Fritidshus på Ivö
Efter 22 år er den tid kommet hvor vi må sælge vores dejlige fritidshus på Ivö.
Ivö er en charmerende ø på 11 km2 i Ivösøen. Der er ca. 200 fastboende samt landbrug, fritidshuse og camping.
Huset er et rødt træhus fra 1971 på 55 m2. Det er praktisk indrettet med et stort køkken/alrum, to små soveværelser samt separat toilet og badeværelse. Der er også en minisauna. Der er godt med udenomsplads med en meget stor udestue, en gæstehytte med 4 køjer samt en stor garage/opbevaringsrum på godt 50 m2.
Huset ligger op til skoven på to sider.
Naturen på Ivö er dejlig og varieret med blandet nåle- og løvskov. Der er skovklædt klippelandskab mod nord, og øens højeste punkt er over 130 m over havet. Der er en del åbent land mod syd, med masser af muligheder for korte og lange ture i fred og ro. Der er fine muligheder for bær- og svampeplukning, og i søen kan man bade, sejle og fiske. Campingpladsen har en lille butik, gatukök og bådudlejning i sæsonen. Det er også populært at finde fossiler i det nedlagte kaolinbrud på nordspidsen, der nu er naturreservat.
Man kommer til Ivö med en gratis færge. Den sejler hvert 20. minut det meste af døgnet. Der er ca. 130 km fra Øresundsbroen til færgelejet. På nær de sidste 11 km kører man på motorvej.
Huset kan bruges hele året og opvarmes med el. Der indlagt vandværksvand. Huset er på lejet grund med billig leje, men der er også mulighed for at frikøbe grunden.
Salget varetages af Fastighetsbyrån Kristianstad (link til annonce).