fbpx
Наши партнеры

Når ejerforholdene ændres grundet skilsmisse

Når det ikke længere er så yndigt at følges ad. Foreningens advokat, Lars Holm Rasmussen, behandler her situationen når et ægtepar skal skilles. Overskriften er lånt fra en vejledning, som udgives af Advokatsamfundet i Danmark til gifte folk, der overvejer separation eller skilsmisse. Vejledningen giver en bred orientering om de centrale problemstillinger og kan hentes via advokatsamfundets hjemmeside (www.advokatsamfundet.dk ) Beslutningen om, hvem der fremover skal eje den svenske ejendom, hører hjemme blandt de punkter, der skal tænkes over ved det økonomiske opgør. At ejendommen ligger i udlandet, ændrer ikke på, at dens fremtid skal afgøres på samme måde, som man gør med ejerbolig i Danmark. Langt de fleste ægtefæller, der er under opbrud fra forholdet, finder selv en løsning gennem egen forhandling og ender med at nedskrive deres aftale i et mere eller mindre formelt dokument. Medvirker der advokat(er) i sagen, samles alle vilkår og aftaler som regel i en bodelingsoverenskomst, som ægtefællerne underskriver. Som på andre af de områder, der angår familiejura, er spørgsmålet ofte, om de dokumenter, der oprettes i Danmark, uden videre går at anvende i Sverige. Har man skrevet den danske bodelingsoverenskomst med et punkt, der omhandler den svenske ejendom, er det ikke umuligt at anvende den som tinglysningsgrundlag og sende den til det svenske inskrivningskontor – forudsat at hensigt og virkninger klart kan aflæses. Ofte er det imidlertid det enkleste og mest effektive at udfærdige et særskilt dokument med dette selvstændige formål.
Bliv medlem for at læse videre! Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter