fbpx
Наши партнеры

Det skal du tænke på, når du køber hus i Sverige

Jesper Holm, en af Danske Torpares frivillige rådgivere giver her gode råd om, hvad man skal overveje, når man køber hus i Sverige. Fx i forhold til beliggenhed, hustype og husets stand. Har du allerede et torp, kan det være til inspiration, hvis du skal købe et nyt eller vil rådgive venner og familie.

Artiklen findes også i junibladet fra 2019.

Hvorfor vil I vælge at købe feriehus i Sverige? Fordi naturen er meget større og vildere end i Danmark. Måske kender I nogen, der har hus i Sverige og har ad den vej fået øjnene op for, hvor hyggeligt det er at være sammen i Sverige. Endelig er der økonomien: I får meget mere hus for pengene i Sverige, selv om priserne er steget de senere år.

Hvilken afstand og beliggenhed?

Alligevel er der en række ting, I skal huske at tage med i overvejelserne, inden I skriver under på den svenske drøm. For eksempel er det vigtigt at have afstanden mellem sit danske hjem og huset i Sverige med i overvejelserne. Ønsker I et hus, der nemt kan nås i weekenderne, eller vil I kun bruge det i længere ferier? Jo længere væk, jo billigere er husene. Til gengæld koster det mere tid og brændstof.

Når maksimalafstanden er tegnet ind på landkortet, melder den næste beslutning sig: Hvilken beliggenhed ønsker I jer? Ved vand, i en skov, i nærheden af en fiske- eller badesø, ved en å, ensomt beliggende eller tættere på andre? Vær opmærksom på, at der kan være en ekstra “gevinst” særligt i tæt skov og våde områder: masser af myg og de små knot, der kan begrænse udendørsglæderne i de lyse sommernætter.

Stenhus eller træhus?

De fleste har et falurødt træhus i tankerne, når de tænker på at købe hus i Sverige. Men der er flere muligheder. Stenhusets facade er generelt mindre vedligeholdelseskrævende end træhusets. Det tager forholdsvis lang tid at varme det op, da det har en stor masse, men det holder så til gengæld længere på varmen. Ombygning er mere besværlig, da ændringer af murede konstruktioner ofte er både komplicerede og tidskrævende.

Træhusets facader skal vedligeholdes med jævne mellemrum – som oftest ved malebehandling – for at forhindre træet i at rådne. Det er forholdsvis hurtigt at varme op, da det har en lille masse sammenlignet med stenhuset, og er derfor mere velegnet til weekend- og korttidsbrug. Nogle træhuse er opført i spinkle materialer og derfor mest velegnet til sommerbrug. De gamle, klassiske træhuse er dog ofte af solid kvalitet. Ombygning af et træhus er som regel også enklere end af et stenhus.

Mange hustyper at vælge imellem

Derudover er der flere forskellige hustyper at overveje.

Byhuse kan være opført både som stenhuse og som træhuse, afhængig af den stedlige byggeskik. I Skåne ses ofte bindingsværkshuse med murværksudfyldning. Oftest indgår de fineste af dem i et bevaringsværdigt bymiljø med krav om vedligeholdelse og overholdelse af byggeskik, fredningsbestemmelser og lokalplan. Husene er typisk to-tre etager høje og kan være 50 til 200 år gamle.

Soldatertorp ligger ofte lidt afsides og er nok den type hus, de fleste forbinder med en ødegård / torp. Der findes forskellige varianter. Fælles for dem er, at de er bygget af liggende tømmer i forskellige udgaver, udvendig beklædt med lodret bræddebeklædning med lister over samlingerne og malet med ”rödfärg” med hvid- eller gulmalede vinduer. Husene er ret små, men har tit tilknyttet et eller flere udhuse. Ofte står de i oprindelig stand og kræver en kvalificeret opgradering. Betegnelsen stammer fra, at hjemvendte soldater af staten fik tildelt et lille hus og et stykke land, som de kunne dyrke.

Længehus / Skånelænge ses som regel kun i det sydligste Sverige og er i princippet nært beslægtet med det danske bondehus med en boligdel og en stalddel til dyr og foder. De blev bygget som rene tømmerhuse med vandret liggende tømmer eller som bindingsværk med udfyldningsmurværk– som regel udvendig beklædt med lodret bræddebeklædning. Husene er rummelige og forholdsvis enkle at gå til, men man skal være opmærksom på, om ydervægs-konstruktionen er fri af terrænet, da husene oftest ligger på flad mark, der hæver sig med årene.

Landsteder er jo et vidt begreb, men her menes en ejendom med et pompøst og rummeligt hovedhus samt én eller flere stald-, bolig-, garage- og forrådsbygninger omkring en gårdsplads. De har ofte en smuk beliggenhed og store jordtilliggender, hvis de ikke er solgt fra. Hovedhuset er som regel udført i høj kvalitet med mange og store rum, højt til loftet og ofte fine snedkerdetaljer. Priserne er så også væsentlig højere end for de øvrige bygningstyper.

Kan du leve uden toilet og rindende vand?

Når I vælger hustype, afhænger valget selvfølgelig også af krav til funktioner. Der findes mange svenske landhuse uden toilet, kommunalt vand og afløb, hvor man nøjes med egen brønd og udedas. Det er en god idé at tage stilling til dette på forhånd, da det er klart billigst at få installationerne med i handlen, frem for at skulle etablere dem selv. Udover bekvemmelighed handler det også om vandkvalitet og håndtering af spildevand.

Angående elinstallationer skal man være opmærksom på, om forsyningen er via luftledning eller jordkabel. Luftledninger er sårbare i stormvejr og ofte af ældre dato, oftest er de kun beregnet til belysning og forsyning af mindre apparater. Da det er almindeligt, at opvarmning med kakkelovne suppleres med el-radiatorer og / eller varmepumper – særligt i helårshuse – skal installationen også kunne bære dét. Så måske skal den opgraderes.

Men der er ikke noget så hyggeligt som kakkelovnsvarme, så sørg for at ildsteder og skorstene er godkendt af skorstensfejeren. Det kan nemt blive kostbart at renovere.

Hvad med prisen og økonomien på længere sigt?

Selv om I køber et gammelt hus i god stand, så lad være med at spænde den økonomiske bue alt for hårdt. Der er altid noget, der skal ordnes eller skiftes, næsten uanset hvor fint det ser ud. Kan du ikke klare det selv, skal du have fremmed hjælp, så gem lidt kroner til uforudsete udgifter. Typisk minimum ti procent af købesummen.

Anderledes forholder det sig, hvis du køber et renoveringsobjekt. Der skal flere penge til istandsættelse, så prøv med at henvise til de fejl og mangler, du finder – det er din opgave ved huskøb i Sverige. Forsøg at få prissat de påpegede mangler, og brug dem til forhandling om prisen. Det kan være nervepirrende, især hvis man har forelsket sig i stedet.

Ofte sælges huse i Sverige gennem budrunder, netop for at undgå ovennævnte prisforhandling. Slå koldt vand i blodet. Det kan jo være, du er den eneste, der byder.

Husk også at tænke driftsudgifter til dit svenske hus med, når du skal regne på, hvad din svenske drøm vil koste. Driftsøkonomien omfatter bl.a. ejendomsskat i Sverige, ejendomsværdiskat i Danmark, eventuelle udgifter til kommunal vandforsyning og afløb, udgifter til el, renovation, forsikring, brænde, diverse materialer og måske assistance til ud- og indvendigt vedligehold.

Vær i øvrigt opmærksom på, at det danske håndværkerfradrag pt. (foråret 2019) også omfatter feriehuse i Sverige.

Hvilken stand kan huset være i? Og hvad kræver dét?
  1. Huset er originalt som bygget, løbende vedligeholdt, men ikke moderniseret. Dette ses efterhånden yderst sjældent, oftest i forbindelse med dødsboer. Man kan glæde sig over at kunne se det oprindelige og selv vælge, hvor meget man vil lave om. Samtidig er man sikker på, at der ikke er udført ukvalificeret modernisering. At gå i gang med at ændre sådan et hus kræver viden om den anvendte byggeteknik. Her anbefales Bibelen for renovering: “Så renoveras Torp & Gårdar”, der kan købes hos Danske Torpare.
  2. Huset står tilsyneladende originalt, men er ombygget / renoveret for at imødekomme nye krav. Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden, for det kan vise sig, at nogle af de ændringer, der er foretaget, måske skader eller har skadet huset. Der kan fx være tale om ukritiske indgreb i husets bærende konstruktioner eller forkert efterisolering, tætning af huller til ventilation af rum og konstruktioner for bedre varmeøkonomi. Her vil en byggesaglig vurdering være en god investering.
  3. Huset står som et renoveringsobjekt og sælges dårligt vedligeholdt, måske ubeboet og forfaldent. Det er af stor vigtighed at undersøge tilstanden af husets hovedkonstruktioner, tag, bjælkelag, ydervægge / kældervægge, især den nederste del mod terræn og tag. Ligeledes bør vinduer og yderdøre undersøges. Indvendig må man se efter, om skorstene og andre murede konstruktioner ser tilforladelige ud og er uden for store revner. Skorstene skal have været i brug inden for de seneste to år, hvis de ikke skal synes på ny. Man kan risikere krav om renovering af skorstensrør fx med en stålforing. Også her er en byggeteknisk kyndig et must.
  4. Nyere huse, typisk sommerhuse er som regel opført som et træskelethus med indvendig og udvendig beklædning. Det er ofte spinkle konstruktioner, der sagtens kan holde i mange år, hvis de er udført rigtigt. Det er vigtigt at undersøge, om der er risiko for svamp / skimmelsvamp, som nemt kan opstå, hvis konstruktioner og rum ikke er ordentligt konstrueret og ventileret. Man kan ofte lugte skimmelsvamp, før man kan set det. Svamp opstår typisk omkring og i badeværelser, men kan også findes andre steder i huset, hvor der er fugt, fx i køkkenskab under vask.

 

Jesper Holm er tømrer, bygningskonstruktør, arkitekt og frivillig teknisk rådgiver i Danske Torpare.

Hos Danske Torpare sidder frivillige tekniske og juridiske rådgivere klar til at give kvalificeret rådgivning om alt, der drejer sig om torpet, og hvordan det svenske system fungerer. Skriv dit spørgsmål til mail@torpare.dk. Husk at angive medlemsnummer og telefonnummer og hvilken kommune, torpet ligger i.

 

 

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter