Vi har fået henvendelser fra flere medlemmer, at når de modtager regningen fra et svensk firma, er det til en helt anden pris end først aftalt. Både mundtlige og skriftlige aftaler er bindende, men det bliver i sidste ende et bevisspørgsmål, om hvad der egentligt er aftalt. Der er det vigtigt at have en skriftlig […]
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Opdateret 10.08.23 Planlægger du huskøb i Sverige, og overvejer du måske også at købe i fællesskab med familie eller venner? I så fald er der et par overvejelser I kan gøre jer, så I bliver klar til at købe og eje hus sammen i Sverige. Danske Torpares juridiske rådgivning har mange års erfaring med at […]
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Af advokat Lars Holm Rasmussen
Fælles ejerskab af en fritidsejendom i Sverige kan være formålstjenligt af både praktiske og økonomiske årsager – og være en god mulighed for at familie eller vennekreds kan mødes. Men et vellykket forløb kræver rettidig hensyntagen til mange forhold: juridiske såvel som praktiske – og mentale.
Denne tekst er tænkt som inspiration og brugsanvisning til personer, der ønsker at eje fast ejendom sammen med andre. Først rejses en række spørgsmål om fællesskabets (samejets) almene forudsætninger, og dernæst gives anvisning på, hvordan man kan oprette en skriftlig aftale om pligter og rettigheder.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Tekst: Lars Holm Rasmussen, advokat og juridisk rådgiver i Danske Torpare
Ovennævnte tunge ordvalg dækker over et større antal meget forskellige aftaler og beslutninger, som kan være truffet vedrørende vores ejendomme i Sverige. De er særdeles vigtige for dem, der nyder godt af dem, og for dem, der er forpligtede til at indordne sig. Sagt i jævne vendinger er servitutter et meget vedkommende redskab for de fleste torpare. De praktiske eksempler er først og fremmest vejrettigheder; men også servitutter om ret til placering af afløbsanlæg, kraftledninger og vandbrønde er hyppigt forekommende i det svenske landskab.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Udgivet den 09.01.2019, senest opdateret 25.03.2019 Når man lige har købt et hus i Sverige, hvor der er indlagt el, er der stor sandsynlighed for at man automatisk tilmeldes en ’’anvisnings-avtal’’, hvor prisen endnu ikke tager højde for dit egentlige behov, forbrug og ønsker om fastpris-aftale eller ej. For at vælge den rigtige el-aftale, skal […]
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Opdateret 10.08.23 Overvejer du at købe fritidshus i Sverige sammen med venner eller familie, så er der en række gode overvejelser at gøre sig. Er det familiemedlemmer, der ønsker at bruge tiden i huset sammen, eller går det mere i retning af et fællesskab, der kun består i drift og økonomi, og hvor benyttelsen er delt […]
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Når det ikke længere er så yndigt at følges ad.
Foreningens advokat, Lars Holm Rasmussen, behandler her situationen når et ægtepar skal skilles.
Overskriften er lånt fra en vejledning, som udgives af Advokatsamfundet i Danmark til gifte folk, der overvejer separation eller skilsmisse. Vejledningen giver en bred orientering om de centrale problemstillinger og kan hentes via advokatsamfundets hjemmeside (www.advokatsamfundet.dk )
Beslutningen om, hvem der fremover skal eje den svenske ejendom, hører hjemme blandt de punkter, der skal tænkes over ved det økonomiske opgør. At ejendommen ligger i udlandet, ændrer ikke på, at dens fremtid skal afgøres på samme måde, som man gør med ejerbolig i Danmark. Langt de fleste ægtefæller, der er under opbrud fra forholdet, finder selv en løsning gennem egen forhandling og ender med at nedskrive deres aftale i et mere eller mindre formelt dokument. Medvirker der advokat(er) i sagen, samles alle vilkår og aftaler som regel i en bodelingsoverenskomst, som ægtefællerne underskriver.
Som på andre af de områder, der angår familiejura, er spørgsmålet ofte, om de dokumenter, der oprettes i Danmark, uden videre går at anvende i Sverige. Har man skrevet den danske bodelingsoverenskomst med et punkt, der omhandler den svenske ejendom, er det ikke umuligt at anvende den som tinglysningsgrundlag og sende den til det svenske inskrivningskontor – forudsat at hensigt og virkninger klart kan aflæses. Ofte er det imidlertid det enkleste og mest effektive at udfærdige et særskilt dokument med dette selvstændige formål.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.