Færger

Som medlem af Danske Torpare kan du spare penge på overfarten mellem Danmark og Sverige.

Stena Line

STENA LINE (Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Halmstad)
Rejs med Stena Line til Sverige og få 20% rabat på ruterne Frederikshavn – Göteborg & Grenå – Halmstad. Rabatten opnår du, når du er når du er medlem af Danske Torpare.

Tag din STORE trailer med over Kattegat
Har du brug for at have din trailer med på overfarten, er der også penge at spare her. Som medlem af Danske Torpare får du nemlig op til 20 % rabat på din trailer-billet*. Rabatten på traileren følger den rabat, du får på dine billetter.

* Gælder for trailere på max 4 x 12 meter.

Book billetter med Stena Line her og få op til 20 % rabat (kræver login).

Medbring dit pas, når du rejser med Stena Line
Stena Line kræver gyldigt pas med MRZ-kode for rejser imellem Danmark og Sverige. Nordiske borgere kan også bruge et kørekort udstedt i et nordisk land. Begge former for ID skal fremvises i fysisk form, da digitalt pas og kørekort kun er gældende i Danmark. Dette gælder for alle rejsende imellem Danmark og Sverige.
ID skal fremvises i forbindelse med check-in. Uden et gyldigt pas eller kørekort kan man ikke rejse.
Børn under 16 år, som rejser sammen med sine forældre, er undtaget.

Bemærk!
Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser med rabat og vi opfordrer derfor til at bestille i god tid.

Pr. 01.01.2024 gælder følgende:

  • 20% fra 01.01.2024 til 30.06.2024 & fra 01.08.2024 til 31.12.2024.
  • 10% fra 01.07.2024 til 31.07.2024
  • Bookingperiode: 16.11.2023 – 31.12.2024
  • Rejseperiode: 16.11.2023 – 31.12.2024

Vilkår og Betingelser

  • Rabatten gælder på Economy, Flexi og Premium for passagerer, biler, campingvogne, trailere og motorcykler på ruterne ovenfor og er afhængig af tilgængelighed.
  • Der gives ikke rabat på passager- og miljøafgifter, kahytter, forplejning og andet tilkøb. Den angivne billetpris er inklusive alle gebyrer og afgifter, hvor det er relevant.
  • Eventuelle rabatter er baseret på billetprisen før der pålægges gebyrer og afgifter.
  • Rabatten gælder kun for online bookinger.
  • Dette tilbud er ikke gyldigt i forbindelse med andre tilbud, rabat eller kampagner og kan ikke gøres krav på efter booking.