fbpx

Opdatering fra Danske Torpare om corona-situationen

Kære medlemmer, vi modtager i disse dage rigtig mange henvendelser fra medlemmer, som spørger, om de kan tage op til huset i Sverige. Vi opfordrer til, at man til hver en tid følger de danske myndigheders anbefalinger, som i øjeblikket lyder på at blive hjemme og undgå al unødig rejseaktivitet.

Selvom Sverige ikke har lukket grænserne, skal situationen tages alvorligt. Det er nu, vi alle skal gøre en indsats for at bryde smittekæden – og så kan vi forhåbentlig nyde sommeren i det svenske!

Det ved vi:

Den danske regering opfordrer alle til at blive hjemme og droppe alle ikke-nødvendige rejser. Så sent som i går, den 23. marts, opfordrede Danmarks statsminister igen til, at man ikke rejser ud af Danmark – heller ikke på skiferie i Sverige. Dette gælder foreløbigt indtil d. 13. april.

Vi har været i kontakt med Udenrigsministeriet, som meddeler os, at de fraråder alle unødvendige rejser til andre lande – også til Sverige. De opfordrer i øvrigt kraftigt alle danskere, der kommer hjem fra udlandet, til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst.

Svenske Folkhälsomyndigheten opfordrer også til, at man aflyser al unødig rejseaktivitet i Sverige.

Situationen er alvorlig på verdensplan i disse uger, og vi danskere kan gøre vores for, at denne virus-spredning begrænses. Og det gør vi ifølge vores myndigheder bedst ved at blive hjemme og dermed ikke krydse landegrænser.

Vi opdaterer løbende om udviklingen her og har også åbent for spørgsmål på telefonen som normalt.

print

Vigtig information fra Udenrigsministeriet

Frem til mandag d. 13. april frarådes alle ikke-nødvendige rejser ud af Danmark, herunder også til Sverige. Og er man allerede i udlandet, bør man rejse hjem hurtigst muligt. Danske Torpare henviser til, at man følger Udenrigsministeriets opfordringer, og at man i det hele taget holder sig opdateret på https://um.dk, hvis man opholder sig i Sverige. Læs mere her.

Vigtig information fra de svenske myndigheder

Torsdag d. 19. marts og 30 dage frem lukker Sverige grænserne for alle ikke-EU-borgere.

Vigtig information fra Danske Torpare

Danske Torpares sekretariatet holder foreløbigt lukket for personligt fremmøde frem til d. 13. april
Danske Torpare holder sekretariatet lukket foreløbigt t.o.m. d. 13. april for at undgå spredning af corona. Vi har naturligvis åbent for henvendelser på telefonen, og mails besvares også. Læs mere her.

OBS!! Bestilling af varer i webshoppen
Bestiller du varer i vores webshop, gør vi opmærksom på, at de foreløbigt ikke kan sendes afsted resten af marts måned.

X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter