fbpx
Наши партнеры

Mød vores eksperter

Danske Torpare tilbyder medlemmerne gratis rådgivning fra alt fra købsaftale til husets afløb. Mød vores rådgivere her og få et indblik i, hvordan de bedst kan hjælpe dig med netop dit spørgsmål.

Tekniske rådgivere

Danske Torpares tekniske rådgivning har fået tre nye frivillige eksperter, så foreningen fremover kan tilbyde endnu mere specialiseret viden om alt fra elregningen til restaurering af torpet. De tre nørder (i ordets bedste betydning) glæder sig til at modtage medlemmernes spørgsmål på mail@torpare.dk.

Jesper Holm er uddannet tømrersvend, bygningskonstruktør og arkitekt, og har arbejdet i byggebranchen i fyrre år. I fritiden har han blandt andet totalrenoveret sin skånelænge. Derudover interesserer han sig for madlavning, verdensmusik, kultur, biler og design. Jesper Holm kan blandt andet rådgive om arkitektur og byggeteknik.

Torben Holst er uddannet kulturhistorisk konservator og ved derfor noget om, hvordan man kan restaurere, vedligeholde og opbevare gamle ting bedst muligt. Han har som mangeårig konservator ved Nationalmuseet blandt andet arbejdet med Frilandsmuseets gamle gårde. Hans speciale er genstande af metal (alt fra knappenåle til ubåde), men han har også kendskab til bevaringen af andre materialer. Torben Holst kan derfor rådgive om, hvordan man restaurerer og bevare originale detaljer i torpet som bygningsbeslag, gelændere og andet fint, gammelt inventar.

Desuden er Bjørn Donnis, bestyrelsesmedlem, ansvarlig for teknisk rådgivning i foreningen.
Bjørn er uddannet civilingeniør i noget – i torparesammenhæng  – så ubrugeligt som kemi. Han har arbejdet i mange år med at udvikle raffinaderiprocesser, der fjerner svovl og andet forurenende fra benzin og olie. Kemien er dog nyttig når man skal forstå drikkevandsanalyser og evt rensningsprocessor af spildevand. Og så påstår Bjørn ofte at alle egenskaber ved linoliemalinger, rödfärg og andre maling “ jo bare er kemi – og lidt fysik”.

Juridiske og skatte-rådgivere

Med hus og huskøb i Sverige kan der opstå mange spørgsmål og udfordringer, som kræver juridisk bistand. Foreningen tilbyder derfor medlemmerne rådgivning inden for jura. Der står erfarne og kompetente advokater bag med særligt kendskab til svenske forhold og eget hus i Sverige. 

Foreningen har en frivillig advokat tilknyttet rådgivningen til medlemmerne vedrørende jura og skat, nemlig advokat Lars Holm Rasmussen. 

Desuden kan Lars Holm Rasmussen formidle kontakt til advokaterne Mats Nilsson og Johan Fernvall.

Få svar på dine jura-spørgsmål

Hvis du har brug for hjælp, skal du sende en mail med angivelse af medlemsnummer og telefonnummer til mail@torpare.dk, hvori du beskriver dit problem og vedhæfter evt. relevante dokumenter. Angiv også, hvilken kommune dit hus er tilknyttet og/eller ejendommens matrikelnummer.Rådgiverne besvarer bl.a. spørgsmål om køb og salg af ejendom, generationsskifte, nabostridigheder, køb af bil i Sverige, arveforskud, tvister med håndværkere, fælles ejerskab, deling af hus ved skilsmisse og mange andre emner. Medlemsrådgivningen indbefatter dog ikke sagsbehandling eller brevskrivning.

Læs mere om skatterådgivning

Advokat Lars Holm Rasmussen er også tilknyttet Danske Torpare som skatterådgiver. Læs mere om skatterådgivning her. 

Ved du allerede hvad du skal bruge af dokumentation? Brug genvejen til blanketter og dokumenter.

Kontakt rådgiverne
print

Den svenske regering åbner nu grænsen mellem Sverige og Danmark

Grænsen til Sverige åbnes fra og med onsdag den 31. marts.

Ved indrejse til Sverige gælder det, at du skal kunne fremvise en negativ corona-test. Følgende testtyper er gyldige:

Læs mere om godkendte test-typer på Folkhälsomyndighetens hjemmeside her eller på vores hjemmeside her.

Det danske Udenrigsministerium fraråder fortsat alle udlandsrejser – også til huset i Sverige. Tager man, på trods af Udenrigsministeriets anbefalinger om at blive hjemme, alligevel til Sverige, skal man ved hjemkomst til Danmark lade sig teste og gå i isolation i op til 10 dage. Læs mere om isolationskrav, undtagelser og muligheden for at forkorte isolationen her.

Få et overblik over, hvad du skal vide om indrejsereglerne til Sverige og Danmark her samt Danske Torpares arbejde for en undtagelse for ødegårdsejere her.

Har du covid-19-relaterede spørgsmål, kan du også ringe på den myndighedsfælles coronahotline på 70 20 02 33.

Sekretariatet holder lukket i påskens helligdage

Sekretariatet holder lukket for telefonen og personligt fremmøde fra skærtorsdag til og med mandag 2. påskedag. Vi er tilbage tirsdag d. 6. april kl. 09.00.

Tidsbestilling ved personligt fremmøde

Skal du have personlig hjælp på sekretariatet, beder vi venligst om at booke en tid på forhånd. Se kontaktoplysninger her.

X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter