Senest opdateret 15.05.2025
– et konkret eksempel på interessevaretagelse
De seneste to år har omkring 200 medlemmer henvendt sig til Danske Torpare med den ene eller den anden bankudfordring relateret til huset i Sverige. Antallet af medlemshenvendelser om svenske banker er vokset voldsomt siden 2022.
Udfordringerne er størst, når huset skal købes, og man ikke i forvejen har en tilknytning til Sverige, men der er også udfordringer med at åbne eller beholde bankkontoen i Sverige, mens man har huset. Endelig kan der være udfordringer, når huset skal sælges.
Danske Torpares opgave er at gøre det så let som muligt at få og eje et fritidshus i Sverige mv.. Det betyder bl.a., at foreningen arbejder for at løse de udfordringer, som medlemmerne præsenterer os for – også kaldet interessevaretagelse.
Den 7. maj 2025 deltog Danske Torpares sekretariatschef, Elisabeth Geday, i en lukket høring i den svenske riksdag arrangeret af de svenske medlemmer af Nordisk Råd om ”gränsöverskridande betaltjänster”. I høringen, som Danske Torpare, som den eneste NGO var inviteret i at deltage i, deltog samtlige de aktører, som i princippet kan løse de udfordringer, som danske torpare har med bankerne i Sverige.
Der var repræsentanter for de store svenske banker, Swedbank, SEB, Handelsbanken, Nordea, men også for de små lokale sparbanker. Der var repræsenter fra ministerierne og myndighederne, herunder fra finansinspektionen. Og så var der repræsentanter fra de politiske partier og fra den svenske regering, i form af finansmarkedsminister Niklas Nymann. Rammen for høringen var en rapport ”Mot en mer integrerad nordisk banksektor – resultat af enkätundersökning og rekommendationer”, som Nordisk Råd netop har udgivet blandt andet på opfordring fra Danske Torpare og med deltagelse i undersøgelsen fra medlemmer af foreningen.
Rapporten rummer en række anbefalinger til banker og politikere m.fl., som danske torpare ville nyde godt af, hvis de blev til virkelighed. Anbefalingerne handler om fælles nordiske standarder, når det gælder tekniske løsninger og lovgivning for bankerne, om bedre adgang til digitale løsninger og om nødvendig deling af viden om kunder og information på tværs af grænserne, om fællesnordiske betalingsløsninger og en fælles platform for kreditdata.
Fordi det var en lukket høring, har Danske Torpare ikke lov til at referere direkte fra høringen, men vi må gerne fortælle, at foreningen fik lejlighed til at præsentere sine budskaber direkte til forsamlingen: Danske Torpare ønsker fuld adgang for medlemmerne til det digitale Sverige, fx med BankID, og vi ønsker lige behandling af danske (udenlandske) og svenske kunder hos svenske banker (og ejendomsmæglere for den sag skyld).
På høringen, som i alle andre svenske sammenhænge, hvor Danske Torpare optræder interessepolitisk, indledte foreningen med at takke for, at danskere må købe fritidshus i Sverige, selv om svenskere ikke må købe i Danmark. Den lidt ydmyge tilgang er god at lægge fra land med, når man derefter skal kritisere forhold i vores i øvrigt skønne broderland.
Helt generelt var der stor lydhørhed fra alle aktørerne og et ønske om at få udfordringerne ryddet af vejen. Men, som det blev gentaget flere gange, der er to hensyn, som skal balanceres – sikkerhed og hastighed. Sikkerhed handler om at undgå svindel, hvidvask og al anden form for kriminalitet, særligt når der er tale om grænseoverskridende økonomiske transaktioner. Og det tager tid at lære kunderne og deres økonomiske forhold at kende, særligt hvis der er tale om danskere, der køber hus i Sverige.
Det har foreningen forståelse for, og vi opfordrer derfor altid medlemmer til at forberede sig godt og være tålmodige, når et fritidshus i Sverige skal handles og holdes.
Det koster medlemskroner at sende sekretariatschefen til møde i Stockholm. Derfor er det helt fair at spørge, om det er pengene værd? Ikke overraskende er svaret ”Ja”: Selvom bankudfordringerne ikke bliver løst fra dag til dag, så giver deltagelsen flere medlemsfordele både på den korte og den lange bane:
På den korte bane har foreningen efterhånden slået sit navn fast blandt de centrale svenske aktører og nu styrket relationerne med direkte personlige kontakter. Kontakterne gør det betydeligt lettere at rejse nye spørgsmål eller sågar gøre opmærksom på konkrete medlemsudfordringer over for relevante personer og virksomheder i Sverige.
På den lidt længere bane, så er det vigtigt, at presset holdes på de svenske beslutningstagere, som høringen den 7. maj var udtryk for. Foreningen opfordrede da også riksdagsmedlemmerne, som deltog i høringen, til at prioritere det svenske ID-kort med samordningsnummeret på, fordi det vil kunne give adgang til det stærkt efterspurgte BankID.