fbpx
Наши партнеры

Gode råd om husets teknik – især før køb

Udgivet den 11.09.2018, senest opdateret 27.03.2019

Af Danske Torpares formand for teknisk rådgivning Bjørn Donnis. Sidst opdateret marts 2015.

Informationen her er tilgængelig for alle, og er tænkt som en generel gennemgang af centrale overvejelser du som køber kan gøre dig for at finde lige netop det svenske hus du drømmer om. Alle punkter råder vi derfor alle kommende ødegårdsejere til at tage stilling til INDEN køb.

Information til kommende danske ødegårdsejere

Hvor ens det svenske og det danske samfund end synes, så oplever vi, der færdes i begge lande, dog nogle overraskelser. En del af disse forskelle kan forårsage store ærgrelser og udgifter, hvis man ikke er opmærksom på dem i rette tid.Ved køb af hus er alle interesseret i beliggenhed, husets stand, om der er støj fra motorveje eller jernbaner og meget andet. Men fordi danske huse sjældent mangler vandforsyning, kloak og elforsyning, er der nogle emner, der ofte overses. Nedenfor prøver vi at trække nogle af disse forskelle og deres økonomiske betydning frem.

Vand på torpet

De huse, vi danskere efterspørger som fritidshuse i Sverige, vil ofte ligge så afsides, at de har vandforsyningen fra egen brønd eller boring.

Hvis man er på vej til at blive ejer af egen vandforsyning, er der to store spørgsmål, man bør overveje: Er der vand hele året, og er vandet af god kvalitet, både mht. udseende, smag og lugt, og endnu vigtigere sundhedsmæssigt. Desværre er forsikringer som ”brønden er aldrig løbet tør”, ”vi har fint vand og er aldrig blevet syge”, intet værd.

Et aftappet glas vand kan selvfølgelig være så ringe mht. udseende, lugt eller smag, at man umiddelbart bliver forbeholden. Men vandet kan sagtens være af ringe kvalitet og måske endda farligt for din helse uden at lugte grimt.

Udtalelser om, at ”der er vand hele året, man skal bare ikke bruge for meget sidst på sommeren”, betyder reelt, at brønden ikke giver vand nok.

“En velfungerende brønd løber ikke tør, selvom man ikke sparer på vandet, så længe man ikke fylder pool eller vander marker.”

”Fejlene” ved vandkvaliteten falder i to store grupper: Den første gruppe er fejl, der skyldes ”naturen”, såsom jern i vandet, ildelugtende svovlbrinte, surt vand (der ikke smager surt) som opløser tungmetaller fra klippe og rør og korroderer installationerne og meget andet.

Disse fejl kan med i større eller mindre grad afhjælpes ved at montere filtre eller ved at kalke vandet. Det står der meget mere om i ”Vand på torpet.” Den anden familie af fejl skyldes, at der kommer vand fra jordoverfladen eller fra de øverste lag jord ned i brønden, uden at det først er sivet langsomt gennem 3-4-5 meter jord. Sådant vand vil være karakteriseret af et højt indhold af bakterier – først og fremmest relativt uskadelige jordbakterier, men desværre evt. også af bakterier fra dyrs afføring.

Eget vand vil komme fra en af to typer brønde: en ”gravet brønd” – det klassiske knap 1 meter i diameter 5-8 meter dybe ”hul” – eller en ”boret brønd”, der uden for det sydvestlige Skåne typisk går 40-70-100 meter ned i klippen.

Alt andet lige er en boring/”borrad brunn” mere sikker mht. sandsynlighed for godt og rigeligt vand. Da anlæg af en boret brønd typisk koster fra SEK 50.000 og op mod 100.000 (2014), bør et hus med gravet brønd være tilsvarende billigere at købe end et tilsvarende hus med boret brønd.

Inden køb af et hus, så se brønden – og se ned i brønden, med mindre det er en moderne boring. En moderne boring har et stålrør, der stikker 30-50 cm op over jorden og afsluttes med en speciel metalhætte. Boringen bør – for at være de 50.000 kr. værd, have en pumpe stående i bunden af borehullet! Boringer, hvor borerøret slutter nede i et ”hul”, dækket af et brøndlåg, er ikke af dagens standard.

En gravet brønd bør have toppen 10-20 cm eller mere over jordoverfladen. Låget bør slutte ”knivtæt” til øverste brøndring, og låget bør være absolut tæt. (”Knivtæt” = man må ikke kunne presse et knivsblad ind mellem låg og brøndring eller gennem revner i øvrigt.) Man bør bede om at få lov at se ned i en gravet brønd (medbring en god lommelygte)! – også selvom betonlåget er tungt. Brønden bør være opført af betonringe. ”Stensatte” (kampestensmurede) brønde giver sjældent mikrobiologisk rent vand. Betonringene bør se rene ud (som frisk beton) indvendigt ned til lidt over vandoverfladen og være uden tegn på, at der løber vand ned ad indersiden. Siderne, nede hvor der til tider er vådt, må gerne være rustfarvede eller evt. sorte. Der må ikke være grønne alger eller lignende. Man bør ikke kunne se mere end en enkelt snegl eller nogle få ørentvister – helst ikke liv eller afdøde kræ – overhovedet.

I den udstrækning, man kan se ned i vandet (normalt ser det helt sort ud på grund af lysforholdene), bør det se rent ud.

Man spørger naturligvis til en evt. vandanalyse. Hvis vandet er bedømt til at være ”otjänligt” eller ”tjänligt med anmärkning” ved analysen, er der basis for en prisreduktion.

Men en gammel vandanalyse er ingen garanti – og det er en ny såmænd heller ikke, når man ikke ved, hvordan prøven er taget.

Dels er der selvfølgelig muligheden for simpelt, regulært snyd. Men der er også andre muligheder for bevidst eller ubevidst snyd:

  • man bruger mange kubikmeter vand umiddelbart før prøven tages, hvorved mange brønde giver rimeligt vand, eller
  • vandprøven tages fra en brønd, der i det store og hele ikke har været benyttet det sidste år. En sådan brønd vil, hvis den ikke er meget perfekt, ofte have ret dårligt vand. Denne dårlige vandkvalitet kan man ofte rette op på ved blot at benytte brønden mere og oftere.

Når du en dag har købt et hus med egen vandforsyning BØR du få foretaget en vandanalyse.

Som medlem af Danske Torpare får du en betydelig rabat hos den største kæde af vandanalyselaboratorier.

Se under medlemsfordele.

Eget afløb

I modsætning til vandforsyningen, så interesserer myndighederne sig intenst for husets afløbsinstallation. Man må ikke udføre nogen form for afløb af spildevand uden en tilladelse til netop det projekt, man vil anlægge.

Sælger skal kunne fremvise tilladelsen. Kan sælger ikke det, kan man selv kontakte kommunen med oplysningen om ejendommens ”fastighetsbeteckning” (den der er i stil med ”Torparebygd 34:12”) og bede om at få at vide, hvilke tilladelser til hvilke typer afløb, der er registreret hvornår. Normalt bliver man behandlet meget venligt og hjælpsomt af personalet ved denne type henvendelser. Til gengæld kan man ikke forvente megen hjælp fra den svenske ejendomsmægler. Afklaring af sådanne spørgsmål er ikke en del af salgsopgaven, mener man i Sverige.

Ved samme lejlighed bør man forespørge, om der er foretaget ”inventering” for nylig. ”Inventeringen” er en registreringsproces, kommunerne bør have foretaget i årene efter ca. 2006, hvor man for hver ejendom sammenholder de faktiske afløbsforhold med, hvad der er givet tilladelse til, samt yderligere foretage en nybedømmelse af, om den foreliggende afløbsinstallation er tidssvarende.

Kommunen har fuld ret til at beordre en eksisterende afløbsinstallation med behørige tilladelser ændret, hvis man finder, at installationen i dag er urimeligt belastende forureningsmæssig! Hvis ikke sælger garanterer, at afløbsinstallationen er udført med behørige tilladelser, og man i stedet blot får at vide, at anlægget er ”inventeret”, eller at ”det ser OK ud”, bør man være meget tilbageholdende med at købe ejendommen og sikre sig hjælp fra en advokat. Til gengæld kan sælger naturligvis ikke garantere for, at installationen godkendes ved en fremtidig inventering.

Tidssvarende afløbsinstallationer i dag er mindst trekammarbrunn med infiltration eller evt. markbädd eller, som alternativ, en sluten tank.

Alt hvad der er mere primitivt end ovenstående, må man forvente, at myndighederne før eller siden – og snarere før – ønsker ændret. Og selv ved de ovennævnte løsninger kan man risikere at skulle argumentere kraftigt for, at netop disse løsninger er velegnede og tilstrækkelige.

Mange flere detaljer og mere ammunition til snak med myndighederne finder du i Eget afløb.

El i huset

Umiddelbart er der tre problematiske og diskutable udtalelser, man kan møde vedr. elektricitetsforsyning i forbindelse med et huskøb:

  • Der er ikke elektricitet, og det vil koste en formue at få ført frem!
  • Der er ikke elektricitet indlagt, men jeg kan se en elmast tæt på, så det kan vel ikke koste ret meget at få indlagt el.
  • Der er ikke elektricitet indlagt, men det klarer du med et par solceller og en akkumulator.

Der er ikke elektricitet, og det vil koste en formue at få ført frem!
Dette er formentlig fuldstændigt korrekt, men forholdene kan have ændret sig gennem årene – og måske er det, sælgeren synes er en formue, ikke så slemt efter din opfattelse. Grundlæggende koster det i størrelsesorden SEK 20 000 at blive tilsluttet elnettet, hvis der er elmaster med ledig kapacitet inden for 40-80 meter. Hertil kommer selve installationerne i huset. Problemet opstår, hvis der er mere end de 40-80 meter til elnet med overskudskapacitet! Du skal betale hele prisen for at få ført kabel frem til huset, og hvis der er længere end 500-600 meter, skal du have sat en ny transformatorstation op (i en mast) – den skal du også betale. Alene et 230 V kabel hængt op i master (den billigste løsning) koster i størrelsesorden 100 SEK/meter!

Dog er det sådan, at i hvert fald selskabet e.on har indført nogle ”skabelon-priser”, så her kan man slippe lidt billigere.

Der står lidt mere om situationen i ”El i huset”, der kræver indlogning, men grundlæggende er rådet: har du fundet alle tiders sted – uden el – så få undersøgt, hvad det i dag faktisk koster at få indlagt el. Du kan prøve at kontakte elnet-selskabet i området, men det er meget sandsynligt, at de vil bede dig om at kontakte en el-installatør.

Der er ikke elektricitet, men jeg kan se en elmast tæt på, så det kan vel ikke koste ret meget at få indlagt el. Der kan sagtens stå en elmast, der ikke har overskudskapacitet på kablerne! I så fald skal du også betale for at få forøget kabelstørrelsen (eller hængt et ekstra op) frem til den mast, du ser. Du er nødt til at kontakte elnet-selskabet (se ovenfor); det er næppe noget, du, ejendomsmægleren eller sælgeren kan gætte eller har nogen særlig viden om.

Der er ikke elektricitet indlagt, men det klarer du med et par solceller og en akkumulator.
Man kan rigtig meget med solceller, små vindmøller, brændselsceller og generatorer – og en masse akkumulatorer. Men under alle omstændigheder er det dyrt i anlæg. For det andet kan solceller og vindmølle samt akkumulatorer ikke levere en ”normal” mængde strøm, uden du skal investere mange 100 000 kr. Du kan ikke få strøm nok til at drive et komfur eller til at få elvarme. Selv en støvsuger, en kaffemaskine eller vandpumpen kræver et temmelig stort anlæg og/eller speciel vandpumpe og støvsuger. Hvis man ønsker egen strøm til mere end et par lamper, bør man alvorligt overveje at bygge et såkaldt hybridanlæg, hvor solcellernes og akkumulatorernes 12 V jævnstrøm omdannes til 230 V vekselstrøm, før det sendes rundt i huset. Denne type anlæg omtales udførligt i ”El i huset”.

Ildsteder og skorsten

Den vigtigste advarsel er, at ildsteder og skorsten skal være godkendt af skorstensfejeren, ellers må de ikke benyttes – og væsentligere: det er måske livsfarligt at anvende dem. Se mere under ildsteder og skorsten, men kort: skorstensfejeren skal kende ejendommen og have godkendt alle ildsteder og skorstene inden for de seneste år. Hvis ikke dette er tilfældet, bør man have det indføjet som en betingelse for, at købet træder i kraft. Dette bør man gøre, også selvom det forlanges, at man selv betaler de 1000-2000 SEK for eftersynet. Det kan være ganske kostbart af få renoveret en skorsten!

Varmepumper

Mange torpare føler sig fristede til at montere de kendte, ganske billige luft-luft varmepumper til kombineret opvarmning og afkøling af det svenske fritidshus. Ofte med den bagtanke at holde huset frostfrit for en lavere udgift end ved normal opvarmning. Det er absolut en mulighed, men der er forhold, der gør, at det ikke er helt så enkelt, som man umiddelbart kunne forestille sig – læs mere i afsnittet om varmepumper, inden du køber et hus, der har en luft-luft varmepumpe som den primære varmekilde.

Læs også vores overordnede guide til, hvad du skal overveje inden du køber hus i Sverige.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter