Udgivet d. 23.02.2021, opdateret d. 11.04.2023
Den årlige generalforsamling afholdes igen i 2023 udelukkende som et digitalt arrangement – dvs. uden fysisk fremmøde.
Når du skal tilgå den digitale generalforsamling, skal du bruge to links. Det ene er til Zoom, som du modtager i en påmindelsesmail, dagen før generalforsamlingens afholdelse. Det andet link modtager du også i en særskilt mail i dagene inden generalforsamlingens afholdelse og er til afstemningssystemet Assembly Voting, forklaret længere nede på siden her.
- Den ene mail, du modtager, indeholder et personligt link til Zoom, som er det online-program, selve generalforsamlingen vil foregå i – det er bl.a. her bestyrelsen fortæller om året, der er gået.
Du behøver ikke at have en konto til Zoom eller at have downloadet programmet på forhånd, det kan sagtens køres i en browser. Du kan se hvordan i videoen nedenfor. Prøv gerne linket af med det samme du modtager det, og kontakt os hvis du har brug for hjælp.
Vi anbefaler, at du tilgår Zoom fra en computer. Hvis du tilgår Zoom fra en mobil enhed (telefon eller tablet), og det er første gang, du bruger Zoom på denne enhed, har du yderligere brug for et webinar/møde-id og et kodeord. Disse to får du i samme mail som linket til Zoom.
- En anden mail indeholder et personligt link til Assembly Voting, som er det system, du skal bruge i forbindelse med afstemninger (til at stemme om bestyrelsens indstillinger og kandidater til bestyrelsen).
Dette link vil du modtage dagen før generalforsamlingens afholdelse, og vi anbefaler, at du med det samme, når du har modtaget linket på mail, prøver at logge på, så vi allerede dér kan hjælpe dig, hvis du oplever problemer. Vær opmærksom på at systemet ikke kan bruges i Internet Explorer. Brug i stedet en browser, som Chrome, Firefox eller Safari. Du skal trykke på linket og skrive dit medlemsnummer ind, som også er i mailen.
Inden generalforsamlingen starter
… er det vigtigt, at du logger på i god tid og tester de to omtalte links til hhv. Zoom og Assembly Voting. På linket her kan du se en video, der viser, hvordan du bruger de to systemer, og hvordan du skifter mellem Zoom og Assembly Voting undervejs.
Vi anbefaler, at du tilgår de to links og deltager i generalforsamlingen fra en computer frem for fra en tablet eller mobilenhed, da det er lettere at skifte imellem de to systemer fra en computer. Du kan også tilgå selve generalforsamlingen på din computer og afstemningssystemet på din mobiltelefon. På den måde slipper du for at skifte mellem to faner på din computer undervejs i generalforsamlingen (generalforsamlingen og afstemningssystemet vises i hver sin fane). Til gengæld har du så gang i to apparater (både computer og mobiltelefon). Du bestemmer selv.
Af hensyn til afviklingen og opsætning af valgsystemet, beder vi venligst om, at du melder dig til årets generalforsamling hurtigst muligt og gerne inden udgangen af tirsdag d. 11. april 2023.
Teknisk support
Vi anbefaler, at du logger på til generalforsamlingen i god tid tirsdag d. 18. april, når den digitale generalforsamling holdes (og tester Assembly Voting-linket allerede inden). Det gør vi af hensyn til, at vi så kan nå at hjælpe dig, hvis du har problemer med at tilgå den digitale generalforsamling.
Skulle du opleve udfordringer, holder vi tirsdag d. 18. april yderligere åbent på telefon 39 29 52 82 kl. 15.00-21.00, udelukkende til teknisk support. Hvis du før eller under generalforsamlingen oplever problemer med teknikken, kan du ringe på ovenstående nummer eller kontakte os på mail@torpare.dk.