Den svenske fastelavnsbolle med marcipan, fløde og låg kan spores tilbage til 1689, da den dengang kaldtes for ”hetvägg”. I dag er den bedre kendt under navnet ”semla”. Semlor går aldrig helt af mode, og hvert år til fastelavn kan de findes til høje priser hos de hippeste bagere både i Danmark og Sverige. Når vejret inviterer til fastelavn indendørs i torpet, er semlor perfekte hyggespredere.
Her er en opskrift, så du kan lave dine egne semlor:
Del gerne resultatet med os ved at tagge jeres opslag med @dansketorpare på Facebook eller Instagram
Opskrift på 10 stk.
Ingredienser:
– 25 gram frisk gær
– 2.5 dl sødmælk
– 75 gram smør
– 10 smuttede mandler
– 4 spiseskefulde sukker
– 1 teskefuld stødt kardemomme
– 550 gram hvedemel
– 0.5 æg (M/L), hele
Pensling:
– 0.5 æg (M/L), hele
Fyld:
– 175 gram ren rå marcipan
– 10 spiseskefulde sødmælk
Topping:
– 2 dl piskefløde
– 1 teskefuld sukker
– 3 spiseskefulde flormelis
Fremgangsmåde
- Smuldr gæren i en skål og rør det med en sjat af mælken.
- Smelt smørret og tilsæt resten af mælken. Væsken skal være ca. 38 grader varm, hvorpå den blandes med det opløste gær.
- Blend mandlerne til mel. Tilsæt mandelmel, sukker, kardemomme, og halvdelen af melet i nævnte rækkefølge.
- Bland det sammen og rør derefter det halve æg i. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt, indtil dejen er jævn, blank, og ikke klistrer.
- Strø lidt mel på dejen, dæk til med et rent viskestykke, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. en time eller indtil dobbelt størrelse.
- Ælt dejen på en let melet bordplade, indtil den er smidig og jævn. Del den i otte eller ti lige store stykker og form hvert stykke til en rund bolle.
- Læg bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i 30-40 minutter.
- Pensl bollerne med æg. Sæt dem i en forvarmet ovn ved 225 grader C i 10-12 minutter, indtil de er gyldenbrune og lyder hult, når du banker på dem i bunden. Lad bollerne køle af.
Fyld og Topping:
- Skær marcipanen i små stykker. Skær trekantede låg af bollerne og grav noget af indmaden ud med en teske.
- Mos indmad og marcipan sammen med en gaffel og tilsæt mælken lidt ad gangen, indtil blandingen har en cremet konsistens. Fordel fyldet i bollerne.
- Pisk fløde og sukker til tykt flødeskum. Læg eller sprøjt det oven på fyldet.
- Placer et låg på hver bolle og si flormelis over dem, indtil alle låg er dækket af pudder.
Tips:
– Ved brug af økologisk mel, vær sparsom med melet, da det absorberer mere væde end konventionelt dyrket mel.
– Si melet i stedet for at hælde det direkte fra målebægeret for bedre hæveevne og luftige boller.
– Hvis bollerne er til mindre børn eller som dessert, lav 10 boller i stedet for 8. 10 mandler vejer ca. 15 g, svarende til 1.5 spiseskefulde mandelmel.
Opskriften er lånt fra Alletiders Kogebog