fbpx
Наши партнеры

Det blå sygesikringskort

Udgivet d. 20.03.2019

Når du i tilfælde af sygdom søger hjælp og behandling i Sverige, eller når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, er det kun det blå sygesikringskort, der vil dække på samme vilkår som i Danmark.

Hvad dækker det blå sygesikringskort ikke?

Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke udgifter til hjemtransport, og i nogle lande heller ikke alle udgifter til sygetransport. Hvis du ønsker at få dækket alle udgifter til syge- og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring.

  • behandling hos private læger, hospitaler m.v., som ikke er en del af landets offentlige sygesikring
  • lægeordineret hjemtransport
  • hjemtransport ved død
  • hvis man tager til udlandet med det formål at få behandling
  • egenbetaling som landets egne borgere også skal betale

Hvis du er blevet behandlet hos en privat læge, klinik eller hospital, som EU-sygesikringskortet ikke dækker, har du dog stadig mulighed for at søge refusion hos din region.

Der gælder imidlertid særlige regler for hjemtransport fra Finland, Island, Norge og Sverige.

Hvordan får jeg et blåt sygesikringskort?

Som dansker boende i Danmark, kan man få et blåt sygesikringskort på borger.dk.

Hvis man har arbejde i Sverige, skal man henvende sig til försäkringskassan.se for at få kortet.

Yderligere information vedrørende det blå sygesikringskort fås på oresunddirekt.dk.

Fornyelse af det blå sygesikringskort

Man skal huske at forny kortet inden det udløber efter 5 år. Det er gratis og tager ca. 2-3 uger at få tilsendt.

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået en regning?

Du kan finde information om, hvordan du søger om at få penge tilbage (refusion) på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, hvis du for eksempel har været i behandling hos en læge eller har været på et hospital og har fået en regning. Husk at gemme dine kvitteringer for dine udgifter.

Vedrørende refusion af udgifter til lægebehandling samt evt. hjemtransport se følgende hjemmesider.

Søg om refusion af udgifter her

Hjemtransport

Kontakt sygehusvæsenet i Sverige

Ring 1177

Læs mere her.

Ved livstruende sygdom ring 112.

SOS-alarm 112

Læs mere her.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter