fbpx

Corona: Sådan ser historikken for foreningens varetagelse af medlemmers interesser ud

Udgivet d. 12.03.2020, opdateret d. 21.11.2022

Under corona-pandemien i 2020/2021 var Danske Torpare løbende i dialog med danske og svenske myndigheder for dels at kunne vejlede vores medlemmer i overensstemmelse med gældende rejsevejledninger samt for at presse på for en åbning af grænsen til Sverige for danskere med hus ‘hinsidan’.

Orienter dig herunder, hvad Danske Torpare har gjort for at presse på for en løsning på vegne af foreningens medlemmer.

Dialog med danske og svenske myndigheder, 2022

Den 22. december 2020 lukkede Sverige den dansk-svenske grænse for at begrænse smittespredning af Covid-19. Danske Torpare har siden da løbende været i kontakt med både de danske og svenske myndigheder med henblik på at presse på for en løsning for danske torpare.

Se sagsforløbet herunder.

Februar 2022

Den 4. februar er der svar på vores henvendelse af den 4. januar til den danske udenrigsminister

Læs brevsvaret fra den danske Udenrigsminister Jeppe Kofod.

Januar 2022

Den 26. januar er der svar på vores henvendelse af den 4. januar til den svenske udenrigsminister

Læs svaret fra den svenske utrikeshandelsminister og minister med ansvar för nordiska frågor Anna Hallberg.

Den 4. januar rettede vi henvendelse til:

Dialog med danske og svenske myndigheder, 2021

April 2021

Den 28. april fik Danske Torpare svar på vores henvendelse til udenrigsminister Jeppe Kofod af den 23. marts

I svaret orienterer Jeppe Kofod om de retningslinjer, der nu er gældende for rejser til ødegårde i Sverige. Læs svaret her.

Den 13. april er der godt nyt om en lempelse i rejserestriktionerne for ødegårdsejere

Folketinget meldte den 13. april ud, at de var nået til enighed om en lempelse i rejserestriktionerne for ødegårdsejere, således at danske husejere i Sverige fra den 21. april kan besøge deres svenske huse uden at skulle gå i isolation ved hjemkomst til Danmark.

Danske Torpare er naturligvis meget glade for denne lempelse for ødegårdsejere, og det er glædeligt, at vi har vundet gehør for vores synspunkter, og at vi dermed får genindført den undtagelse for danske torpare, som vi havde i foråret 2020.

Marts 2021

Den 25. marts presser også Bertel Haarder på for en løsning for danske torpare

Danske Torpare har gennem hele perioden, hvor grænsen mellem Danmark og Sverige har været lukket, haft en god dialog med Bertel Haarder, dansk repræsentant i Grænsehindringsrådet under Nordisk Ministerråd, og han oplyser, at han i dag har stillet spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup om at fjerne kravet om op til 10 dages isolation ved hjemkomst fra Sverige.

Danske Torpare presser således på ad den vej for en lempelse i indrejsereglerne til Danmark.

Den 23. marts rettede vi atter henvendelse til udenrigsminister Jeppe Kofod:

Den 16. marts er der fornyet håb om en snarlig grænseåbning:

News Øresund bragte nyheden om, at den svenske sundhedsstyrelsen, Folkhälsomyndigheten, har anmodet den svenske regering om at henstille indrejseforbuddet fra bl.a. Danmark fra den 31. marts.

Den 16. marts holdt Riksdagen møde:

Mødet omhandlede grænsehindringer i Norden og den aktuelle situation i grænseregionen.

I denne anledning rettede vi henvendelse til:

  • Hans Wallmark (M)
  • Kjeld-Arne Ottosen (KD)
  • Arman Teimouri (L)

Den 9. marts rettede vi atter henvendelse til relevante ministre:

  • Justitsminister Nick Hækkerup med kopi til udenrigsminister Jeppe Kofod og minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen
  • Udenrigsminister Jeppe Kofod med kopi til justitsminister Nick Hækkerup og minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen.

Se udenrigsminister Jeppe Kofods svar fra d. 9. marts (på trods af, at der står d. 8. marts i brevet).

Den 8. marts svarede det svenske justitsministerium EU-Kommissionen:

Læs Justitiedepartementets svar på EU-Kommissionens henvendelse af den 22. februar her.

Februar 2021

Den 23. februar rettede SF spørgsmål til justitsministeren:

SF spurgte justitsministeren om muligheden for, at man som dansker kan tilse sit hus i Sverige, og han svarede, at han ville tage det op til drøftelse med sin svenske kollega.

Den 22. februar skrev EU-Kommissionen til den svenske regering ang. problematikkerne ved de svenske indrejserestriktioner:

EU-Kommissionen har stillet en række spørgsmål til flere lande, herunder Sverige og Danmark om de indførte grænseregler. De vedtagne grænselukninger og indrejseforbud er mere restriktive end hvad EU anbefaler. Læs henvendelsen her.

Den 17. februar fik vi svar på vores henvendelse til den svenske regering:

I svaret på vegne af den svenske udenrigsminister Ann Linde og indenrigsminister Mikael Damberg lød det bl.a.: ”Det finns i dagsläget inga planer på att införa något särskilt undantag för personer som har fritidshus i Sverige,” fulgt op af: ”Regeringen fortsätter dock att följa utvecklingen av smittläget noga, inte minst i våra nordiska grannländer, och överväger olika vägar framåt.Læs hele svaret på Danske Torpares henvendelse af den 5. februar her.

Danske Torpare er fortsat i dialog med Justitiedepartementet for at fremføre vores synspunkter og presse på ad den vej. Vores argumenter tages med videre til drøftelse med de svenske ministre, herunder med indenrigsminister Mikael Damberg. Også gennem Nordisk Råd og Grænsehindringsrådet presser vi på for en løsning.

Den 13. februar rykkede vi den svenske regering for svar:

En uge efter vores henvendelse til den svenske regering af den 5. februar, havde vi endnu ikke hørt tilbage, og vi rykkede derfor regeringen for svar.

Den 10. februar svarede Udenrigsministeriet på lovligheden af grænselukningen:

Som følge af grænselukningen mellem Danmark og Sverige, henvendte en del medlemmer sig til Danske Torpare med spørgsmål til, om en sådan grænselukning, der forhindrer borgernes ret til at tilgå deres ejendomme, er lovlig. Hertil svarede Udenrigsministeriet:

Det er korrekt, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (”opholdsdirektivet”), sikrer personer i EU-lande muligheden for at rejse til eller tage ophold i et andet EU-land end det, hvor vedkommende er statsborger.

Dog fastsætter opholdsdirektivet i artikel 27 også, at EU-lande har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed og ophold for personer fra EU-lande. En sådan begrænsning kan blandt andet ske under hensyn til den offentlige sundhed.

De eneste sygdomme, der kan begrunde EU-landes begrænsninger af den frie bevægelighed, er sygdomme, der er potentielt epidemiske, ifølge WHO, og andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme.

Det er således inden for rammerne af opholdsdirektivet muligt at begrænse retten til at færdes og opholde sig i andre EU-lande af hensyn til den offentlige sundhed.

Den 8. februar rettede vi henvendelse til:

Den 5. februar rettede vi henvendelse til:

Herudover Bertel Haarder, dansk repræsentant i Grænsehindringsrådet under Nordisk Ministerråd, som forsikrer om, at han vil spørge udviklingsministeren til sagen og muligvis også stille spørgsmål til justitsministeren i Folketinget.

Bertel Haarder uddyber yderligere: “Jeres anbringender vil også blive fremdraget, når Nordisk Råd nu skal drøfte, hvad vi kan lære af landenes manglende koordination af deres foranstaltninger og den svigtende tillid, det har afstedkommet hos pendlere, sommerhusejere m.fl.” Danske Torpare holder naturligvis dialogen med Bertel Haarder og følger op på sagen.

Den 4. februar forlængede den svenske regering indrejseforbuddet fra Danmark til den 31. marts:

Læs den svenske regerings forordningstekst fra den 4. februar her.

Januar 2021

Den 20. januar holdt Danske Torpare møde med ministeren for nordisk samarbejde:

Minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen og Danske Torpare holdt møde vedr. situationen med den grænselukningen, som har uheldige konsekvenser for mange danske torpare. Læs referat fra mødet her.

Den 14. januar rettede vi henvendelse til ministeren for nordisk samarbejde:

Forud for foreningens møde med minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen, sendte Danske Torpare et brev til ham. Læs det her.

Den 14. januar svarede svenske Justitiedepartementet på vores henvendelse:

Justitiedepartementet anerkender, at situationen med den lukkede grænse skaber udfordringer for mange danske torpare. “Vi är högst medvetna om Danske Torpare och jag kan försäkra dig om att era intressen är med i de diskussioner som förs när åtgärder och eventuella förändringar i bestämmelserna övervägs,” lyder det i svaret på Danske Torpares henvendelse, som kan læses i sin fulde længde her.

Den 14. januar er der nyt om grænselukningen

Den danske ambassade i Stockholm bekræfter over for Danske Torpare, at det nuværende indrejseforbud og grænselukningen mellem Danmark og Sverige, som først var meldt ud at vare til den 22. januar, nu gælder til den 31. januar.

Den 5. januar rettede vi henvendelse til den svenske ambassadør:

Danske Torpare rakte ud til den svenske ambassadør i København, Charlotte Wrangberg, for at appellere til, at danskere med hus i Sverige er i en anden kategori end den gruppe, man lukkede den svenske grænse for; nemlig dem der tog til Skåne for at shoppe, spise ude og nyde godt af andre oplevelser. Læs hele henvendelsen til Charlotte Wrangberg her.

Charlotte Wrangberg meddeler os, at hun vil gå videre med sagen til det svenske Justitiedepartementet.

Foruden henvendelsen til den svenske ambassadør, har Danske Torpare løbende siden grænselukningen og hen over jul og nytår været i kontakt med den danske ambassadør i Stockholm, Vibeke Rovsing Lauritzen. På baggrund af vores løbende henvendelser, har det danske udenrigsministerium taget kontakt til den svenske regering. Vi kan derfor bekræfte, at der fra dansk side er indgået dialog med de svenske myndigheder om de afklaringsproblemer, der er opstået i forbindelse med lukningen af grænsen mellem Danmark og Sverige.

Danske Torpare har også siden grænselukningen været i kontakt med flere dansk/svenske politikere, som presser på for en løsning, der tilgodeser torpare. Sekretariatet har drøftet sagen med Bertel Haarder, som vil tage sagen op i Grænsehindringsrådet og i Nordisk Råd. Vi har også været i kontakt med det svenske Justitiedepartementet og talt med kansliråd Oskar Jöberger.

Dialog med danske og svenske myndigheder, 2020

December 2020

Den 22. december svarer Justitiedepartementet på vores henvendelse

“I nuläget medges endast inresa för den som reser från Danmark och arbetar eller har ett fast boende i Sverige. Det är också den tolkningen som Polismyndigheten gör,” står der bl.a. i svaret på Danske Torpares henvendelse af den 21. december om mulighed for dispensation i indrejseforbuddet for danskere med hus i Sverige.

Den 21. december melder den svenske regering ud, at grænsen til Danmark lukkes

Danske Torpare har om aftenen den 21. december sendt en mail til udenrigsminister i Sverige Ann Linde med kopi til hhv. den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen, samt transportminister Benny Engelbrecht med henblik på at få en dispensation i indrejseforbuddet fra Danmark til Sverige for danskere med hus i Sverige.

Læs Danske Torpares bestyrelsesformand Kim Høghs reaktion på indrejseforbuddet i artiklen på TV 2 her.

Juni 2020

Svar fra Udenrigsministeriet den 11. juni

Ultimo maj modtog Danske Torpare et brev fra Erik Brøgger Rasmussen, direktør i Udenrigsministeriet for Organisation og Borgerservice, hvor han bl.a. skrev, at de nugældende rejserestriktioner – såfremt der kan findes en betryggende model, f.eks. regionalt – kan ophæves. Dette som følge af regeringens udmelding om fortsat rejserestriktion frem til den 31. august.

Vi hæftede os i udmeldingen særligt ved disse to elementer:

1. Muligheden for at identificere en betryggende model som udgangspunkt for en åbning mellem Danmark og Sverige, og

2. udsagnet om Øresundsregionen som geografi.

Derfor rettede vi henvendelse til udenrigsminister Jeppe Kofod primo juni, og det er der nu kommet en tilbagemelding på, som du kan læse her.

Danske Torpare følger op d. 2. juni

Danske Torpares bestyrelsesformand, Kim Høgh, fulgte tirsdag d. 2. juni op med endnu et brev til Udenrigsministeriet, denne gang til udenrigsminister Jeppe Kofod.

Læs brevet til udenrigsministeren her.

Maj 2020

Pressemødet d. 29. maj

Efter pressemødet d. 29. maj modtog Danske Torpare et brev fra Udenrigsministeriet med opfordring til at holde pinsen i Danmark.

Læs brevet fra Direktør i Udenrigsministeriet for Organisation og Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen, her.

Dette brev besvarer foreningens bestyrelsesformand Kim Høgh samme dag, og det kan du læse her.

Brev til danske torpare fra Kronobergs län

Länsstyrelsen og borgmestre i Kronobergs län er gået sammen om at skrive et fælles brev til alle fritidshusejere i länet.

Læs det her.

Den 19. maj er der svar fra Udenrigsministeriet på brev af d. 15. maj

Læs svaret her.

Brev til Udenrigsministeriet, 15. maj 

I et brev til Udenrigsministeriet, som Danske Torpare har sendt fredag den 15. maj, lyder appellen: “Set i lyset af de forskellige åbningsscenarier, vil vi bede ministeriet vurdere mulighederne for en udvidelse af de nødvendige formål i rejsevejledningen til Sverige, så vore medlemmer og andre i samme situation, kan tilse deres ejendomme (…)

Ønsket er, at regeringen overvejer, hvordan der i den gradvise genåbning af Danmark kan tages højde for danskere, der har hus i vores svenske naboland, som de gerne vil tilse uden at bryde med rejsevejledningerne.

Læs hele Danske Torpares brev til udenrigsminister Jeppe Kofod her.

Presse

Her kan du orientere dig om, i hvilke medier Danske Torpare har udtalt sig om corona-situationen og dens påvirkning og betydning for danske husejere i Sverige samt om foreningens arbejde for at varetage sine medlemmers interesser i en tid med hurtigt skiftende rejsevejledninger.

Marts 2021

Den 25. marts medvirker sekretariatschef Victoria Lindtner i Radio Kronoberg og ytrer foreningens glæde over, at mange af vores medlemmer nu kan tilse deres hus i Sverige.

Da det den 24. marts kom frem, at indrejseforbuddet til Sverige fra svensk side lempes fra og med den 31. marts, udtalte sekretariatschef Victoria Lindtner sig til DR 1 om foreningens pres på de danske myndigheder for også at lempe indrejsereglerne til Danmark. Også frivillig i Danske Torpare Karin Svensson og hendes mand Jens Ole Lund medvirkede i indslaget. Se med fra 17:22-19:45 i TV avisen kl. 18.30.

Også i TV 2 Lorry kunne man høre sekretariatschef Victoria Lindtner udtale sig om foreningens arbejde for at få indført en undtagelse i rejsevejledningen for danske torpare, som vi så det i foråret sidste år. Se med i nyhedsudsendelsen kl. 17.30 fra 00:35-01:32.

BT bragte ligeledes en artikel om foreningens arbejde for en lempelse i de danske indrejseregler for danske torpare.

Efter nyheden om, at Folkhälsomyndigheten den 16. marts har anmodet den svenske regering om at henstille det aktuelle indrejseforbud fra Danmark, har Annelise Randløv, frivillig i Danske Torpare og husejer i Kronobergs län, udtalt sig til TV 2 Lorry om håbet om et snarligt gensyn med torpet.

News Øresund bragte den 11. marts et interview med medlem og frivillig i Danske Torpare Karin Svensson om det at have hus i Sverige, særligt under corona-pandemien.

Februar 2021

SVT Nyheter har interviewet Bjørn Donnis, bestyrelsesmedlem og hus i Hallands län, om situationen. Hør hans udtalelser til SVT Halland, som blev bragt den 26. februar.

Den 25. februar talte Annelise Randløv, medlem af Danske Torpare, frivillig i sekretariatet og hus i Kronobergs län, med TV 2 Lorry om indrejseforbuddet til Sverige. Se med i aftenens udsendelse fra 01:10-2:30.

Tidligere på dagen havde Annelise Randløv også givet interview til SVT Nyheter.

Den 24. februar udtalte Danske Torpares sekretariatschef Victoria Lindtner sig til TV2 Nyheder om den svenske grænselukning og om den situation, som mange danskere med hus i Sverige står i lige nu.

Svenske SVT udgav samme dag en artikel, hvor en rapporter fra mediet talte med Karin Svensson, medlem af Danske Torpare, frivillig i sekretariatet og hus i Skånes län, og besøgte hendes hus i Skåne.

Den 19. februar bragte News Øresund et interview med sekretariatschef Victoria Lindtner, hvor grænselukningens konsekvenser og ønsker for grænseregler belyses.

Den 16. februar medvirkede Danske Torpares sekretariatschef Victoria Lindtner i et indslag på svenske TV 4. Se det her.

Januar 2021

Lyt til sekretariatschef Victoria Lindtner, som den 21. januar forklarer om medlemmernes situation i forbindelse med grænselukningen på svenske P4 Halland her.

Den 21. januar bragte Laholms Tidning en artikel om situationen for danske husejere i Sverige. Også her udtalte sekretariatschef Victoria Lindtner sig om foreningens medlemmer, der befinder sig i en vanskelig situation: “Vi har de som håller på att bygga eller renovera eller de som inte hunnit höja värmen och frostsäkrat sina hus inför vintern. Då kommer frågor om vad som gäller till exempel med försäkringar. Vi har de som sålt huset men inte kan städa eller hämta sina ägodelar och vi har också många som har djur i Sverige. Det finns hur många exempel som helst.

Læs Danske Torpares bestyrelsesformand Kim Høghs reaktion på indrejseforbuddet indført af den svenske regering pr. den 22. december 2020 i artiklen fra samme dag på TV 2 her.

Juni 2020

I Politiken kunne man den 18. juni 2020 læse om, at Danske Torpare var kommet igennem med en løsning for danske husjere i Sverige, så de igen kunne tilse deres huse uden at bryde med dagældende rejsevejledning.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter