fbpx
Наши партнеры

Har du byggeprojekter på torpet?

”En lille tilbygning behøver vi da ikke oplyse om”

Står du midt i at bygge til eller bygge nyt, og slår det dig pludseligt, at du ikke har oplyst kommunen om planerne?
Så er der god grund til at finde nummeret frem til byggeforvaltningen i din svenske kommune. Det kan nemlig få konsekvenser ved et evt. salg af dit hus, hvis der er bygninger på grunden, som ikke lever op til gældende byggeregler.
Rigtig mange danskere med hus i Sverige glemmer, at der også i Sverige er regler for tilbygninger og ombygninger – ligesom der er i Danmark.
Det er derfor altid vigtigt at kontakte din svenske kommune og oplyse om dine byggeplaner, inden du går i gang – Der er nemlig stor sandsynlighed for, at der enten er et oplysnings- eller godkendelseskrav til dine byggeprojekter.

Hvorfor skal kommunen kontaktes, hvis der ikke er krav om godkendelse?

Selvom der ikke kræves en byggetilladelse, men kun en byggeanmeldelse (som ved attefallshus), kan der være andre regler, der forhindrer opførelse af en bygning eller en til- og ombygning. Fredningsregler eller strandbeskyttelsesregler (strandskydd) er eksempler på dette.
Derudover skal bygge- og planlovgivningens almindelige regler naturligvis være overholdt m.h.t. afstandskrav, bygningers udformning osv. Som i Danmark kan ulovlige byggerier sanktioneres med straf og krav om bortfjernelse.  
Er du interesseret i at sælge dit svenske hus en dag, kan det give mange problemer at have en tilbygning eller en bygning på grunden, som ikke er godkendt af kommunen, eller som ikke lever op til alle bygge-regler.
Danske Torpare opfordrer derfor til, at man altid så tidligt som muligt søger råd hos kommunen. Svenske kommuners byggeforvaltninger er i almindelighed meget hjælpsomme og oplysende.

 

Ikke alle byggeprojekter kræver bygge-godkendelser

Som hovedregel kræves en byggetilladelse, når du vil bygge til på torpet, men der er også undtagelser herfra, f.eks. ved opførelse af attefallshus og friggebod.

Friggebod
Et friggebod er et mindre hus, som kan bygges på grunden som en tilstødende bygning, og kræver som hovedregel ikke byggetilladelse. Det må ikke hænge sammen med grundens primære hus, og må max være 15 kvadratmeter i grundareal og ikke over 3 meter højt. Der er krav til, hvad huset må bruges til, og hvor tæt det må ligge på eksempelvis nabo-huset. Friggebod må eksempelvis anvendes som garage, sauna eller gæstehytte. Læs mere om anvendelsesreglerne på Boverkets hjemmeside.

Attefalls hus
Til forskel fra Friggebod må attefallshus gerne anvendes som selvstændigt bolig, og må være op til 30 kvadratmeter i grundareal og 4 meter i højden – alt efter hvad dets anvendelse skal være. Et attefallshus kræver ligesom et friggebod som hovedregel ikke byggetilladelse, men inden du begynder at bygge dit attefallshus, skal du kontakte byggnadsnämnden i kommunen og få en ”startbesked”. Læs mere om regler for bygning af attefallshuse på Boverkets hjemmeside.

At kontakte kommunen er altid en god start

Om I bygger attefallshus eller en tilbygning på torpet denne sommer, anbefaler Danske Torpare at I kontakter jeres svenske kommune, så tidligt som muligt, og finder ud af om der er krav og regler for lige netop jeres byggeri. Selvom der ikke er godkendelseskrav til lige det I bygger, kan der være så mange andre regler og love at tage højde for, som jeres svenske kommune er de bedste til at rådgive og oplyse om. Få evt. kommunens svar på mail, så I altid har det liggende på skrift.

print

Savner du dit nye medlemskort?

Dit nye medlemskort og kontingentopkrævningen for medlemsår 2020/2021 kommer med TORPARE december.

Bemærk venligst, at december-bladet leveres i et plastikomslag og udsendes med PostNord.

Læs mere her.

X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter