Den 15. maj er i Sverige kendt som kardemummabullens dag. Vi håber du vil fejre dagen med os, ved at give dig i kast med denne simple opskrift på virkelig saftige og velsmagende boller med masser af kardemommesmag.
Kardemummabullar-traditionen i Sverige har rødder tilbage til midten af det 20. århundrede. Den moderne opskrift på kardemummabullar og traditionen om at spise dem som en del af ’fika’, stammer fra 1950’erne og 1960’erne. Disse lækre og krydrede bagværk er nu en meget elsket del af svensk kultur og bagværkstradition.
Bollerne pensles med sukkerlage efter bagning i stedet for sammenpisket æg.
Cirka 25 STK
OVN: 225 grader, varmluft 200 grader
INGREDIENSER
DEJ:
50 g gær
5 dl mælk
1 1/2 dl sukker
14 dl (840 g) hvedemel
2 tsk friskkværnet kardemomme
1/2 tsk salt
150 g stuetemperatur smør
FYLD:
125 g stuetemperatur smør
3/4 dl sukker
1 1/2 spsk friskkværnet kardemomme
1 tsk salt
SUKKERLAGE:
1 dl sukker
1 dl vand
KARDEMOMMESUKKER:
1 spsk friskkværnet kardemomme
1 1/2 spsk sukker
FREMGANGSMÅDE:
DEJ:
- Smuldr gæren i en dejskål, hæld mælken over (lunken hvis du vil have dejen til at hæve hurtigt, ellers kold) og rør til gæren er opløst.
- Bland de tørre ingredienser og hæld det hele i dejskålen. Tryk også det bløde smør ned. Arbejd sammen til en dej og ælt den grundigt, gerne 5-10 minutter i en røremaskine eller i hånden. Lad dejen hæve tildækket i mindst 40 minutter.
FYLD:
- Rør alle ingredienserne til fyldet sammen.
- Rul dejen ud til en stor firkant, ca. 2-3 mm tyk, på en let meldrysset bordplade. Føles det nemmere at håndtere et mindre stykke dej, kan du dele dejen i to og rulle et stykke ud ad gangen.
- Smør fyldet på. Fold dejen i et såkaldt tredobbelt lag. Først folder du en tredjedel om, og derefter folder du den anden tredjedel oven på den første. Skær dejen i strimler, ca 2 cm brede.
- Vrid dejstrimlerne og sno dem sammen til en bold. Læg bollerne med jævne mellemrum på bageplader med bagepapir og lad dem hæve tildækket i cirka 40 minutter.
SUKKERLAGE
- Kog sukker og vand op i en lille gryde. Lad det koge i 1-2 minutter og tag derefter gryden af varmen. Lad det køle lidt af.
- Bag bollerne midt i ovnen i 8-10 minutter eller indtil de er gyldenbrune.
- Pensl dem med sukkerlagen, når de kommer ud af ovnen og drys med kardemommesukker
Spis umiddelbart efter nedkøling eller frys dem ned. De bliver nemt kedelige af at stå på bordet, i skabet eller køleskabet.
Velbekomme!
Find denne og endnu flere lækre svenske opskrifter i kogebogen ”Sju Sorters Kakor”, som kan findes i vores webshop her.