fbpx
Наши партнеры

Skal jeg vælge fast eller rörlig el-pris?

Uanset hvilket el-selskab, man har, sidder de fleste torpare med spørgsmålet: Kan det bedst betale sig at vælge fast eller variabel pris? Danske Torpares tekniske rådgiver Bjørn Donnis forsøger her at belyse dette og et par andre spørgsmål, som ofte stilles af medlemmerne til el-regningen.

Denne artikel findes også i bladet TORPARE fra oktober 2019.

I Sverige er der (som i Danmark) to firmaer, der er involveret i at levere strøm til dig.

Det første er netselskabet, som ejer og vedligeholder elmåleren, kabler og transformatorstationer i et givent område. De opkræver alle skatterne på dit forbrug, et lille beløb for at transportere strømmen (i størrelsesordenen 10 öre pr. kilowatt-time (kWh)) og et stort beløb (flere tusinde SEK) i “abonnement”, hvilket dækker over omkostninger til forrentning, afskrivning og vedligehold af kabelnettet. Du valgte (formentlig uden at være klar over det) netselskabet den dag, du besluttede at købe dit svenske hus.

Det andet firma, du har med at gøre, er det, der sælger selve strømmen til dig. Deres regning, der godt kan stå på samme papir som leverandørens regning, er alene for den strøm, du bruger (plus moms).

Du kan ikke selv vælge netselskab, for netselskabet følger ligesom med det område, du har købt hus i. Men du kan selv vælge det firma, der sælger strømmen til dig – og som bl.a. leverer enten en variabel (rörlig) eller fast pris.

 

Hvad er forskellen mellem fast og rörlig pris?

Rörlig pris er er en prisaftale, du træffer med din el-leverandør, hvor prisen reguleres (typisk månedligt) i takt med månedens gennemsnitspris for el på den nordiske el-børs, Nord Pool.

Fastpris er derimod en aftale, du træffer om, at prisen skal låses fast for ét, to eller måske tre år.

Har du aldrig (siden du købte huset) truffet en aftale med el-leverandøren, så har du en helt tredje ordning:

Tillsvidarepris / anvisningspris. Det er klart den dyreste prismodel. Det er en slags startpris, hvorefter idéen er, at du efter et par måneders ejerskab skal træffe et valg af, hvilken prismodel du foretrækker (altså fast eller rörlig pris). Men mange glemmer at foretage et valg (også svenskerne) og hænger altså på denne gamle prismodel.

Har du stadig denne tillsvidarepris / anvisningspris, er det derfor en god idé, at du får truffet et valg.

Hvad kan bedst betale sig?

Det korte svar er, at det kan du først finde ud af, når der er gået en række år, og du har gemt dine regninger og data fra el-leverandøren og kan sætte dig ned og sammenligne priserne, som de har været gennem årene. Sagt på en anden måde: Hvis en af modellerne var entydigt “bedst” (i betydningen “billigst”), var der ikke brug for at udbyde flere prismodeller.

Man skal dog tænke på, at el-leverandørerne ikke er sat i verden for at spekulere i elpriser – de er endda underlagt en betydelig kontrol af de svenske myndigheder. Derfor er rörlig pris – hvor du betaler børsprisen på el plus måske 7-10 öre pr. kWh (til at dække leverandørens omkostninger og profit) – jo fantastisk enkel for leverandørens budgetlægning. Og rörlig pris bør derfor på den lange bane være den laveste pris for dig.

For vælger du fast pris, vil leverandøren skulle kalkulere med en risiko for store stigninger i indkøbsprisen for el. Den vil leverandøren dække dels med langtidskontrakter med dem, der producerer strømmen, dels ved at lægge lidt ekstra på din pris. For leverandøren skal sikre sig mod tab – en sikkerhed, du som kunde må betale for.

Er der tommelfinger-regler for, hvad jeg skal vælge – alt efter hvor meget jeg bruger mit torp?

Prisforskellen føles naturligvis mere for den med et forbrug på 20.000 kWh pr. år end for den, der bruger 2.000 kWh om året. Er man nede på et par tusinde kWh pr. år, er de mulige besparelser meget beskedne, fordi råprisen for selve strømforbruget så kun er en lille andel. For de fleste vil rörlig pris altså være en fordel.

Men har man et meget stort forbrug (stort hus, helårs- eller næsten helårsophold) og en lidt anstrengt økonomi, kan fast pris være et tryggere valg. For elpriserne kan risikere at stige meget med en rörlig ordning, hvis man fx har en kold vinter efter en tør sommer med meget lidt vand i de nordsvenske og nordnorske vandkraftværker.

Er der et sted, hvor man kan sammenligne el-selskabernes priser?

Ja, og det bedste sted er nok Elpriskollen (www.ei.se/elpriskollen), der er uafhængig af kommercielle interesser. Først og fremmest er det interessant at se, hvor meget (eller hvor lidt) et skift af elselskab betyder i forhold til, hvad man betaler for nærværende (hvis man altså har fået skippet tillsvidare-elprisen).

Kan man bare skifte, hvis man synes, at el-leverandøren er for dyr?

Ja. Så længe man ikke har indgået en aftale, der er bindende i en periode. Og man husker, at man ikke kan skifte net-selskab (med mindre man flytter til andet område).

Andet jeg kan gøre for at spare penge på el-regningen?

Der findes et par firmaer, der hver måned samler forbrugere, der ønsker lavere fastpris eller rörlig pris. Firmaerne afholder så en auktion blandt leverandørerne og opnår generelt priser, der er de allerlaveste. Det mest kendte af disse firmaer er Kundkraft, der har den fordel, at de ikke tager fakturagebyr – og dér ligger de første måske 300 svenske kroner i besparelse. De vil gerne have danske kunder og klarer personnummer-problemet ved, at man lige mailer til dem og forklarer – og så får man tilsendt et login.

Derudover bør du se på størrelsen af dine hovedsikringer – de tre sikringer, der sidder ved siden af el-måleren. Hvis sikringerne ikke er 16 amperes-sikringer, men der står “16 A abonnement” på fakturaen fra dit el-selskab, kan du spare mange penge ved at få skiftet til 16 amperes-sikringer. Nogle har 20 eller 25 amperes-sikringer siddende (måske fra tidligere tider, hvor huset har tilhørt et landbrug eller savværk), men det kan koste henholdsvis 2.000 og 4.000 svenske kroner ekstra om året at have disse overdimensionerede sikringer siddende. Et almindeligt elopvarmet familiehus bør sagtens kunne klare sig med tre 16 A-sikringer.

Du skal dog have en el-installatør til at skifte bundpropperne (passdelar) til hovedsikringerne og indrapportere skiftet til netselskabet.

Du kan læse mere om el her: El i dit svenske hus.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Hos Danske Torpare sidder frivillige tekniske og juridiske rådgivere klar til at give kvalificeret rådgivning om alt, der drejer sig om torpet, og hvordan det svenske system fungerer. Send spørgsmål til mail@torpare.dk. Husk at angive medlemsnummer og telefonnummer og hvilken kommune, torpet ligger i.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter