fbpx

Nyt indekstal for ejendomsværdiskat i 2023

Den svenske statistikmyndighed SCB har netop offentliggjort det opdaterede fastighetsprisindex, som viser udviklingen i salgspriser på bl.a. fritidsejendomme. Fastighetsprisindexet har den særlige interesse for os, at det anvendes ved beregningen af grundlaget for danske ejendomsværdiskat (som jo også skal betales for ejendom i udlandet).

Vi har indsat det nye indekstal for 2023, som for fritidsejendomme er 1065, i vores særlige Beregningsmodel, som findes i skatteafsnittet på foreningens internetportal. Hermed kan medlemmer, der har anskaffet svensk ejendom i 2023, udføre en korrekt beregning af de værdier, der skal selvangives i rubrikker 213 og 214 i den danske årsopgørelse.

Indekstallet har ingen betydning for anskaffelser før 2023 og heller ikke for anskaffelser i 2024, hvor der gælder helt nye skatteregler.

Klik på denne knap for at komme til beregningsmodellen:

Gå til Beregningsmodel
print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter