fbpx
Наши партнеры

Sådan vælger man ”vandtårn” til sin brønd

Hvis man skal have en vandboring eller renovere en gravet brønd ved sit torp, skal man ikke bare vælge vandpumpe. Man skal også vælge mellem en hydrofor og en hydropress. Men hvad i alverden er det? Og hvad er en pressostat? Og hvad er bedst og billigst? Danske Torpares tekniske rådgiver, Bjørn Donnis svarer her på fire spørgsmål, som ofte stilles af medlemmerne.

Artiklen findes også i bladet TORPARE fra august 2019.

 

Hvad i alverden er en hydrofor og en hydropress?

Når du har fået etableret en elektrisk vandpumpe i en vandboring eller en gravet brønd, har du brug for en trykbeholder – eller det, man kan kalde et vandreservoir, der fungerer på den måde, som et vandtårn gør i den kommunale vandforsyning. Der findes to forskellige trykbeholdere, og de kaldes altså for henholdsvis en hydrofor og hydropress.

Det er nødvendigt at have enten en hydrofor eller en hydropress, fordi vandpumpen vil / skal kunne levere mere vand, end vi ønsker, når vi lige skal vaske hænder. Hydropressen / hydroforen består af en tank / en beholder, der gennem et rør er i forbindelse med vandforsyningen efter pumpen. Tanken indeholder en stor luftboble, som vedligeholder et tryk på vandet. Så når man åbner en vandhane, udvider luftboblen sig og presser vandet ud.

Hvis der ikke er koblet sådan en tank på vandpumpen, ville pumpen køre et sekund, slukke et sekund, køre et sekund og så videre. Det ville være irriterende, og pumpen ville blive slidt op på rekordtid.

Se billeder her

Hydrofor i galvaniseret stål. I dag er de ofte i glasfiber. FOTO: BJØRN DONNIS

Hydropress er som her oftest en vandret tank.
FOTO: WHISPERPUMPS.COM

Hvad er forskellen på en hydrofor og en hydropress?

Hydroforen er en tank – normalt lodretstående – der tæt på dens bund er koblet til vandforsyningen, og som har en stor luftboble i toppen. Hydroforen mister luft over tid, fordi luft er (lidt) opløseligt i vand, så efter et par år kan det være nødvendigt at fylde mere luft ind. Nogle hydroforer har en ventil, hvor man kan pumpe luft ind. Andre kræver, at man slukker pumpen og tømmer vandet ud af hydroforen, før man kan få luft ind.

Hydropressen er normalt en vandret tank, hvor luftboblen ligger i en gummiblære / gummimembran. Den er ofte en del af et “husvandværk”, hvor man har sammenbygget hydropress, vandpumpe og pressostat (dén kommer vi til lige om lidt). Hydropressen er meget stabil, men kan også miste luft. Hvis det skyldes, at gummimembranen er gået i stykker, skal hele hydropressen eller vandværket oftest skiftes ud. Hvis luften bare er sivet ud, kan man pumpe ny luft ind gennem en ventil i enden af beholderen.

Hvad er en pressostat?

Både hydroforen og hydropressen fungerer sammen med en pressostat, der sidder separat. Pressostaten er den styring, som gør, at det hele virker. Den består af to kontakter, der indstilles til at tænde og slukke for strømmen. Når trykket er under en indstillet værdi (fx 2 atmosfære (en måleenhed for tryk)), tænder kontakten til det lave tryk for pumpen. Lidt ekstra ledningstræk i et relæ sikrer, at pumpen først slukkes, når den anden kontakt mærker, at trykket er fx 4 atmosfære.

Begge trykbeholdere kan – hvis de får påmonteret lidt ekstra udstyr – fjerne mindre mængder af stinkende svovlbrinte. Svovlbrinte er gassen med den kvalme lugt af rådne æg eller “prut”, som vand fra især borede brønde kan have. Trykbeholderen kan fjerne noget svovlbrinte, fordi gassen reagerer let med ilt og bliver omdannet til vand og en mikroskopisk mængde gult svovlpulver, der er uden lugt og smag og fuldstændig ufarligt.

Hydroforen kan også fjerne jern, hvis der er lidt for meget af dette i vandet. Ilten oxiderer det opløste jern til såkaldt (gule) ferri-ioner, der vil bundfælde som gul okker i hydroforen, hvis ikke vandet er alt for surt. Udstyret til tilsætning af ilt (og fjernelse af luft) er det samme her som det, der skal til ved svovlbrinte.

Se billede her

Justér kun på pressostaten, hvis du er sikker på, hvad du gør. Læs de indprægede tekster. FOTO: BJØRN DONNIS

Hvad er bedst og billigst?

Hydropressen er billigst og giver oftest mindre vedligehold, men er for lille til at kunne fjerne jern. Og gummimembranen går i stykker før eller siden. Hydroforen er dyrere, fylder meget og skal have fyldt luft på med et par års mellemrum.

Det skal også nævnes, at begge trykbeholdere faktisk er ved at blive umoderne. Efterhånden kan man nemlig få pumper, der tilpasser pumpehastigheden til forbruget. Pumperne til henholdsvis boret og gravet brønd er forskellige. Grundfos’ udgave til gravet brønd hedder Scala2.

Læs mere under alt om drikkevand.

Hos Danske Torpare sidder frivillige tekniske og juridiske rådgivere klar til at give kvalificeret rådgivning om alt, der drejer sig om torpet, og hvordan det svenske system fungerer. Skriv dit spørgsmål til mail@torpare.dk. Husk at angive medlemsnummer og telefonnummer og hvilken kommune, torpet ligger i.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter