Færger

Som medlem af Danske Torpare kan du spare penge på overfarten mellem Danmark og Sverige.

ForSea Ferries/Øresundslinjen

Navneskift til Øresundslinjen
ForSea har i oktober 2023 skiftet navn til Øresundslinjen, da ForSea er blevet opkøbt af Molslinjen. Molslinjen forventer, at hele rebrandingen samt ny maling og logo på alle færger vil være gennemført i løbet af 2025. Læs mere om navneændringen i Molslinjens pressemeddelelse eller på Øresundslinjens hjemmeside. Rabatten fungerer stadig på samme måde.

Øresundslinjen (tidl. ForSea Ferries) (Helsingør-Helsingborg)
Tag færgen mellem Helsingør-Helsingborg og opnå rabat på overfarten med et 10- eller 20-turs færgekort*.

* Gælder personbil på maks. 6 meter og med maks. 9 personer.

Medlemspriser gældende fra 2023 (opdateret 1. juni 2023)

  • 10-turs færgekort (9% besparelse)Medlemspris 2.311,00 kr. (normalpris 2.540 kr.).
  • 20-turs færgekort (13% besparelse)Medlemspris 3.584,00 kr. (normalpris 4.120 kr.).

Rabatordningen gælder kun Danske Torpares medlemmer, og vi tager forbehold for prisændringer fra Øresundslinjen.

Her køber du færgekort
Siden 1. juni 2023 har medlemmer af Danske Torpare skulle købe deres Torparekort online. De tidligere rabatkort (plastikkort) kan anvendes til de er opbrugt.

Ellers gælder samme vilkår.

Se Øresundslinjens hjemmeside oresundslinjen.dk/torpare for al information om, hvordan du køber dit nye kort.

Medlemmer af Danske Torpare skal bruge en rabatkode for at få rabatten.

(Klik her for at få rabatkoden. Det kræver login)

Gem kvitteringen
Husk at gemme din kvittering for køb af 10- eller 20-turs færgekort. Gør dig altid bekendt med betingelserne for et mistet 10- eller 20-turs færgekort på Øresundslinjens hjemmeside. Rabatkort – refundering af rabatkort på deres hjemmeside her.

Færgekortets gyldighed
Færgekortet er gyldigt i 12 måneder fra ibrugtagning. Bemærk dog, at færgekortet ifølge Øresundslinjens betingelser skal tages i brug inden for 1 måned fra købet er gennemført.

Tag traileren med gratis
Medlemmer af Danske Torpare kan gratis medtage almindelig* trailer alle dage med check-in i tidsrummet 18.00-06.00 i perioden 1. januar 2023 til 31. maj og igen fra d. 1. september til d. 31. december 2023.
Ordningen gælder dog kun, når du tager færgen med dit 10- eller 20-turs færgekort og kan fremvise gyldigt medlemskort af Danske Torpare.

Du skal benytte den manuelle kasse i færgehavnen for at  medbringe en trailer gratis i henhold til trailerforordningen.

* Trailer og bil må til sammen maks. være 14 meter lang, og traileren må højst være 205 cm høj. Trailer-ordningen gælder ikke bådtrailer, hestetrailer, campingvogn, bus eller lastbil. Er den samlede længde mere end 14 meter, skal du betale herfor.  

Bemærk, at sejlturen skal påbegyndes efter kl. 18.00 og inden kl. 06.00 for at gøre brug af ordningen, og at det først er muligt at købe billetten efter kl. 18.00 i billetlugen.

Udenfor for gratisperioden er der ikke torpare-rabat på traileren.

Hvis du stadig har det gamle fysiske klippekort, kan du dog klippe to gange på kortet. Har du et nyt digitalt rabatkort skal du henvende dig i lugen og betale for din trailer. Dette gælder også, hvis din bil og almindelige trailer samlet er længere end 14 meter.

Generelle betingelser for refundering af rabatkort

Vil du læse mere om Øresundslinjens betingelser for at få refunderet dit 10- eller 20-turs kort, kan du læse mere på deres hjemmeside under Rabatkort – refundering af rabatkort på deres hjemmeside her.

Hold dig opdateret på sejlplaner mm via Molslinjens app

Stena Line

STENA LINE (Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Halmstad)
Rejs med Stena Line til Sverige og få 20% rabat på ruterne Frederikshavn – Göteborg & Grenå – Halmstad. Rabatten opnår du, når du er når du er medlem af Danske Torpare.

Tag din STORE trailer med over Kattegat
Har du brug for at have din trailer med på overfarten, er der også penge at spare her. Som medlem af Danske Torpare får du nemlig op til 20 % rabat på din trailer-billet*. Rabatten på traileren følger den rabat, du får på dine billetter.

* Gælder for trailere på max 4 x 12 meter.

Book billetter med Stena Line her og få op til 20 % rabat (kræver login).

Medbring dit pas, når du rejser med Stena Line
Stena Line kræver gyldigt pas med MRZ-kode for rejser imellem Danmark og Sverige. Nordiske borgere kan også bruge et kørekort udstedt i et nordisk land. Begge former for ID skal fremvises i fysisk form, da digitalt pas og kørekort kun er gældende i Danmark. Dette gælder for alle rejsende imellem Danmark og Sverige.
ID skal fremvises i forbindelse med check-in. Uden et gyldigt pas eller kørekort kan man ikke rejse.
Børn under 16 år, som rejser sammen med sine forældre, er undtaget.

Bemærk!
Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser med rabat og vi opfordrer derfor til at bestille i god tid. 

Pr. 01.01.2024 gælder følgende:

  • 20% fra 01.01.2024 til 30.06.2024 & fra 01.08.2024 til 31.12.2024.
  • 10% fra 01.07.2024 til 31.07.2024
  • Bookingperiode: 16.11.2023 – 31.12.2024
  • Rejseperiode: 16.11.2023 – 31.12.2024

Vilkår og Betingelser

  • Rabatten gælder på Economy, Flexi og Premium for passagerer, biler, campingvogne, trailere og motorcykler på ruterne ovenfor og er afhængig af tilgængelighed.
  • Der gives ikke rabat på passager- og miljøafgifter, kahytter, forplejning og andet tilkøb. Den angivne billetpris er inklusive alle gebyrer og afgifter, hvor det er relevant.
  • Eventuelle rabatter er baseret på billetprisen før der pålægges gebyrer og afgifter.
  • Rabatten gælder kun for online bookinger.
  • Dette tilbud er ikke gyldigt i forbindelse med andre tilbud, rabat eller kampagner og kan ikke gøres krav på efter booking.