Af Elisabeth Geday, sekretariatschef, Danske Torpare, 17.03.26
Danske Torpare har i mere end seks år kæmpet for, at medlemmerne kan få svensk BankID og dermed fuld adgang til det digitale Sverige. Der har været små sejre undervejs, som da det bekræftede samordningsnummer blev til virkelighed i 2023, mens BankID’et fortsat er uopnåeligt, hvis man ikke er fastboende i Sverige og har et svensk CPR-nummer.
Foreningen mærker utålmodigheden og frustrationen i stadig flere henvendelser fra medlemmer, og sekretariatet og bestyrelsen deler den. Ved ét af vores møder med den svenske ambassadør i Danmark, Hans Wallmark, spurgte foreningen igen til status på BankID’et og lod utålmodigheden med det svenske systems langsommelighed skinne igennem. Det tog ambassadøren med et smil, og mindede venligst om, han i sin tid som præsident for Nordisk Råd kæmpede med danske butikker, som i 10-15 år kun tog imod Dankort og ikke internationale kreditkort. Det var et stort problem for svenskere, som tog over Øresund for at handle. I dag eksisterer det problem ikke længere. Så tålmodighed er en dyd i det dansk-svenske samarbejde, var ambassadørens pointe.
Foreningen har da også forståelse for, at svenskerne skal være forsigtige med, hvem der får adgang til det digitale Sverige. Der har været – og er fortsat – kæmpe udfordringer med økonomisk kriminalitet i Sverige, men oplevelsen er, at tusindvis af danske torpare sammen med grænsependlerne og de øvrige i alt 38.000 udlændinge, som ejer fritidshus i Sverige, bliver gidsler i den kamp.
Det bliver stadig sværere at klare sig som køber, ejer, eller sælger af fritidshus og skov mm. i Sverige uden BankID. BankID´et skal bruges et utal af steder, når man vil i dialog med offentlige myndigheder, banker, forsyningsselskaber etc. i Sverige – præcis som MitID skal bruges i Danmark. Få steder kan man identificere sig med det bekræftede samordningsnummer eller et alternativt elektronisk ID, som FrejaID, men det er undtagelsen snarere end reglen.
Så hvad gør Danske Torpare?
Vi arbejder på sagen – og det er et langt sejt træk.
Foreningen har løbende kontakt til beslutningstagere i Danmark og i Sverige for at minde om problemets omfang og behovet for en hurtig løsning.
Sekretariatschef Elisabeth Geday mødtes i januar med det nye danske medlem i grænsehindringsrådet under Nordisk Råd, Karsten Lauritsen, for at klæde ham på til at kæmpe for sagen i sin nye rolle. Ved samme lejlighed fik vi også drøftet de nye danske regler for beskatning af svenske fritidshuse, som kunne gøres enklere, hvis Danmark anerkendte de offentlige svenske vurderinger.
Senere på måneden mødtes sekretariatschefen med embedsmænd i Nordisk Råd, som arbejder med grænsehindringer. Her blev der talt om, hvordan man i Nordisk Råd kan lægge et yderligere pres på de nationale regeringer, herunder den svenske regering, for at få løst problemer med såvel digital identifikation som med bankerne. Nordisk Råd er en vigtig alliancepartner at have, men historisk en lidt tandløs tiger. Nu hvor de største nordiske lande er samlet i NATO, er der dog tegn på, at det nordiske samarbejde i såvel Nordisk Råd som Nordisk Ministerråd får en lidt større vægt i de enkelte lande.
En adgang, som vejer tungere i interessevaretagelsen, er den direkte kontakt til den danske regering – og foreningen har god støtte i ministeren for nordisk samarbejde, Morten Dahlin, som også ønsker fremdrift i sagen. Han har tidligere udnævnt udfordringen med BankID’et som én af de lavthængende frugter på det dansk-svenske grænsehindringstræ. En udfordring, som burde finde en hurtig løsning, mente han tilbage i 2024. Sekretariatet skrev til ministeren 20. januar 2026, og fik en måned senere besked om, at han via udenrigsministeriet havde bedt den danske ambassade i Stockholm om at få en status på sagen fra den svenske regering. Den status venter foreningen i spænding på.
Hvad sker der i Sverige?
Foreningen ved, at de svenske myndigheder arbejder på mindst tre forskellige løsninger nemlig:
- En gensidig anerkendelse af EU-landenes egne digitale identifikationsløsninger
- Etablering af en offentlig svensk digital identifikationsløsning, som et alternativ til de private bankers, BankID
- Udstedelse af et officielt svensk billede-ID med det bekræftede samordningsnummer på.
Den gensidige anerkendelse af EU-landenes egne digitale identifikationsløsninger indebærer, at man som dansker skal kunne benytte sit MitID til at identificere sig over for de svenske myndigheder og virksomheder. Det kan man allerede visse steder, fx på Skogstyrelsens eller Skatteverkets hjemmeside. Men man kommer kun forbi login-siden og kan alligevel ikke bruge de selvbetjeningsløsninger, som man loggede på for at benytte. På nuværende tidspunkt ved foreningen ikke, om svenskerne vil gøre yderligere for at fremme denne adgang til det digitale Sverige.
Når det gælder etablering af en offentlig svensk digital identifikationsløsning som et alternativ til BankID, ved vi, at EU har pålagt svenskerne at komme med en løsning inden udgangen af 2026. Faktisk lød den første deadline fra EU på primo 2026, men nu forlyder det, at deadline er ultimo 2026.
Foreningen deltager to gange om året i et grænsehindringsforum, som Øresunddirekt afholder. Her deltager også embedsfolk fra centrale myndigheder, som vi hver gang beder om en status på blandt andet dette spor. På mødet den 27. februar 2026 fik foreningen besked om, at den svenske regering snart fremsætter et lovforslag om en statslig e-legitimation, men at udenlandske statsborgere med et bekræftet samordningsnummer ikke vil få en statslig e-legitimation i første omgang. Den svenske regering henviser til ”visse praktiske udfordringer”, men skriver også ”at regeringen har til hensigt at vende tilbage til spørgsmålet”.
Danske Torpare har efterfølgende henvendt sig til By-, Land- og Kirkeministeriet, som det nordiske samarbejde ligger under, for at få hjælp til at få opklaret, hvad der ligger i de ovenstående bemærkninger. Vi ved, at ministeriet efterfølgende har bedt den danske ambassade i Stockholm om hjælp til at få spørgsmålene afklaret hos den svenske regering.
Fordi begge to førstnævnte løsninger har så lange og forholdsvist usikre udsigter, bruger Danske Torpare mest energi på at få gennemført den tredje løsning, nemlig udstedelse af et officielt fysisk svensk billede-ID med det bekræftede samordningsnummer på. Hvis danske torpare kan få et sådant ID-kort, har den svenske bankforeningen tilkendegivet, at de er indstillet på at torparene så også kan få et BankID.
I september 2025 afgav Danske Torpare høringssvar til en betænkning fra den svenske regering SOU 2025:75 – Udredning om kriminalitetsbekæmpelse inden for Skatteverket. Betænkningen indeholder et forslag om, at en svensk myndighed skal kunne udstede statslig e-legitimation og statsligt identitetskort til personer med verificeret svensk samordningsnummer.
I vores høringssvar understregede vi, at det er helt afgørende, at der snarest muligt etableres en form for legitimation, der giver danskere med et verificeret samordningsnummer mulighed for at få BankID. Foreningen har ingen holdning til, om opgaven bedst løses af politiet eller Skatteverket – blot, der findes en løsning.
Høringssvaret blev afleveret til den svenske regering i oktober 2025, men siden har vi ikke hørt yderligere. Vi ved endnu ikke om det tidligere nævnte lovforslag om statslig e-legitimation, som er under udarbejdelse, også vil forholde sig til et muligt fysisk statsligt identitetskort. Det er By-, Land- og Kirkeministeriet via den danske ambassade i Stockholm også ved at undersøge for os.
Er Danske Torpare dygtige nok til interessevaretagelse?
En gang i mellem bliver Danske Torpare mødt med kritik fra medlemmer, som mener, at vi gør for lidt eller er for ineffektive, når vi skal varetage medlemmernes interesser i sagen om BankID. Det er medlemmer, som har svært ved at forstå, at det kan tage så lang tid. Vi forstår godt utålmodigheden, men vi arbejder ihærdigt på sagen, og foreningen bruger de indgangsveje, der er til det svenske system, bedst muligt.
Vi lægger vægt på at være velforberedte, saglige og professionelle i dialogen med beslutningstagerne, fordi vi ved, at det er en forudsætning for at få adgang og for blive lyttet til. Vi holder altid en respektfuld tone og giver udtryk for taknemmelighed for overhovedet at kunne købe fritidshuse i Sverige, hvilket svenskere jo ikke kan i Danmark på grund af den danske sommerhus-regel.
Vi oplever, at foreningen gennem årene har fået status hos beslutningstagere i Sverige som en legitim part, der er værd at inddrage i dansk-svenske spørgsmål. Foreningen var f.eks. den eneste NGO, som blev opfordret til at afgive høringssvar på den tidligere nævnte betænkning. Vi blev – som den eneste danske NGO – inviteret til at deltage i en høring, som de svenske parlamentarikere ved Nordisk Råd afholdt i maj 2025 i Riksdagen om nordiske bankudfordringer. Senest er foreningen i denne uge blevet interviewet til en rapport om grænsehindringer, som skal forelægges de nordiske samarbejdsministre på et møde senere på året.
Danske Torpare vil værne om den tilkæmpede status, som giver adgang til beslutningstagere. Det er den adgang, som medlemmer kan nyde godt af, når nye udfordringer opstår, for eksempel hvis der engang skulle komme en ny global pandemi eller en anden grænseoverskridende krise.
Det er vigtigt, at foreningen også fremover har lige så stor opbakning blandt danske fritidshusejere i Sverige, som i dag, hvor to-tredjedele af fritidshusejerne er medlemmer af Danske Torpare. Det betyder meget i interessevaretagelsen, at foreningen taler på vegne af et stort flertal af danske torpare og siden efteråret 2025 også norske torpare, snarere end et mindretal. En udfordring er dog, at gevinsterne fra de kampe, som foreningen vinder på fællesskabets vegne, kommer alle til gavn, også dem, som ikke synes, de behøver at bidrage til foreningen.
| Fakta om udfordringer for danske fritidshusejere i Sverige
Problemerne gælder også nordmænd, tyskere, hollændere mv. Der er omkring 38.000 udenlandsk ejede fritidshuse i Sverige, svarende til 6 procent af de svenske fritidshuse. 22.000 af disse huse er ejet af danskere, som ejer knap 10.000 huse, og nordmænd, som ejer ca. 12.000 huse. Danske torpare savner et svensk identitetskort, som kan give adgang til at få svensk BankID. BankID er den svenske version af MitID, men i Sverige er det bankerne, der giver borgerne et BankID. Bankerne i Sverige giver kun BankID til personer med svensk CPR-nummer. Et svensk CPR-nummer kan man kun få, hvis man har fast bopæl i Sverige. Danske torpare kan få et såkaldt ”styrkt (bekræftet) samordningsnummer” i stedet for et CPR-nummer, men bankerne kræver, at der skal udstedes et svensk billede-ID-kort, hvoraf det bekræftede samordningsnummer fremgår, før de vil udstede et BankID til danske torpare. BankID´et skal bruges et utal af steder, når man vil i dialog med offentlige myndigheder, banker, forsyningsselskaber etc. i Sverige – præcis som MitID skal bruges i Danmark. Så manglen på et BankID giver vores medlemmer en del udfordringer. Danske Torpare har i september 2025 afgivet høringssvar på en svensk betænkning (SOU2025:75 Betänkande av Utredningen om brottsbekämpning inom Skatteverket), der bl.a. foreslår, at politiet eller Skatteverket får lov at udstede det føromtalte identitetskort med samordningsnummeret. Danske Torpare har sidst i januar 2026 spurgt ministeren for nordisk samarbejde, Morten Dahlin, om hjælp til at få en status fra den svenske regering. Den svenske regering er undervejs med et lovforslag om statslig e-legitimation, og har 23. januar 2026 fremlagt et såkaldt lagrådsremiss. Se https://regeringen.se/pressmeddelanden/2026/01/regeringen-infor-en-statlig-e-legitimation/ |