fbpx
Наши партнеры

Når ejerforholdene ændres grundet dødsfald af ægtefællen

Udgivet den 11.09.2018, senest opdateret 05.05.2021

Foreningens advokat, Lars Holm Rasmussen, behandler her situationen når den første af et ægtepar afgår ved døden.

NÅR ÆGTEFÆLLEN GÅR BORT

Hvordan ændres den svenske ejendoms ejerforhold ved en ægtefælles dødsfald?Af Lars Holm Rasmussen. Oprindeligt bragt i Torpare, nr. 134, februar 2011

Familieoverdragelser af svenske ejendomme finder sted i stort tal i disse år. Køberne fra 1970-erne er nået til bedsteforældre-alder og vil overdrage til deres børn eller børnebørn. Under min rådgivning i disse sager viser det sig ofte, at det formelle ejerskab hos den ældre generation ikke er på plads og behøver at bringes i orden, inden næste led kan blive ejere.Det typiske er, at den ene ægtefælle er afgået ved døden, og at den anden, den efterlevende, ikke har fået registreret overtagelsen. Enten har førstafdøde været eneste ejer, eller også har mand og hustru ejet ejendommen i fællesskab, med halvdelen til hver. I begge tilfælde er der behov for at søge om lagfart for den længstlevende, således at den formelle adkomst (ejerskabet) til den del af ejendommen, som afdøde ejede, indføres med ny ejer i fastighetsregistret. Overdragelse til næste generation – eller til hvilken som helst fremmed – kan ikke ske, uden at kædens led hænger rigtigt sammen. Kun den der er registreret som ejendommens ejer kan overdrage ejerskabet.

At sidde i uskiftet bo

Ved en gift persons dødsfald ønsker den længstlevende som oftest at sidde i uskiftet bo. Dette indebærer kort fortalt, at enken (eller enkemanden) viderefører det fælles bo uden ændringer, og uden at fællesbørnene skal modtage nogen arv. Den længstlevende anmoder den danske skifteret om at få boet ”udleveret” til hensidden i uskiftet bo, og skifteretten udsteder en skifteretsattest som bevis for dette.

Har man fast ejendom i Danmark, er det sædvanligt, at skifte­retsattesten før eller senere sendes til tinglysning for at vise, at den længstlevende nu er den formelle eneejer og beret­tiget til at disponere over ejendommen.

De svenske myndigheder modtager dog lige så lidt som i andre lignende, privatretlige sammenhænge automatisk underretning om, hvad der er sket i den danske familie. Man skal altså selv tage initiativ til at underrette de svenske myn­digheder om ændringen.

Man kan naturligvis vælge det standpunkt at lade ejerop­lysninger være uforandrede og blive ved med at modtage selvangivelser, opkrævninger og fakturaer i den afdøde ægtefælles navn. Så må efterfølgerne ordne det nødvendige engang i fremtiden. Det betyder nu ikke at tingene går i orden af sig selv. Tværtimod kan man ud fra en gennemsnitserfaring forvente, at vigtige papirer både glemmes og bliver borte, efterhånden som årene går. Et godt råd må være: Få opdateret ejerforholdene og få underrettet pågældende svenske myndigheder og forretningsforbindelser. Er tilmed et generationsskifte forestående, er der ingen vej udenom.

Hvad – og hvilke svenske myndigheder?

Ejerskabet (lagfarten) bringes i orden på den måde, at den længstlevende ægtefælle sender en ansøgning til Lantmäteriet Fastighetsinskrivning for det område, hvor ejendommen ligger. Ansøgningen kan blot udfærdiges som et almindeligt brev med ordlyden:

”Undertegnede søger herved om lagfart til ejendommen Växjö Norraryd 3:24 i stedet for den afdøde ægtefælle NN”.

Var afdødes ejerskab en halvdel eller en anden brøkdel, medtages også dette. Udtrykker man sig nogenlunde som anført, er det ikke nødvendigt at få brevet oversat til svensk. Sammen med ansøgningen, der dateres og underskrives af den længstlevende ægtefælle, indsendes den originale, danske skifteretsattest. Den er jo bevis for, at man overhove­det er berettiget til at søge om ejerskabet. Attesten vil blive returneret efter ekspeditionen.

Derudover vedlægges en kopi af den særlige formueoversigt, som den længstlevende har indsendt/skal indsende til den danske skifteret inden 6 måneder efter ægtefællens død. Navnlig denne formueoversigt synes at være gået i glem­mebogen hos mange, og forklaringen er sandsynligvis, at man enten har undladt at bevare en kopi hos sig selv, eller at skifteretten i sin hjælpsomhed har udfyldt blanketten under det vejledningsmøde, som de efterladte indkaldes til.

I denne sammenhæng er den dog vigtig, da det svenske in­skrivningskontor vil se denne formueoversigt for at sikre sig, at den svenske ejendom stadig udgjorde en del af afdødes formue på dødstidspunktet. Efter svensk tankegang kunne ejendommen være overdraget til andre inden dødsfaldet, uden at dette var indskrevet (tinglyst).

Da formueoversigten således udgør en vigtig del af doku­mentationen, siger det sig selv, at det er nødvendigt, at den svenske ejendom overhovedet er nævnt her. Torpare, som enten har ment, at de gjorde ”en god forretning” ved ikke at nævne ejendommens eksistens over for de danske myndig­heder (skifteretten), eller fejlagtigt går ud fra, at ejendom i udlandet ikke vedrører et dansk dødsbo, opdager senere, hvor besværligt det bliver, når man skal forsøge at rekonstruere dokumentation for, at ejendommen rent faktisk var en del af afdødes bo. Findes formueoversigten ikke i egne gemmer, må man bede skifteretten være behjælpelig med en kopi af den indsendte. Har man undladt at omtale den svenske ejendom i formueoversigten, må der indsendes en ny, rettet oversigt til den danske skifteret, således at man herefter har en retvisen­de kopi at fremvise til de svenske myndigheder.

Besked både til kommunen og Skatteverket

Mange har udelukkende indberettet dødsfaldet til det sven­ske Skatteverket og konstaterer, at man derefter modtager selvangivelse og opkrævninger i eget navn for hele ejendom­men. Skatteverket tager gerne imod disse ændringer, og derved er det skattemæssige ejerforhold for så vidt i orden. Med dansk logik vil det være naturligt at gå ud fra, at hermed har ”myndighederne” fået det at vide, de behøver.

I Sverige er der imidlertid ingen kobling denne vej, som man måske kunne tro: Skattemæssig registrering er ikke bestem­mende for den formelle, juridiske registrering af ejerforholdet. Det kan kun klares med ansøgning om lagfart som beskrevet ovenfor. Derimod skal man ikke underrette Skatteverket sær­skilt, når først den juridiske registrering har fundet sted. Det sørger inskrivningskontoret for.

For god ordens skyld skal tilføjes, at ej heller de svenske kom­muner har nogen rolle med hensyn til registrering af ejerskab. Sprogforbistringen kan føre til opsigtsvækkende resultater, og har man skrevet til kommunen, at man nu er ejer i stedet for sin afdøde ægtefælle – og går ud fra, at kommunen nok skal sørge for det fornødne hvad angår forholdende vedrørende lagfarten – nytter det jo ikke meget, at det kun er adressaten på de fremtidige regninger for renovation og slamtømning, der er blevet ændret.

Underretning af andre?

Om man vil foretage konsekvens-ændringer på forsikrings­papirer, kundeforholdet hos el-selskabet og andre løbende aftaleforhold er op til den enkelte. Men man skal være på det rene med, at heller ikke disse leverandører vil få informationer om danske dødsfald fra andre.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter