fbpx
Наши партнеры

Sæt kryds: Årets generalforsamling holdes i april

Udgivet d. 19.01.2022

Onsdag den 6. april 2022 kl. 19.00-21.00 indkaldes foreningens medlemmer til en digital generalforsamling uden fysisk fremmøde.

Sæt derfor kryds i kalenderen onsdag den 6. april 2022.

Sådan kommer generalforsamlingen til at foregå
Den ordinære generalforsamling 2022 vil blive afholdt digitalt på baggrund af det demokratiske potentiale i generalforsamlingen som en online begivenhed. På den måde kan alle medlemmer fra hele landet deltage på lige fod.

Sådan deltager du i den digitale generalforsamling
Da den ordinære generalforsamling 2022 holdes digitalt, betyder det, at du kan sidde hjemmefra og deltage. Det gør du ved at logge på via et link fra din computer, tablet eller smartphone. Det er vigtigt, at du tilmelder dig generalforsamlingen her, da der sendes deltagerlink ud til alle tilmeldte i ugen op til generalforsamlingen.

Tilmeld dig, og hold dig opdateret. Det er vigtigt

  • At tilmelde dig generalforsamlingen via dette link, hvorefter du får tilsendt bekræftelse, og umiddelbart inden generalforsamlingen vil du modtage et link, der skal bruges til login på dagen.
  • At opdatere dine kontaktoplysninger under ’min profil’, når du er logget ind på Torpare.dk, så vi kan kontakte dig, hvis der sker ændringer.
  • At holde dig orienteret på hjemmesiden og/eller tilmelde dig nyhedsmailen, da vi her informerer yderligere om, hvordan du tilgår den digitale generalforsamling og andre relevante detaljer om dagen. Tilmeld dig nyhedsmailen her.

Dagens program
Den nærmere dagsorden for generalforsamlingen annoncerer vi, når vi nærmer os dagen.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter