fbpx
Наши партнеры

Temaaftener med Jagtnetværket

Efter en lang nedlukning af aktiviteter i Jagtnetværket, er der nu ved at komme gang i hjulene igen.

Styregruppen har genoptaget aktivitetslisten og er ved at planlægge flere temaaftener for netværkets medlemmer.

Allerede i løbet af januar 2022 har vi planlagt en temaften med emnet: Vildtbeplantning og vildtpleje, hvor vi lægger op til en diskussion om, hvad man kan/bør plante for at fremme vildttilvæksten i forskellige områder af Sverige. Temaaftenen med Vildtbeplantning og vildtpleje løber af stablen mandag d. 17. januar kl. 19.00-21.00 i Danske Torpares sekretariats lokaler på Industriparken 4, 2750 Ballerup. Deadline for tilmelding d. 20. december 2021. Du kan læse mere om aftenens program og tilmelde dig her.

På listen over fremtidige temaaftener er også autoriseret Hygiejne Kursus med kursusbevis samt Natudstyr til jagt i Sverige. Der er også en kontakt til Svensk Jägerforbunds Eftersøgshunds konsulent, som kan blive et emne.

Jagtnetværket vil løbende orientere om disse arrangementer i Danske Torpares nyhedsbrev, så skynd dig at tilmelde dig nyhedsbrevet her, hvis du er interesseret i jagt i Sverige.

Er du ikke medlem af Jagtnetværket, men ønsker at blive det, kan du skrive til netværket på jagtnetvaerk@torpare.dk.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter