fbpx
Наши партнеры

Udenrigsministeriet åbner op for dele af Sverige

Regeringen bringer nyt om udrejse til Sverige. Fra den 27. juni er nemlig vedtaget en lempelse i nugældende rejsevejledning, så ødegårdsejere igen kan besøge deres huse i Sverige, uden at det betyder, at de bryder med gældende rejsevejledning.

 

Delvis åbning for fritidshusejere

Har du ødegård, torp, stuga el.l. i Sverige, kan du fra den 27. juni rejse hertil – så længe formålet er at tage op til dit hus.

Vær ved denne type rejser opmærksom på fortsat at følge tiltag for at mindske risiko for corona-smitte.

Der er pt. valgt en regional ordning i den danske rejsevejledning til Sverige, hvor der åbnes for indrejse til regionener med lave smittetal. Hold dig opdateret på SSI.dk hver torsdag kl 16.00.

 

Hvad betyder ‘egen ødegård el. lign.’?

Danske Torpare har fået mange henvendelser fra medlemmer, som er i tvivl om, hvordan Udenrigsministeriets udmelding om, hvordan det, at man må besøge ‘egen ødegård el. lign.’, skal forstås. Det har vi taget med videre, og Udenrigsministeriet er fredag den 26. juni kommet med en uddybning heraf:

Udenrigsministeriets vejledning har til formål at give danskere med egen afsidesliggende bolig i Sverige mulighed for at rejse dertil, også selvom regionen i øvrigt er karantæneramt.

Formålet er ikke at åbne for turisme generelt, herunder ikke ved lån af eksempelvis venner eller bekendtes sommerhuse. Samtidig bør man så vidt muligt undgå ophold i tætbefolkede områder.

Vores rejsevejledninger er vejledende, og der er ikke tale om, at Udenrigsministeriet skal give tilladelse, dispensation eller lignende i forbindelse med en udlandsrejse. I sidste ende er det op til en selv, om man vælger at rejse.

Fortsat restriktioner på turistrejser

Det betyder, at rejser til andre dele af Sverige fortsat frarådes. Også opfordring om 14 dages karantæne ved hjemkomst fra rejser til andre dele af Sverige fastholdes stadig – undtagen, hvis rejsen går til egen ødegård el.l.

Vær opmærksom på, at Udenrigsministeriets rejsevejledning ændres hver torsdag henover sommeren, og åbne og lukkede regioner i Sverige kan derfor ændres fra uge til uge ud fra en vurdering af smittetryk. Læs seneste nyt fra Udenrigsministeriet den 25. juni her.

Husk at holde dig opdateret på på Udenrigsministeriets hjemmeside og i deres faktaark. Eller læs mere, om det vi ved, om corona-situationen, her.

 

Billede af Johan Willner/Imagebank.sweden.se

print

Sekretariatet er på sommerferie

Danske Torpares sekretariat holder sommerferielukket i uge 29, 30 og 31, og der er derfor lukket for personligt fremmøde og for telefonerne.

Det er dog stadig muligt at sende os en mail på mail@torpare.dk.

Rigtig god sommer!

X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter