fbpx
Наши партнеры

Håndværkerfradraget fortsætter i 2020

Boligejere og fritidshusejere i Sverige kan med fordel benytte sig af håndværkerfradraget til at få udført energiforbedringer som udskiftning af vinduer, isolering af hulmur, tag og gulve. Men også opgaver som maling af facade og vinduer er omfattet af ordningen.

I 2020 er fradraget på 12.500 kr. pr. person pr. år for arbejdsløn til håndværkerydelser til udvalgte energiforbedringer med videre.

I 2019 var fradraget på 12.200 kr. Du kan kun få fradrag til vedligeholdelse og reparation af en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig.

Du kan altså ikke få fradrag for nybyggeri. Det er kun ejerne af en fritidsbolig (og deres ægtefæller) der kan få fradrag for fritidsboligen. Langt de fleste, som ejer fritidshuset i Sverige sammen på sædvanlig vis med fx ægtefællen eller andre familier, har adgang til fradraget.

Er I flere, der ejer huset sammen, kan alle ejere, der står på skødet, gøre brug af fradraget, hvis de har betalt for arbejdet. For ægtefæller gælder, at begge kan benytte ordningen, selvom kun den ene står opført som ejer på skødet og uanset hvem af dem, der reelt har betalt.

Kravet er, at du ejer huset og betaler ejendomsværdiskat, dvs. du kan også benytte ordningen, hvis dit svenske fritidshus ligger på lejet (arrenderet) grund.

Har du folkeregister-adresse i Sverige og betaler skat i Sverige, kan du ikke benytte den danske ordning. Du kan heller ikke benytte ordningen, hvis du er folkepensionist og bor i Sverige, selvom du har pensionen med fra Danmark.

Hvis du vil have håndværkerfradrag for 2019, skal ydelsen være betalt senest 29. februar 2020. Fradraget skal indberettes i TastSelv senest 1. maj 2020. Når regningen er betalt, kan du indberette udgifterne til Skattestyrelsen på skat.dk. Du skal selv indberette dine udgifter samt gemme relevant dokumentation. På SKAT´s hjemmeside findes en liste over fradragsberettigede ydelser.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter