fbpx

Oktober, 2021

27okt.19:0021:00Webinar for Frivillighed

Mere

Aktiviteter detaljer

Erfaringsudveksling, oplevelser, fællesskab – hvad kan det give at være frivillig?


Danske Torpare inviterer alle medlemmer til at give deres besyv med til foreningens frivilligpolitik.

Vi er til for medlemmerne, og de frivilliges engagement er omdrejningspunktet for foreningen; det er dem, der gør det muligt at skabe et levende mødested for alle med ejendom i Sverige.

Derfor har vi brug for alle jeres overvejelser og ønsker til, hvordan vi bedst muligt får bragt de mange gode kræfter i spil.

I dag er der ca. 60 frivillige i Danske Torpare, der bidrager med viden, arbejde og indsats. De beskæftiger sig med rådgivning, hjælper til i sekretariatet, deltager i udvalgsarbejdet, i netværk, i bladprocessen og skaber aktiviteter.

Men det er ikke altid til at vide, hvad det vil sige at være frivillig i en forening. Derfor ønsker vi at gøre det tydeligt for alle, hvad de kan give og få ud af at være frivillige i Danske Torpare.

På webinaret fortæller bestyrelsesformand Kim Høgh om baggrunden for og indholdet i udkastet til politikken, Jan Huus Vestergaard, formand for Aktivitetsudvalget, fortæller om de opgaver, som de frivillige beskæftiger sig med og Karin Svensson fortæller om sit konkrete arbejde som frivillig hos Danske Torpare.

Der vil være rig lejlighed til at kommentere og stille spørgsmål. Jeres input og feedback vil være med til at sikre at politikken bliver en velfungerende ramme for Danske Torpares frivillige arbejde.

Udkastet til politikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Kim Høgh, Jan Huus Vestergaard og Karin Svensson efter en workshop med flere medlemmer, som har give deres besyv med i skriveprocessen. Politikken forelægges for bestyrelsen til beslutning i december måned.

Vi glæder os til at mødes.

Tid

(Onsdag) 19:00 - 21:00

Pris

Gratis

Aflysningspolitik

Aflysningspolitik

Danske Torpare forbeholder sig retten til at aflyse arrangementer, hvor minimums­antal deltagere ikke er opnået, eller hvis andre omstændigheder gør, at arrangementet alligevel ikke kan gennemføres. Tilmelding er bindende, og ved afbud under 14 dage før gives beløbet ikke retur. Meldes der afbud 14-30 dage før refunderes halvdelen af beløbet.

X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter