fbpx

Bussen kommer: Torpare-tilbud på TBE-vaccination

Flåterne myldrer frem, når det er slut med nattefrosten. Højsæson for flåter er fra maj til oktober, men der kan sagtens være flåter i naturen allerede i marts og april.
Hvis du bliver bidt af en flåt, kan du i særligt uheldige tilfælde risikere at blive smittet med Borrelia eller TBE (centraleuropæisk hjernebetændelse), som er en meget alvorlig betændelse i hjernen, der kan forårsage lammelse og i meget alvorlige tilfælde død. Borrelia kan behandles med antibiotika, men der er ingen behandling for TBE, hvis du først er blevet smittet. Derfor er det en god idé at blive vaccineret mod TBE, hvis du færdes i naturen i Sverige. Klik her, hvis du vil se den aktuelle smitte i dit område: TBE-smittetal fra de svenske sundhedsmyndigheder. Det kræver tre vacciner med 1-3 måneders mellemrum og derefter 5-12 måneders mellemrum + en boostervaccination hvert 3.-5. år for at være fuldt dækket. Børn helt ned til 1 år kan vaccineres.
Danske Lægers Vaccinations Service tilbyder Danske Torpares medlemmer et favorabelt tilbud. Tilbuddet går ud på:

  1. Danske Lægers Vaccinations Service mobile vaccinationsbus vil holde på Danske Torpares parkeringsplads, Industriparken 4, 2750 Ballerup (torsdag d. 13. marts kl. 16.30 – 19.30 – UDSOLGT) og tirsdag d. 18. marts kl. 16.30 – 19.30, hvor du kan tilmelde dig til første stik – eller andet stik og boosterstikket, hvis du allerede har fået det første stik.
  2. Listeprisen er:  175 kr. (grundhonorar) + 549 kr. (selve TBE-vaccinen), hvis du bliver vaccineret i et af Danske Lægers Vaccinationscentre i Danmark. Med Torpare-rabat på 15 % kommer prisen ned på 566 kr./stik. D. 13. og 18. marts tilbyder Danske Lægers Vaccinations Service yderligere rabat, så prisen er på 450 kr./stik.
    Hvis du derudover er medlem af Sygeforsikring Danmark, kan du trække yderligere 50 % fra, og prisen vil da blive 225 kr./stik.
  3. I midten af maj kommer bussen tilbage, så du kan få 2. eller 3. stik eller et boosterstik, hvis det er det, du har brug for.
Eventuel ventetid før og den tilrådede ventetid på 15 min. efter stikket tilbringes i Danske Torpares lokaler, hvor der vil blive serveret kaffe og småkager og være rig lejlighed til at hygge og udveksle erfaringer og gode idéer med andre torpare – og du er selvfølgelig velkommen til at blive, så længe du vil.
Tilbuddet gælder alle medlemmer af Danske Torpare og deres husstand.Du kan læse mere om TBE og vaccinationen her.Tilmeld dig Danske Lægers Vaccinationscenters TBE-vaccination hos Danske Torpare her.

Hvis det ikke er muligt for dig/jer at komme til Ballerup d. 13. el. 18. marts kl. 16.30-19.30, kan du stadig gøre brug af Danske Torpares aftale med Danske Lægers Vaccinations Service om 15 % rabat på TBE-vaccine givet på en af deres vaccinationscentre i hele Danmark. Danske Torpare har forhandlet et forbedret tilbud på vaccination  mod TBE hjem til medlemmerne. Den almindelige rabat på vacciner er hævet fra 10 til 15 % for medlemmer. Læs mere om tilbuddet her, og find dit nærmeste vaccinationscenter her.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter