fra Skatteverket er et internt ”organisationsnummer”, der IKKE giver nogle af personnummeret fordele. Man KAN opleve, at den svenske bank vælger at gøre dette nummer til ens identifikationsnummer, andre vælger et ”kunstigt” personnummer, og atter andre vælger at bruge kundenummeret som ens identifikation.

(B) Svensk-Dansk Fællesløsning:

Fordelene:

Det er (bør være) langt det letteste at etablere.

Overførsler vil oftest være billige eller gratis.

Ulemperne:

Din sædvanlige bank tilbyder måske ikke produktet.

Desværre har mange oplevet, at henvendelser til en (stor) bank, der har produktet, starter med en afvisning, indtil man insisterer kraftigt, idet den almindelige ”bankrådgiver” ikke kender produkterne.

Dog synes oplysningsniveauet i filialerne væsentlig forbedret i de seneste år.

Hvis man henvender sig til en af de banker, der har et effektivt samarbejde med en svensk bank, kan man blive mødt med kravet om, at man bliver helkunde, dvs. overfører alle eller langt de fleste af sine bankforretninger til den nye bank. Man kan så overveje, om man finder tilbuddet fristende i sig selv, men ofte er det vel ikke, hvad man ønsker. Måske kan man redde sig ud af kravet med et ”lad os nu lige se, hvor godt det fungerer! ”

Lidt senere er der eksempler på Banker i Danmark med en fælles løsning.

Hvis man ikke uden videre kan blive kunde i en svensk bank

Eksempel:

Man har styr på, hvorledes man får penge ind på kontoen i Sverige, man skal ”bare” bruge en konto i en svensk bank. Man går ind i den første den bedste lokale svenske bank – og bliver mødt med en påstand om, at man ikke kan få konto uden et svensk personnummer!

For det første er det IKKE korrekt, du kan sagtens få en indlånskonto, hævekort, netbank osv. på et fiktivt personnummer, som banken ”opfinder” til formålet. Du kan derfor forsøge at argumentere og bede banken spørge f.eks. dens afdeling i Markaryd (hvor der er så mange danskere, at kommunens hjemmeside også skrives på dansk!), hvordan de skal gøre.

Alternativt, så lad være med at spilde din tid – prøv næste bank!

Hvis man følger med i fora og Facebook-grupper, er der fra medlemmernes side en klar anbefaling af, at man i denne situation kontakter Swedbank (tidligere Föreningssparbanken) eller Handelsbanken. Disse banker lader til at have styr på hvad man gør for at hjælpe danskere.

Swedbank i Sverige møder man også som de over 60 forskellige små eller større ”Sparbanker” – ”Sparbank Skåne”, ”Markaryds” Sparbank, ”Laholm” Sparbank, ”Hishult” Sparbank osv. osv.

Men kontrollér lige betingelser og omkostninger, som de ser ud den dag, du kontakter dem. Oplevelserne på fora og Facebook er enkeltstående og ”historiske” – ofte endda meget gamle og vil ikke nødvendigvis afspejle forholdene, som de i dag.

Swedbank – inkl. Sparbankerne har i dag et samarbejde med Danske Torpare. Denne løsning, der oprettes som en ”fællesløsning” med konto i Danmark OG i Sverige er sat på skinner. Men dette sidste er også en af mulighederne, hvis du vil have simpel overføring af penge mellem Danmark og Sverige. Du BEHØVER ikke fællesløsningen – du KAN nøjes med kontoen/netbanken i en svensk sparbank og overføre de nødvendige midler en gang eller to om året med IBAN/SWIFT fra din sædvanlige danske bank.

Banker i Danmark med en fælles løsning

De fleste af os har formentlig to nye opgaver, som bankvæsenet skal løse, når vi bliver husejere i udlandet: dels skal vi have en måde, hvorved vi let kan foretage – helst gratis – betalinger af girokort og andre regninger i Sverige, dels skal vi kunne flytte penge til den svenske bankkonto, uden at det bliver omkostningstungt.

Den simpleste måde at opnå dette er formentlig en ”pakkeløsning” eller ”fællesløsning” som ovenfor nævnt.

Finansiering vil man måske også skulle løse, men evt. lån i friværdi i dansk hus eller ejerlejlighed er ofte den bedste løsning.

Vi kan takke Øresundsbroen og den derefter følgende eksplosion af pendlere, der er tvunget til at have lønkonto i Danmark og budgetkonto e.l. i bopælslandet Sverige, for, at der er opstået sådanne løsninger.

”Pakkerne” tilbydes naturligvis først og fremmest af banker, der har afdelinger i begge lande. Nu er det således, at lovgivningen tvinger bankerne til at organisere deres virksomhed som yderst selvstændige og uafhængige foretagender i hvert enkelt land. Dette har den triste bivirkning, at det alligevel ikke bare bliver to konti i samme bank, men i de i princippet uafhængige banker i hhv. Danmark og Sverige.

I skrivende stund kan i hvert fald følgende banker tilbyde løsninger:

  • Swedbank
  • Nordea
  • Danske Bank
  • SEB
  • Handelsbanken

Swedbank (tidl. Föreningssparbanken og partner til de mange fritstående Sparbank’er, der stadig er rundt om i Sverige) er en stor bank i Sverige, der i Danmark har kontor på Kalvebod Brygge (ved Fisketorvet i København).

Danske Torpare samarbejder med Swedbank.

Swedbank Danmark tilbyder Danske Torpares medlemmer en løsning med både en dansk og en svensk bankkonto. Det er ikke et krav, at du er helkunde i Swedbank for at få den særlige konto.

Swedbank tilbyder også finansiering af huskøbet.

Du kan læse mere om medlemsaftalen her og prislisten her.

Her er link til Swedbanks omtale af medlemsfordelen for Danske Torpare

Nordea kræver ikke, at man bliver helkunde, men giver helkunder en billigere løsning.

Danske Banks produkt kan du læse om på Danske Banks hjemmeside under ”konto i Norden”. Danske Banks løsning er for så vidt angår overførslen og kontoen i Sverige gratis/billig, men omkostningerne på den danske side bliver først lave, når man har et større engagement med Danske Bank eller Danica forsikring – så kan arrangementet til gengæld ende med at være gratis.

SEB skal lige nævnes. SEB er en stor ”normal” svensk bank, men er i Danmark, efter nogle år som ”normal” bank, i dag reduceret til en specialbank for pension, der også driver flere typer kreditkort.

SEB har haft et praktisk ”pendler”-produkt, som den benævner ”Brokonto”. Det kan være lidt svært at hitte på bankens hjemmeside, men p.t. kan man finde information her: seb.dk/brokonto

Løsningen er rigtig dyr (min. DKK 600 i årligt gebyr), men hvis du nu tilfældigvis har din pensionsopsparing i danske SEB, så er de sikkert til at tale med.

Fordi SEB ikke driver almindelig bank for almindelige mennesker i Danmark, er der intet pres for at blive helkunde. Man overfører (automatisk) penge fra sin almindelige lønkonto til den danske SEB-konto én gang pr. måned, og SEB sender indeståendet videre til din konto i SEB-Sverige på en aftalt fast dag i måneden.

(Svenska) Handelsbanken ligner lidt SEB ved at være en temmelig stor bank i Sverige og en ret lille bank i Danmark, hvor man dog har en række normale bankafdelinger. Det produkt, der er af interesse for os, kaldes Øresundsservice / Øresundskunde

Handelsbanken kræver som udgangspunkt, at man er helkunde.

Der kan sagtens være – eller være kommet – andre banker, som tilbyder en pakkeløsning!

Hvis du allerede er kunde i en af ovennævnte banker, vil det vel være naturligt at tale med denne bank først.

Hvis du er kunde i en anden bank, så tal med den først, måske har man der en løsning, som ikke er nævnt her! Hvis man kan komme med en løsning, så undersøg derefter de samlede omkostninger i forhold til de priser, de kendte aktører tager.

Under punkterne nedenfor prøver vi at angive omkostningerne, som de ser ud i skrivende stund.

Netbank i Sverige

Dette er formentlig den enkleste og mest velfungerende løsning.

Man får etableret en almindelig indlånskonto i den svenske bank. Kontoen tilknyttes netbank, således at man kan foretage betalinger af regninger (girokort) online – typisk fra ens danske adresse, men i princippet fra hele verden, så længe man har internetadgang.

Sikkerheden opnås ikke med NemId papfolderen, men med en lille lommeregnerlignende plastæske, der genererer en kode, der skal tastes ind. Med års mellemrum løber den uvarslet tør for strøm, og så skal man til Sverige for at bytte den.

Den svenske udgave af betalingsservice (BS/tidl. PBS) hedder ”autogiro” – desværre kan man på grund af Hvidvaskningsreglerne ikke mere oprette en sådan ordning. I hvert fald ikke i alle banker.

I Sverige findes der ligesom i Danmark yderligere et ”E-faktura”-system, hvor selve regningen/fakturaen modtages elektronisk gennem netbanken. Nogle medlemmer rapporterer, at dette system ikke uden videre fungerer i deres bank, når kunden er udlænding!

Hvis man etablerer systemet med en svensk konto uden en ”fælles løsning”, må man aktivt sørge for at få overført penge til den svenske konto efter behov.

BEMÆRK: Hvis der ikke er dækning på den svenske konto, vil regninger grundlæggende ikke blive betalt!

De fleste af os er vænnet til, at de fleste danske banker betaler – i hvert fald mindre – betalingsservice-regninger, selvom der ikke er dækning på kontoen – mod ”passende” overtræksrenter. I Sverige er det normalt IKKE således. Regningen betales heller ikke, selvom der er dækning dagen efter, og man får ikke besked derom – alternativt opkræves der heftige gebyrer, evt. først 3 dage over tiden.

Priseksempler

Danske torpares Swedbank-aftale findes i to varianter: ”Danske Torpare konto” og ”Danske Torpare Ekstra konto”. For begge er det gratis at overføre til penge til Sverige.

Med en Danske Torpare konto betaler man for at have de to netbankkonti i henholdsvis Danmark og Sverige: DKK 25 om måneden for den danske konto og SEK 43,75 i kvartalet for den svenske.

Med en Danske Torpare Ekstra konto er det gratis at have dansk og svensk netbankkonti.

Nordea kræver kundegebyrer alt efter hvilket fordelsprogram du vælger. Er du allerede kunde i Nordea er der næppe yderligere omkostninger. Overførsel til Nordea-kontoen i Sverige er gratis.

Danske Bank er i den basale udgave gratis på den ”svenske side” i grundpakken, ligesom overførsler mellem de to konti er gratis, men alt efter kontotype, kan det koste at være kunde på dansk side. Her er det hele familiens forretningsomfang i Danske Bank og Danica, der tæller. En (firma)pensionsordning med Danica og/eller et større lån kan gøre arrangementet gratis. Der er via prisfastsættelsen et indirekte pres til at udvide sit kundeforhold, men man kan sagtens alene have konti i de to lande.

SEB opkræver en fast betaling på DKK 600 årligt for en fællesløsning – en ren svensk løsning er gratis. Har én i familien pensionsordning i SEB, kan det nok være en idé at diskutere, hvad din pris nu kan gå hen at være?

Handelsbanken: Øresundsservice / Øresundskunde er gratis.

Handelsbanken kræver som nævnt ovenfor som udgangspunkt, at man er helkunde.

VISA-kort

I de fleste (alle?) svenske banker kan man ikke mere få specifikke ”bankkort” til sin svenske konto til brug i hæveautomater. Derimod kan man normalt ganske let få et VISA-kort, eller et Mastercard-debit (der fungerer på samme måde). Disse kort fungerer som det ”svenske Dankort”. Evt. tilbydes man andre debit- eller kreditkort.

Visa-kortet bør man overveje at anskaffe. Dels er det, bortset fra et evt. fast årsgebyr formentlig lidt billigere at bruge – alt i alt – end ens danske Visa kort. Ved betalinger i butikker erstatter man kurstillægget på typisk 1% ved brug af dansk Visa-kort i Sverige, med det minimale kurstillæg, der er ved overførslen mellem danske og svensk konto.

Især er det en billig måde at skaffe sig svenske kontanter. Her sparer man typisk et kurstillæg/gebyr på ikke under 2% og et fast gebyr på typisk 30 DKK.

Danske Torpare medlemmer tilbydes et svensk Visakort gennem Swedbank. Prisen er SEK 62,50 pr. kvartal pr. korthaver. Det kræver, at du har en Danske Torpare eller en Danske Torpare Ekstra konto i Swedbank Danmark.

En lille specialitet: Et Visa-/Dankort udstedt af Nordea i Danmark (og her taler vi om, at man IKKE har nogen svensk konto) kan benyttes til gebyrfri kontanthævninger i automater ved Nordeas filialer i Sverige, men stadig med kurstillæg. Tidligere var dette også gældende for kort udstedt af Danske Bank ved Danske Banks filialer i udlandet. Denne fordel er dog forsvundet ved anvendelse i filialerne i Sverige.

Kurs

Hver eftermiddag fastsætter Nationalbanken vekselkursen mellem danske kroner og euro samt en række andre valutaer ved en telefonkonference mellem en række centralbanker. Denne kurs er en slags officiel vekselkurs. Kursen fastsættes på basis af dagens interbankkurser – de kurser, som bankerne aftaler når de veksler penge for hinanden.

Hvis man køber kontanter i banken eller et vekselkontor, vil man betale en overkurs i forhold til denne kurs. Denne overkurs fastsættes alene af den, der driver forretningen. I Danmark er overkursen – internationalt set – generelt meget lav, og for SEK er den endda yderst beskeden, men dog typisk 2-2½%, hvortil kommer evt. faste vekselgebyrer.

Betaler man i Sverige med et dansk Visa- eller kreditkort, eller hæver man kontanter i en automat, vil man typisk blive afregnet til 1½ % dårligere kurs end Nationalbankens kurs, for nogle kreditkort og udstedere dog væsentlig højere – derudover betaler man normalt et gebyr ved kontanthævning.

Når man overfører mindre beløb (”mindre” er i denne sammenhæng også beløb på nogle 100.000 DKK!) fra en konto i det ene land til en konto i det andet land, benytter bankerne en kurs, der nor

tæt på Nationalbankens kurs/interbankkursen for den pågældende dag. Den lille forskel – ”marginalen” – kan variere med tiden (og mellem bankerne), men er typisk maximalt 0,2 – 0,4% for valutaer som SEK. Man kan altid få den oplyst, og normalt er den også anført et sted dybt inde i bankens hjemmeside.

For god ordens skyld: Ved rigtig store beløb (huskøb og salg af dyre ejendomme) kan man (måske) med fordel aftale en individuel pris og kurs – der vil være afhængig af markedets kurser lige i betalingsøjeblikket.

Lån

I hvilket land kan det bedst betale sig at låne?

Dette spørgsmål kommer op igen og igen – især naturligvis når renteniveauet er lavere i Sverige end i Danmark.

Først og fremmest skal man passe på, at man ikke sammenligner æbler med pærer! Svenske boliglån er i langt højere grad end danske lån med variabel rente.

Før man sammenligner renteniveauet, skal man yderligere sikre sig, at man også taler om samme løbetid i begge lande. At et lån med variabel rente måtte have et forskelligt renteniveau i de to lande på optagelsestidspunktet, er tæt på at være fuldstændig uinteressant, når man taler husfinansiering. Alt kan være helt anderledes få måneder senere – og de næste 30 år.

Dernæst skal man overveje og forespørge, om man overhovedet kan låne i Sverige? De fleste banker vil – selv i gode tider – være meget lidt tilbøjelige til at udlåne penge til en udenlandsk statsborger, der ikke bor permanent i landet, som ikke har indtægt i landet, og hvis soliditet og ”historie” mht. betalingsevne og vilje, man i øvrigt ikke kender!

Hvis man har været kunde i den svenske bank i mange år, har et gældfrit hus i Sverige og ønsker et lån til ombygning, vil den svenske bank nok stille sig anderledes positivt. Generelt må man dog forvente at blive nøje udspurgt om, hvorfor man ikke låner i sin primære bank i Danmark.

Som i Danmark er det i øvrigt også i Sverige ganske ”mistænkeligt” at anmode om et lille lån på f.eks. SEK 20.000, mens en forespørgsel om et lån på SEK 250.000 til ”vandboring og nyt bad og lidt småting” opfattes som langt mere seriøst!

Hvis man ejer fast ejendom i Danmark, er det oplagt at låne i denne ejendom til brug for køb eller ombygning af det svenske hus. Især hvis man har tilstrækkelig friværdi til at kunne låne et passende stort beløb i realkreditsystemet uden alt før høje bidragsprocenter.

Men helt grundlæggende er princippet, at den sikre og forudsigelige løsning er at låne i den valuta, hvori man har sin hovedindtægt, hvad enten det er løn eller pension.

Hvis man gør dette, kan man være temmelig ligeglad med, hvorledes valutakurserne udvikler sig, men man scorer naturligvis heller ikke en spekulationsgevinst.

Det er specielt ”giftigt” at låne store beløb i svenske kroner med variabel rente. Den dag, det er kursen på den svenske krone, der stiger tilbage til over 1,40 (som i 1981), og renten i Sverige samtidig stiger en smule fra 2% til 6% – fordi den svenske økonomi boomer og inflationen er en lille smule højere – så bliver det rigtig, rigtig dyrt – og det kan ske forbavsende hurtigt.

Men som sædvanligt: går det lige modsat, bliver huslånet utroligt billigt.

For at være helt præcis, kan man faktisk godt låne i DKK i en svensk bank (eller i SEK i en dansk bank!), men det er lidt en specialitet.

Danske Torpare samarbejder med Swedbank Danmark

Danske Torpares samarbejdspartner Swedbank, tilbyder lån i svenske fritidshuse. I Swedbank tilbydes lån i svenske kroner helt op til 75% af købssummen. Læs mere om medlemstilbuddene her.

Det er altid en god idé at undersøge de aktuelle forhold for netop din situation, når det bliver aktuelt. Oplysningerne i denne guide kan have en uhyggelig kort holdbarhedsfrist.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter