fbpx
Наши партнеры

Vil du hjælpe andre torpare i dit område? Danske Torpare søger mentorer

Danske Torpare har i dag 4 mentorer, hvoraf 2 har hus i Ljungby Kommune og 2 i Ämhult Kommune.

Formålet med mentorordningen er, at både eksisterende og nye medlemmer kan søge hjælp af mentorerne, hvis opgave også er at være opsøgende i forhold til nye medlemmer.

Mentorerne vejleder og hjælper nye medlemmer på vej og besvarer henvendelser om lokale forhold. Vi vil gerne udbrede denne mentorordning i de forskellige kommuner, og særligt i Skåne, Blekinge og Halland mangler vi mentorer. Har du lyst til at være en del af mentorordningen, kan du sende en mail til mail@torpare.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og om i hvilken kommune, du kan bidrage til mentorordningen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte en af nuværende mentorer (se dem her) eller sekretariatschef Victoria Lindtner på tlf. 51146784.

Ønskede elementer i personlig profil:

  • Lyst til og interesse i at hjælpe andre danske torpare
  • Kendskab til kommunen
  • Lyst til at holde sig opdateret med, hvad der sker i lokalområdet/kommunen
  • Frivillig entusiast og godt forankret i området med godt lokalkendskab
  • Stærkt, uformelt netværk i området
  • Opsøgende
  • Samarbejdssans
  • Sprogforståelse
  • IT-kendskab

Forslag til opgaver:

Rolle i forhold til eksisterende medlemmer

  • Uformel hjælp
  • Netværkstovholder
  • Kommunikationsrolle – ikke handle på Danske Torpares vegne, men videregive information om lokale, praktiske oplysninger fra de lokale myndigheder

Rolle i forhold til potentielle og nye medlemmer

  • Mentoren skal opsøge potentielle og nye medlemmer og hjælpe disse på plads i lokalområdet

Rolle i forhold til Danske Torpare

  • Repræsentere Danske Torpare over for medlemmer
  • Videregive oplysninger fra kommunen til Danske Torpare
  • På uformel vis udbrede kendskabet til Danske Torpare
  • Sørge for en stak Torpare Blade på turistkontorer, biblioteker m.m
  •  
print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter