Vandring i Sydsverige

DKK199.00

Sydsverige er for mange af os et yndet område til weekendture året rundt, og ikke kun de markerede ruter trækker.

Der er gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne i de store svenske skove, hvor søer og vandløb giver basis for unikke “bushcamps”, helt uforstyrret af andre og tæt ved vand til madlavning. Bogen handler om, hvordan du selv kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter enten på stierne eller udenfor eller som en kombination. Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser. Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal takle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur.

Om forfatteren:

René Ljunggren har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden.

12 på lager

X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter