Opvarmning og el
Varmepumper
Af Bjørn Donnis, senest opdateret april 2019
Varmepumper til opvarmning af torpet! Hvorfor – eller hvorfor ikke?
Her omtales nogle af de muligheder og begrænsninger, der er ved anvendelsen af varmepumper til opvarmning af fritidshuse i Sverige. Primært omtales luft‐luft varmepumper. De gældende regler for installation omtales også.
Gennem de senere år er varmepumpesystemer blevet en populær opvarmningsform i fritidshuse, bl.a. fremmet af et udbud af prismæssigt ganske overkommelige anlæg i byggemarkeder o.l.
Der er mange fristende egenskaber ved at montere en sådan – men desværre også masser af muligheder for at blive skuffet.
Nedenfor forsøges at gå lidt dybere end de meget ”anprisende” annoncetekster for at klæde os bedre på til at vælge, om det er en relevant mulighed for den enkelte.