fbpx

Må VVS’eren tilslutte elvandvarmeren?

Udgivet den 13.02.2019, senest opdateret 28.07.2020

Sverige har fået ny lov om, hvilke firmaer der har lov til at lave el-installationer. For danske husejere i Sverige giver det en større garanti for, at installationerne er sikre og veludførte, fordi de godkendte firmaer vil blive underlagt større kontrol fra myndighederne.

Det betyder også, at ens sædvanlige håndværker måske ikke længere må udføre mindre el-installationer, hvis firmaet ikke har en el-installatør ansat. En almindelig vvs’er må for eksempel ikke tilslutte elvandvarmeren eller cirkulationspumpen, medmindre den har stikprop.

Da Danske Torpare nævnte dette i et nyhedsbrev, modtog foreningen flere spørgsmål om, hvorvidt solceller er omfattet af reglerne. Elsäkerhetsverket oplyser, at når det drejer sig om solceller og batterier og effekten overskrider 200 VA, så tæller den som en stærkstrømsanlægning. I praksis er 200 VA det samme som 200 W.

På Elsäkerhetsverkets hjemmeside kan man tjekke, hvilke firmaer der er godkendt til at lave el.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter