fbpx

Deltag i kampagnen “Dig i centrum”

(31.08.2023)

I ”min konto” på Danske Torpares hjemmeside er der mulighed for, at I som medlemmer kan indtaste oplysninger om jeres bopælsadresse i Sverige samt jeres netværksinteresser.

Det har en del af jer allerede gjort.

Når vi skal skræddersy aktiviteter, der rammer jeres behov klokkerent, har vi dog brug for, at endnu flere af jer logger ind på ’min konto’ og krydser af i netværksinteresser samt oplyser jeres adresse i Sverige.

  • Med jeres adresseoplysninger kan vi initiere lokale netværk og fællesskabsdannelse
  • Med oplysninger om netværksinteresse kan vi skræddersy mere relevante arrangementer.

Vi beder om jeres oplysninger, fordi vi ved, det virker, når vi har dem!

Vi har nemlig allerede forsøgt os i to aktiviteter i foråret 2023: Indbydelse til kommunemøde i Ljungby, og afvikling af biodiversitetswebinar. I begge tilfælde fandt vi oplysninger i systemet om bopæl i Sverige, og interesser, som medlemmerne har givet os lov til at bruge. Og i begge tilfælde var virkningen mærkbar: Stor tilmelding og stor tilfredshed hos modtagerne af vores invitationer.

Derfor håber vi, du er frisk på at deltage i  ’Dig i centrum’.

Fra d. 24. august til d. 26. oktober indhenter vi oplysninger fra jer. Det sker i fuld overensstemmelse med persondatalovgivningen (GDPR), og ikke mindst i forhold til hvad I, som medlemmer, giver os lov til.

Indsatsen tager dig max. 3 minutter.
Og vi ser frem til gennem din deltagelse at øge tilslutningen til de aktiviteter, vi gennemfører, og skabe større tilfredshed blandt vores medlemmer.

Easy Peasy – Sådan deltager du:

  • Log ind på vores hjemmeside: torpare.dk
  • Klik på ‘Min konto’ øverst i højre hjørne
  • I din medlemsprofil scroll ned til kasse med ‘Svensk adresse’
  • Indføj din svenske adresse
  • Klik på ‘Gem’
  • Scroll ned til rød bjælke med overskriften ‘Netværk’
  • Klik af i det netværk du vil være medlem af – hvis du ønsker det
  • Klik på ‘Gem’
  • Log ud af din profil.
Tusinde tak for din tid:-) 
print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter